Matematik
er der ikke noget der hedder cosinusfælde?
Jeg tænker på.. hvis man nu har en vinkel som er 180-v og 270 - v, så cos(v) vel stadig ens ?
Svar #1
20. juni 2011 af goathunter (Slettet)
nej det er ikke rigtigt.. tjek evt med en tilfældig vinkel v.
Svar #2
20. juni 2011 af 215 (Slettet)
jaja.. det har set og det passer ikke, men når man tegner det på enhedscirklen passer det ?
Svar #3
20. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
Man taler om sinusfælden i forbindelse med bestemmelsen af vinkler i en generel trekant. Idet sin(v) = sin(180º-v) , giver kendskabet til sin(v) alene en tvetydighed i forbindelse med bestemmelsen af vinklen selv, idet en vinkel i en trekant ligger mellem 0º og 180º . Kender man derimod cos(v) for en vinkel i en trekant, er vinklen entydigt bestemt, idet funktionen cos(x) er monotont aftagende på intervallet ]0º;180º[ , og der er derfor ikke tale om en "cosinusfælde".
Svar #5
20. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#4
Hvis man ser på løsninger til ligningen cos(x) = y , hvor -1 < y < 1 , er der generelt to løsninger i intervallet [0;2π[ , idet
cos(x) = cos(2π -x) .
Tilsvarende er der generelt to løsninger til ligningen sin(x) = y , idet sin(x) = sin(π -x) .
Kender man derimod både sin(x) og cos(x), er løsningen entydig i [0;2π[ . Men man taler kun om en sinusfælde i forbindelse med bestemmelsen af vinkler i en trekant.
Svar #6
20. juni 2011 af 215 (Slettet)
Men kan man forklare det udfra enhedscirklen...
og.. findes der der en regneregel der siger at 1/x * (a+b) = (a+b)^1/x
Svar #7
20. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#6
Ja, man ser på skæring mellem linien y = k med enhedscirklen, og mellem linien x = k og enhedscirklen, hvor -1 < k < 1, idet disse linier skærer enhedscirklen i to punkter.
Det er bestemt ikke en korrekt regneregel, du nævner der.
Svar #8
20. juni 2011 af 215 (Slettet)
kunne du så forklare denne udregning..
Svar #9
20. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#8
Der benytter man jo en regneregel for logaritmer, nemlig ln(an) = n·ln(a)
Svar #10
20. juni 2011 af 215 (Slettet)
kunne du også forklare hvorfor denne substitution kommer frem, og hvorfor det bliver n/x_0...
Svar #11
20. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
Det hænger nu heller ikke særlig godt sammen rent matematisk set.
Man ser på differenskvotienten for funktionen ln(x)
(ln(x0+h) - ln(x0)) / h = (1/x0)·(x0/h)·ln((x0+h)/x0)
= (1/x0) · ln( ((x0+h)/x0)x0/h )
= (1/x0) · ln( (1 + h/x0)1/(h/x0) )
= (1/x0) · ln( (1 + (1/n))n ) , hvor n = 1/(h/x0) = x0/h
Så siger man, at h → 0 svarer til n → ∝ , og så postuleres det blot, at (1 + (1/n))n → e for n → ∝ , hvorfor
(1/x0) · ln( (1 + (1/n))n ) → (1/x0) · ln(e) = 1/x0 for n → ∝ , dvs. for h → 0 .
Svar #12
20. juni 2011 af 215 (Slettet)
kunne du også hjælpe med dette bevis..
Jeg har forstået det således at man laver så mange indre og ydre polygoner, men kan ikke se hvorfor arealforskellen skulle gå mod nul.. stor P vil vel altid være større end lille p.. og det er vel forskellen som giver arealet af det stykke under grafen..
Jeg forstår heller ikke 1/n*f(x1) altså deler man bare det i N dele.. , vil f(b) så være hele det stykke man skal beregne? eller ?
Svar #13
20. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#12
Man deler intervallet [a,b] i n stykker. Man antager, at f(x) er voksende og ser så på arealet af de rektangler, der fremkommer ved at bruge den største værdi af f(x) i hvert del-interval; dette er arealet store Pn . Dernæst ser man på arealet af de rektangler, der fremkommer ved at bruge den mindste værdi af f(x) i hvert del-interval; dette er arealet lille pn . Det er klart, at pn ≤ Pn , og at arealet A under grafen for f(x) er et sted imellem de to, dvs pn ≤ A ≤ Pn . Forøger man antallet n af intervalinddelinger, bliver forskellen mellem Pn og pn mindre og mindre, den går mod 0, for n gående mod uendelig, dvs pn og Pn har den samme grænseværdi, A.
Svar #14
21. juni 2011 af 215 (Slettet)
Jeg mener hvorfor går forskellen mod nul.. store P beteger det under grafen, mens over grafen betegner lille p.. og hvilken betegner over og under, f(x1) eller f(x2)...
Svar #17
21. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)
#14
Forskellen går mod 0, fordi venstre- og højreværdierne for hvert delinterval konvergerer mod hinanden.
Store P er arealet over grafen, med rektanglerne for max-værdierne, mens lille p er arealet med rektanglerne med min-værdierne, se #13.
Svar #20
21. juni 2011 af 215 (Slettet)
du går fra (1/x0) · lim(ln( (1 + (1/n))^n/x0 )) =>(1/x0) · lim(ln( (1 + (1/n))^n ))=>
(1/x0) ·(ln( lim(1 + (1/n))^n )).. hvorfra n/x0 => n og hvordan går lim til være undenfor ln til indenfor ln
