Fysik
Gode fysikbøger - Gym, STX, og grundskole niveau?
Hej,
Hvilke fysikbøger kan i anbefale til selvstudie både til Grundskole og GYM /STX Niveau?
Jeg har hørt om disse bøger men ikke set indholdet og ved derfor ikke om de er gode til sevlstudie.
Orbit C, B A
Grundlæggende fysik - Erik Øhlenschlæger
Gyldendals små opslagsbøger Fysik/Kemi
Håber der er nogen der kan hjælpe.
Svar #1
15. september kl. 22:46 af AngelOneOne
Hej,
Her er hvad jeg umiddelbart lige kunne finde omkring de bøger du selv nævner, samt et par anbefalinger:
# 1. Orbit-serien (C, B, A-niveau)
- Anbefales til gymnasieniveau (STX).
- Indhold: Bøgerne dækker fysikpensum for henholdsvis C-, B- og A-niveau og er struktureret med både teoretiske gennemgange og praktiske øvelser. De er velegnede til selvstudie, fordi de indeholder både forklaringer, opgaver og eksempler.
- Fordel: Rigtig god til elever på gymnasieniveau, der har brug for en struktureret gennemgang af pensum. Bøgerne er meget anvendte i gymnasiet, så hvis du studerer STX-fysik, vil de passe godt ind.
# 2. Grundlæggende fysik - Erik Øhlenschlæger
- Anbefales til gymnasieniveau (B- og A-niveau).
- Indhold: Denne bog er en klassiker inden for fysikundervisning på gymnasieniveau. Den er god til en grundlæggende forståelse af fysikkens love og principper og indeholder både teori og enkle øvelser.
- Fordel: Bogen er grundig, og den er god til dem, der gerne vil forstå fysikkens fundamentale aspekter i dybden. Den kræver lidt mere koncentration, men er udmærket til selvstudie for motiverede elever.
# 3. Gyldendals små opslagsbøger – Fysik/Kemi
- Anbefales til grundskoleniveau.
- Indhold: Disse bøger er meget korte og fungerer primært som opslagsværker. De er ikke ment som en grundbog til dybdelæring, men mere som et hurtigt referenceværktøj for elever, der har brug for at slå noget op.
- Fordel: Hvis du søger en kompakt og let tilgængelig bog til hurtigt opslagsværk, er denne god. Dog er den ikke velegnet til dybdegående selvstudie.
Yderligere anbefalinger:
# 4. Fysik for gymnasiet (C, B, A) – Bind 1 og 2
- Anbefales til gymnasieniveau (STX).
- Indhold: Dette er en omfattende bogserie, der dækker fysikkens grundlæggende begreber og emner fra det basale niveau til mere avancerede teorier. Den er også god til selvstudie, da den har tydelige forklaringer og mange øvelser.
# 5. Fysik/Kemi for grundskolen
- Anbefales til grundskoleniveau.
- Indhold: Hvis du søger en grundlæggende indføring i fysik og kemi på folkeskoleniveau, kan bøgerne i denne serie være en god introduktion. De er nemme at forstå og indeholder enkle eksperimenter, der kan udføres hjemme.
Samlet set er Orbit-serien og Grundlæggende fysik af Erik Øhlenschlæger gode valg til selvstudie på gymnasieniveau. Gyldendals små opslagsbøger fungerer bedst som støtte og reference.
/Angel
"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
“Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein
Svar #2
16. september kl. 14:14 af Cstar7
Hej Angel!
Tak for et godt uddybbende svar! Efter at have læst dit svar har jeg undersøgt Orbit bogserierne og har et spørgsmål til STX serien
Der indgår 4 bøger i ORBIT til STX
ORBIT C 188 sider
ORBIT B 590 sider
ORBIT BA 504 sider
ORBIT A 309 sider
Ved du om ORBIT BA er et mellemtrin mellem B og A eller om den erstatter indholdet i A og B?
Jeg kan også se at ORBIT B og A er udgivet til HTX men at bøgerne er mindre "fyldige"
og at der er en gammel serie der hedder Bind 1, 2 og 3 men ved intet om disse. Tænker STX er vejen at gå.
Svar #3
16. september kl. 15:15 af Cstar7
Til #5 Hvilken "Fysik/Kemi for grundskolen" bog er det her du refarerer til her?
Svar #4
16. september kl. 17:06 af MentorMath
#0
Til fysik på gymnasieniveau kan jeg anbefale
'Grib fysikken' af Morten Sverinsen (B-niveau)
og
'Gå i dybden med fysik' af Ole Bjerregaard Rasmussen (A-niveau).
NB: Jeg synes at stoffet er formidlet godt i begge bøger og kan anbefale dem, men personligt synes jeg ikke altid at A-bogen er særlig dybdegående på alle områder, hvilket navnet ellers kunne lægge op til.
Svar #5
19. september kl. 13:06 af Cstar7
#4 Hej og tak! :)
Dem vil jeg skrive på listen over potentielle selvstudie-bøger
Så står valget mellem
- Orbit C,B, A
- Grib fysikken' + Gå i dybden med fysik
- Grundlæggende fysik - Erik Øhlenschlæger
Svar #6
19. september kl. 17:33 af AngelOneOne
Hej,
Fik skrevet forkert omkring "Fysik/Kemi for grundskolen". Den bog jeg faktisk mente, var fra Gyldendahls nye (2020) system til grundskolen. Den hedder Verdens naturfag - Fysik/kemi, og kan købes hos bl.a. Polyteknisk Boghandel & Forlag: https://www.polyteknisk.dk/home/Detaljer/9788702293470
/Angel
"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
“Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein
Skriv et svar til: Gode fysikbøger - Gym, STX, og grundskole niveau?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.