Dansk

Endelsen -ning

03. marts 2012 af SuneChr - Niveau: Universitet/Videregående

Det at deltage i forskellige slags fritidsaktiviteter har ført en speciel jargon med sig: Er man aktiv i spejderlivet, "går man til spejder", "går til fodbold", "går til computer", "går til vandski".

Sjovt nok hedder det ikke "går til hest", men "går til ridning". Ikke "går til bassin", men "går til svømning". Ikke "går til mad", men "går til madlavning".

Hvad er reglen ved denne brug af endelsen   -ning


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. marts 2012 af Andersen11 (Slettet)

Ordene på -ning er afledt af de tilsvarende verber, der alle er simple (at ride, at svømme), eller næsten simple (at lave mad, verbum med objekt). Ved kombinationerne "går til spejder" osv. findes det simple verbum ikke, og den afledte -ning ville være for klodset. Men det virker dog ikke som en generel regel; får man lektioner i at spille (klaver, violin), går man til spil/klaver/violin -- og får man lektioner i at synge, går man til sang/kor .


Skriv et svar til: Endelsen -ning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.