Matematik

Differentiering af sammensat funktion

15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej

se dette: http://steen-toft.dk/mat/20032004/noter/gbollef.pdf

når h går mod 0, står der at k også gør det. Er det fordi de to egentligt er lig med hinanden?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. oktober 2011 af mathon

se evt.
 


Svar #2
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Jeg forstår ganske enkelt ikke det bevis du har vedhæftet


Svar #3
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

hvad menes med  (g  o  f)'(x0) ? 


Svar #4
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Okay nu har jeg læst mere på det, men jeg står af når jeg skal vise at g o f  har differentialkvotienten ba. Kan du forklare hvad det er der sker derefter? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

I sådan et bevis forudsætter man, at f(x) er differentiabel i x0 , og at funktionen g(x) er differentiabel i y0 = g(f(x0)) .

At f(x) er differentiabel i x0 betyder, at differenskvotienten ( f(x0+h) - f(x0) ) / h har en grænseværdi, nemlig f'(x0).

At g(x) er differentiabel i y0, betyder, at differenskvotienten ( g(y0 + k) - g(y0)) / k har en grænseværdi, nemlig g'(y0) .

Differenskvotienten for den sammensatte funktion g(f(x)) i x0 er da

( g(f(x0 + h)) - g(f(x0)) ) / h = ( g(f(x0 + h)) - g(f(x0)) ) / ( f(x0+h) - f(x0) ) · ( f(x0+h) - f(x0) ) / h

 Her sætter man f(x0 + h) - f(x0) = k , så f(x0 + h) = f(x0) + k = y0 + k ,

så vi kan fortsætte forrige ligning med

                    = ( g(y0 + k) - g(y0) ) / k · ( f(x0+h) - f(x0) ) / h

 Hvis h går mod 0, går k = f(x0 + h) - f(x0) mod 0 , da funktionen f er differentiabel og dermed kontinuert i x0 .

Hvis k går mod nul, går differenskvotienten ( g(y0 + k) - g(y0) ) / k mod g'(y0) , og for den sammensatte differenskvotient får vi da

      ( g(y0 + k) - g(y0) ) / k · ( f(x0+h) - f(x0) ) / h → g'(y0) · f'(x0) = g'(f(x0)) · f'(x0) for h → 0 .


Svar #6
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Jeg er stadigt ikke helt sikker på at jeg forstår hvorfor at k går mod nul fordi h gør.

Svar #7
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Og - hvordan kan man blot sige at det gælder for alle sammensatte funktioner uden at tage højde for de enkelte typer?


Brugbart svar (0)

Svar #8
15. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#6, #7

k går mod 0, fordi h går mod 0 , og fordi funktionen er kontinuert i x0 .

Det gælder for alle sammensatte funktioner af differentiable funktioner.


Svar #9
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Så det er komplet ligegyldigt hvilken funktioner det er, så længe de er differentiable? 

Og hvad er forskellen på x0 og y?

 


Brugbart svar (0)

Svar #10
15. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#9

Ja, det er helt generelt for sammensætning af differentiable funktioner.

I #5 skulle det i 1. linie være y0 = f(x0) , som det også blev benyttet fremefter.


Svar #11
15. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

I see. når man siger x- er det så for at adskille det fra x for at undgå forvirring?


Brugbart svar (0)

Svar #12
16. oktober 2011 af mathon


                ...xo er et fixpunkt


Svar #13
16. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Som er?

Brugbart svar (0)

Svar #14
16. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#13

En størrelse, der ikke varieres; en størrelse, der holdes fast i de aktuelle betragtninger.


Svar #15
16. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Okay - men når f(x0) = x^2 og f'(x0)=2x0 så er det vel det samme som 2x?

Brugbart svar (0)

Svar #16
16. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#15

Nej, med funktionen f(x) = x2 er f(x0) = x02 , ikke x2 . x0 er ikke det samme som x, med mindre man har vedtaget for den pågældende diskussion, at det skal være sådan. Tilsvarende er f'(x0) = 2x0, ikke 2x .

Men man kunne jo sagtens have beregnet differenskvotienten for f ud fra punktet x med tilvækst h .


Svar #17
16. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Hvorfor bruger man i beviser x0 i differentialregning? Hvis x0 er et bestemt punkt som ikke kan variere- hvorfor bruger man så ikke blot x?

Brugbart svar (0)

Svar #18
16. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#17

Man kan jo kalde det, hvad man har lyst til, blot man definerer, hvad hvert symbol repræsenterer. Men traditionelt bruger man x, y, z om en variable størrelser, og x0, x1, z2 , osv. om størrelser, der holdes fast.


Svar #19
16. oktober 2011 af Cichlid (Slettet)

Okay- men hvordan kan det så være at man i beviset for differentieringen af f(x0)= x0^2 , f(x0)=2x0 , men så som regneregel siger at x^2 differentieret er f'(x)=2x?

Brugbart svar (0)

Svar #20
16. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#19

Man benytter 3-trinsreglen til at vise, at funktionen f(x) i punktet x = x0 er differentiabel med den afledede f'(x0) = 2x0 . Da x0 er et vilkårligt punkt, har man dermed vist, at funktionen f(x) er differentiabel i ethvert x med den afledede f'(x) = 2x .


Forrige 1 2 Næste

Der er 27 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.