Kemi

Hvordan finder man et forhold mellem to grundstoffer med to stodmængder?

23. januar 2023 af SkolleNørd - Niveau: C-niveau

Hvordan finder man et forhold mellem to grundstoffer med to stodmængder?

Forestil at jeg har en stofmængde (n) på I2 og en stofmængde på Na2S2O3?

Hvordan finder man så forholdet?


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. januar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Hvilket forhold er det du efterspørger? Hvis det er reaktionsforholdet, er du nødt til at opstille eller kende reaktionen for at kunne opstille et forhold. F.eks. i reaktionen:

H2SO4(aq) + 2 NaOH(aq) → Na2SO4(aq) + 2 H2O(l)

Her er reaktionsforholdet 1:2 for reaktanterne, da du skal bruge 2 mol NaOH for hvert mol H2SO4. Tilsvarende er reaktionforholdet 1:2 for produkterne, hvor du får dannet 2 mol H2O for hvert mol Na2SO4 der dannes.

Hvis det er molforholdet i forhold til grundstofferne i molekylerne, så bruger de tallene til at bestemme forholdet.

I ovenstående eksempel kan du f.eks. have 1 mol H2SO4 og 2 mol NaOH - Det vil betyde, at du har 2 mol H+ (fordi det er 2x H+), 1 mol SO42-, og 2x1 mol = 2 mol Na+ og 2x1 mol = 2 mol OH-.

Hvis du har 1 mol O2 der er et kovalent bundet molekyle, får du ikke ioner med grundstoffer fordi elektronerne deles og ikke er afgivet eller optaget, og du får derfor 2 mol O. Det samme gør sig gældende for dine to stoffer. Det ene er et kovalent bundet molekyle, og det andet er et uorganisk salt:

Har du x mol I2 giver det 2•x mol I, og har du y mol Na2S2O3 giver det 2•y mol Na+, 2•y mol S2+, og 3•y mol O-, eller hvis det er den sammensatte ion S2O32- så vil du have y mol af den.

Reaktionen mellem de nævnte stoffer i dit spørsmål er forøvrigt:

2 Na2S2O3 + I2 → Na2S4O6 + 2 NaI

Så reaktionsforholdet er  2:1 → 1:2

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
24. januar 2023 af SkolleNørd

Kan du checke sprøsgmål 6,7,8,9 for mig og forklare dette for denne rapport?


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. januar 2023 af AngelOneOne

Hej,

Du kan beregne forholdet mellem a (S2O32-) og b (I2) ved at beregne n (stofmængden) for det to. Du ved at du har brugt 0,0087 L af en 0,010 mol/L (M) opløsning af Na2S2O3 og du ved at du har 10,00 mL I2 opløsning med en koncentration på 1,064 g/L. Disse tal kan du bruge for at beregne stofmængden af de to i spørgsmål 6, og dermed opstille forholdet a/b.

Af reaktionsskemaet i #1 for natriumthiosulfat og diiod akn du se, at der kræves 2 mol natriumthiosulfat for hvert mol diiod, derfor er det sandsynlige reaktionsforhold 2:1 for a/b.

Jeg er ikke helt med hvad der menes i spørgsmål 8? I en reaktion mellem natiumthiosulfat og diiod, dannes der 2 reaktionsprodukter. Natriumiodid og natriumtetrathionat (Na2S4O6).

Spørgsmål 9, er en simpel fortynding. Du ved at du har en stamopløsning med koncentrationen 0,400 M Na2S2O3 og du vil gerne have 500 mL opløsning med en koncentration på 0,010 M. For at finde ud af hvor mange gange du skal fortynde stamopløsningen for at få den ønskede opløsning, dividerer du koncentrationerne med hinanden (0,400 M / 0,010 M) = 40. Du skal altså fortynde stamopløsningen 40 gange. Du skal derfor bruge 500 mL / 40 = 12,5 mL stamopløsning i en 500 mL målekolbe og fylde op til mærket med vand, for at få 500 mL 0,010 M Na2S2O3 opløsning.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. januar 2023 af Heptan


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. januar 2023 af Heptan

Jeg er ikke helt med hvad der menes i spørgsmål 8? I en reaktion mellem natiumthiosulfat og diiod, dannes der 2 reaktionsprodukter. Natriumiodid og natriumtetrathionat (Na2S4O6).

I spørgsmålet skriver de "derudover".


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. januar 2023 af AngelOneOne

#5

Ja - Men det er kluntet skrevet, synes jeg. Hvis det er ionreaktionsligningen der opstilles, dannes der tre reaktionsprodukter Na+, S4O62-, og I- så det vil sige to reaktionsprodukter udover I- og hvis det er stofreaktionsligningen dannes der ikke I- men NaI samt Na2S4O6.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Brugbart svar (0)

Svar #7
25. januar 2023 af Heptan

#6

Tilskuerioner er udeladt i reaktionsskemaet i vejledningen (øverst).


Skriv et svar til: Hvordan finder man et forhold mellem to grundstoffer med to stodmængder?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.