Matematik
Hyperbolske funktioner
Hej, kan I forklare noget om hvorfor de hyperbolske funktioner findes? Helst en dybdegående forklaring, tak. Kan I derudover også komme ind på nogle af de relationer de trigonometriske- og hyperbolske funktioner har tilfælles?
På forhånd tak.
Svar #1
02. april kl. 20:24 af ringstedLC
Svar #2
02. april kl. 22:29 af Eksperimentalfysikeren
En af lighederne mellem de trigonometriske funktioner og de hyperbolske er, at mens (cos(t),sin(t)) er parameterfremstilling for en cirkel, er (cosh(t),sinh(t)) parameterfremstilling for den højre del af en hyperbel, der har y=x og y=-x som assymptoter.
cos og sin er løsninger til differentialligninger af formen y ' ' = ay, hvor a er negativ. Hvis a er positiv, er det i stedet cosh og sinh, der er løsninger.
De har næsten ens rækkeudviklinger.
Mens sin(t) = (exp(it)-exp(-it))/(2i) er sinh(t) = (exp(t)-exp(-t))/2
Tilsvarende for cos og cosh.
Svar #5
03. april kl. 09:40 af mathon
#2
...er
parameterfremstilling for den højre del af en hyperbel, der har y=x og y=-x som asymptoter.
Svar #6
03. april kl. 16:53 af Eksperimentalfysikeren
#5
er parameterfremstillingen for højre del af hyperblen.
er parameterfremstillingen for venstre del af hyperblen
Svar #7
03. april kl. 22:05 af mathon
...er
parameterfremstilling for den højre del af en hyperbel, der har y=x og y=-x som asymptoter.
Svar #8
03. april kl. 23:24 af Eksperimentalfysikeren
#7 er direkte forkert.
En parameterfremstilling angiver et punkts koordinater som funktion af en parameter, her t.
Tegnet ∪ angiver foreningsmængden af to mængder, men et punkt er ikke en mægde, så man kan ikke tage foreningsmængden her.
Der er ingen grund til at begrændse definitionsmængden til de ikkenegative reelle tal. Assymptoten for t gående mod uendelig er y=x og for t gående mod minus udendelig er den y=-x.
Svar #9
07. april kl. 19:43 af mathon
Definitionsmængden begrænses for kun at få den højre del af kurven.
Svar #10
07. april kl. 20:17 af Eksperimentalfysikeren
Prøv at tegne kurven. Den højre del "starter" i (-udendelig,-uendelig), krydser x-aksen i (1,0) og "slutter i (uendelig, uendelig). Hvis definitionsmængden begrænses til ikkenegative reelle tal, er det den nederste del af kurven, der kommer til at mangle.
Hyperblen har ligningen x2-y2=1 svarende til cirkelns x2+y2=1.
Skriv et svar til: Hyperbolske funktioner
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.