Kemi

Beregning af koncentration

26. april 2011 af Aarhusdk (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej.

Jeg sidder lige med noget kemi, og jeg kom lige i tvivl om det betyder noget, hvis man blander noget op med vand, fordi der står bare, at der så er et større volumen at arbejde med så.

Fx hvis man har 10,00 mL 1,000 M HCl, hvor der kommer 10,00 mL demi-vand i. Er koncentrationen så 0,5 M? Eller er den stadigvæk 1,000 M?

Og så lige et spørgsmål mere. Det er angående titrering med ca. 1 M NaOH, hvor jeg så skal finde dens koncentration.

Ud fra min titrerkurve har jeg fundet ud af, at ækvivalenspunktet er nået når 9,4 mL NaOH er kommet i. Hvordan er det så lige, man kan beregne den nøjagtige koncentration af NaOH ud?

På forhånd tak.


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

1) Den er halveret.

2) Opgaven her er mangelfuldt formuleret. Titrerer du 10mL af en 1M HCl-opløsning eller hvad?


Svar #2
26. april 2011 af Aarhusdk (Slettet)

Jeg har den fortyndede HCl i en kolbe, hvor jeg så titrerer med NaOH, som jeg ikke kender den præcise koncentration på. Jeg måler samtidig pH med et pH-meter, hvor jeg så kan tegne min titrerkurve og bestemme ækvivalenspunktet. Ved pH = 7 kan jeg aflæse, at jeg har brugt 9,4 mL NaOH. Ud fra de oplysninger kan jeg vel finde ud af, hvad koncentrationen af NaOH er?


Brugbart svar (2)

Svar #3
26. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

Ja, det kan du bestemt. Men du havde ikke sagt noget som helst om, hvad det var du titrerede :)

Du kan beregne stofmængden af HCl i titranden. Du ved at n(HCl) = n(NaOH) i ækvivalenspunktet. Da du så kender stofmængden og det tilsatte volumen af NaOH kan du ud fra c = n/V beregne c(NaOH)


Svar #4
26. april 2011 af Aarhusdk (Slettet)

Arh ja selvfølgelig. Jeg havde ikke lige tænkt på at finde stofmængden først. Det gjorde det jo meget lettere..

n(HCl) = 0,500 mol/L * 0,02 L = 0,01 mol

c(NaOH) = n/V = 0,01 mol / 0,0094 L = 1,06 M

Det kan vel godt passe?

Jeg siger tak for hjælpen!


Skriv et svar til: Beregning af koncentration

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.