Debat

Side 2 - Nye uddannelser

Svar #21
22. juni 2005 af Roman Garcia (Slettet)

#20
Det har du nok ret i. Fakta er, at Venstre har minimeret liberalismen så meget, at de ikke kan siges, at være et liberalt parti. Socialdemokraternes socialliberalisme med vægt på de sociale hensyn har vundet frem, og der er meget lidt på nuværende tidspunkt, som viser, at Venstre ligger længere til højre end Socialdemokratiet. De må vist kappes om midten.
Det bliver svært ved næste folketingsvalg at sætte sig kryds, hvis man er liberal. Hvor kommer en liberal stemme til sin ret ved et eventuelt folketingsvalg? Jeg ved det stadig ikke.

Brugbart svar (0)

Svar #22
22. juni 2005 af Samuel (Slettet)

Humlen er vel, at det danske folk for det første ikke ved, hvad de stemmer på, når de går til valg, og for det andet, er danskere generelt ekstremt snævertsynede - derfor skal liberalismen (desværre) implementeres i meget, meget, meget ...(...)... små bidder.

'Det er dog ingen undskyldning, og min stemme får de ikke.' (404error)

Jeg har på fornemmelsen, at du tror på de liberalistiske principper - og hvis 'man' nu gør det, hvor skal man så sætte krydset, hvis ikke på Venstre? Konservative er et 'godt' alternativ (relativt set), men ellers?

Jeg kalder mig selv liberalist - dog beklager jeg tillige med dig, 404error, Venstres politiske program og mangel på visioner; status er dog væsentlig bedre i Venstres Ungdom..

'Nu talte jeg ikke om at differentiere skatten, men snakkede blot om at differentiere overførselsindkomsterne' (Roman Garcia)

Det er jeg klar over, men eksemplet er jo helt analogt.
Gid man kunne stemme på CEPOS!

Brugbart svar (0)

Svar #23
22. juni 2005 af Kasper (Slettet)

Til jer der søger et liberalistisk parti at stemme på: www.liberalisterne.dk
De stiller op ved næste valg og får om ikke andet min stemme. Jeg har læst et udkast til deres partiprogram, og det er meget lovende.

Brugbart svar (0)

Svar #24
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

#23: Ja, dem har jeg hørt lidt om. Et interessant alternativ; hvis man da kan snakke om alternativer med den politiske scene i dag.

#22: Godt, så er vi enige. Det er også min opfattelse, at visioner først og fremmest er at finde i VU. Desværre er det jo set før, at luften går af den visionære ballon, når man sidder med magten mellem hænderne. Jeg har som sagt også lidt svært ved at se, hvordan man efterhånden skal kunne føre en ægte liberalistisk politik (selv en snigende én) her i landet uden at blive vippet af pinden i en vis fart. Jeg ville være fornøjet, hvis vi eksempelvis kunne få sløjfet så mange overførselsindkomster som muligt (ja, også SU'en), og det kunne modsvares i mindre skat og mindre stat. Desværre ville jeg nok høre til blandt de relativt få. Der er en håbløs og foragtelig afhængighed af det offentlige her i landet. Hvis noget ikke passer én, så råber man op indtil 'nogen griber ind'. Bare folk i almindelighed dog ville tage lidt merevare på sig selv.

Brugbart svar (0)

Svar #25
22. juni 2005 af Peden (Slettet)

Problemet med at give penge til forskning er der ikke bare skal gives bevidstløst. Igen udviser jeg nok noget tendens, men det hjælper ikke det helt store på væksten at give flere penge til forskning inden for humaniora, i modsætning til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Hvis vi snakker om hvorfor liberalistiske partier ikke kan komme til magten så handler det om at de tit og ofte bliver trynet hårdt i medierne, som værende EXTREMT højreorienterede, eller nationalistiske, noget der er designet til at give associationer til nazisme etc.

Der er for nyligt en (VU'er?) der har lavet en undersøgelse af netop dette. Fandt linket på http://www.polemiken.net/ eller muligvis http://www.uriasposten.net

Brugbart svar (0)

Svar #26
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

#25: Ja, man spiller tit på de tangenter - eller knap så ekstremt, at liberalister er egoistiske rigmandsbørn uden virkelighedssans, som kun tænker på deres tegnebog. Det er ret foruroligende, at socialstaten skal sætte standarden for normalitet i dag.

Brugbart svar (0)

Svar #27
22. juni 2005 af Peden (Slettet)

Netop, specielt når man tænker på at socialismen (kommunismen, kald det hvad i vil) står for flere drab end nazismen. Men det glemmer de flinke mennesker ude på venstrefløjen jo altid.

Brugbart svar (0)

Svar #28
22. juni 2005 af Peden (Slettet)

....og bare lige så vi er enige, jeg forsvarer på ingen måde nazisterne med mit indlæg.

Brugbart svar (0)

Svar #29
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

#23: Dit kendskab til Liberalisternes udkast til et partiprogram er vel insider-viden? Jeg kan ikke lige finde noget på hjemmesiden.

Brugbart svar (0)

Svar #30
22. juni 2005 af Samuel (Slettet)

#23: Vi har flere danske, liberalistiske partier in spe.

Ofte er holdningerne - set ud fra et liberalistisk synspunkt - gode, men hele budskabet ødelægges for det første af, at folk stirrer sig blinde på begreber (et godt eksempel er her CEPOS' omstridte 'fattighjælp' - et brandgodt initiativ, om end manglende politisk korrekthed i begrebvalg) og for det andet, at ordet 'liberalisme' tages alt for bogstaveligt og føres ud i ekstremerne af visse individer.

Tag fx ønsket om fuldstændig (!) legalisering af narkotika. Hvordan sikrer man sine børn mod narkotika - det er jo lovligt, ergo er det 'ikke-så-farligt'..?

Brugbart svar (0)

Svar #31
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

#30: Jeg nærer også selv en sund skepsis overfor visse liberalisters holdning til eksempelvis narko og borgerbevæbning. Til gengæld rejser det det vanskelige spørgsmål, hvor grænsen skal trækkes og hvordan. Dit argument giver jeg ikke meget for. Det er eksempelvis ej heller ulovligt at sniffe lim, men de fleste er dog bevidste om, at det indebærer en vis risiko.

Brugbart svar (0)

Svar #32
22. juni 2005 af Samuel (Slettet)

#31: I mit argument ligger, at legalisering formodentlig vil medføre en ændret indstilling til narkotika; derved vil flere prøve narkotika, hvorfor vi vil få flere afhængige - husk også på, at eksempelvis Ectasy kan medføre kronisk hjerneskade og psykose første gang man prøver det. Behøver jeg udbasunere følgerne af den danske alkoholkultur?!

Der er nu en vis forskel fra lim til narkotika - om rusen er bedre eller faren større, aner jeg intet om.

Jeg giver dig dog ret i, at skillelinien er særligt svær at trække - måske derfor de nye liberalistiske partier slet ikke trækker nogen...

Brugbart svar (0)

Svar #33
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

#32: Jeg tror afgjort ikke, at du i et samfund, hvor hårde stoffer er legale, vil se forældre sende lille Søren i byen for første gang med crack i stedet for pilsnere. Alt andet lige afspejler lovgivningen i det store hele samfundets fremherskende holdning. Ikke omvendt. Det er også interessant at overveje virkningen af den nuværende lovgivning på området. Hvad glæde har vi egentlig af den, ud over at opdrage befolkningen, gøre livet surt for narkomaner og øge antallet af narkorelaterede forbrydelser? Måske de massive økonomiske ressourcer var bedre brugt andetsteds?

Og for lige at få én ting på det rene: de skadelige effekter af hårde stoffer hersker der ingen tvivl - lovgivning eller ej. Selv i et anarko-kapitalistisk samfund vil du kunne drage sælger til ansvar, hvis vedkommende forsøgte at bilde dig andet ind.

Som sagt er jeg selv i tvivl om, hvordan man som liberalist bør håndtere den slags. Ovenstående er også mere for at lege djævlens advokat. Til gengæld synes jeg, det er vigtigt at anskue sagen fra flere sider. Der er ingen grund til tankeløst at forlade sig på de dogmer, man er blevet opdraget med.

Brugbart svar (0)

Svar #34
22. juni 2005 af Samuel (Slettet)

#33: Ok, det kan jeg godtage.

Brugbart svar (0)

Svar #35
22. juni 2005 af 404error (Slettet)

Jf. Pedens indlæg i #25 er her lidt til nærmere eftertanke

http://punditokraterne.blogspot.com/2005/06/er-jagttiden-p-liberale-get-ind.html

Brugbart svar (0)

Svar #36
23. juni 2005 af Samuel (Slettet)

Apropos www.punditokraterne.blogspot.com: Flere links til lignende sider (fx også á la www.liberator.dk), er kærkomne.

Brugbart svar (0)

Svar #37
23. juni 2005 af Peden (Slettet)

www.uriasposten.net, der bliver også linket videre til adskillige sider, så er der lidt sommerlæsning ;)

Brugbart svar (0)

Svar #38
23. juni 2005 af Peden (Slettet)

http://arkaisk.blogspot.com/

Brugbart svar (0)

Svar #39
23. juni 2005 af 404error (Slettet)

Punditokraterne og Liberator er efter min mening de mest interessante og tankevækkende politiske sites (omend debatterne på sidstnævnte er af stærkt varierende kvalitet).

Brugbart svar (0)

Svar #40
23. juni 2005 af Kasper (Slettet)

#29
Ja, jeg har desværre kun partiprogrammet i et udprint og ikke på min computer, men mon ikke Torben Mark Pedersen vil sende dig det, hvis du spørger ham pænt i en mail?

Der er 41 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.