elllaere: et (par) hurtigt spoergsmål

Det skal forstås som summen af alle ladningerne, den samlede ladning. En strøm af elektroner i een retning har samme virkning som en strøm af positiv ladning i den modsatte retning.

(Du kan skrive å, men ikke æ og ø? Lær dog at skrive æ og ø også).

Hvis jeg fx. regner mig frem til at I = -10 A. Skal dette så angives som stroemstyrken i opgavebesvarelsen, eller skal jeg angive stroemstyrken af den modsatrettede stroem bestående af protoner?

Tak for afklaring mht. det foerste. Jeg kan ikke skrive ae og oe fordi netop de taster på min tastatur ikke virker. Å virker :)

Endnu et hurtigt spoergsmål (beheover selvfoelgelig ikke at svare)

Hvis stroemstyrken er den ladningsmaengde der passere pr. tid, så må stroemstyrken vel vaere et udtryk for elektronernes hastighed og dermed kinetiske energi. Bevaeger stroemmen sig igennem en paere vil den afgive energi. Her falder dens hastighed og ergo stroemstyrken? Kan du pege på fejlen i det jeg lige har skrevet? Bogen er staerkt uenig og siger at stroemstyrken gennem en paere er konstant.

#2

Der er ikke tale om, at der i ledningen er en strøm af protoner den modsatte vej, men en strøm af elektroner i een retning er ækvivalent med en strøm af positiv ladning den modsatte vej.

Benyt ALT-koderne til at skrive æ, ø og å:

ALT+0230 : æ
ALT+0248 : ø
ALT+0229 : å
ALT+0198 : Æ
ALT+0216 : Ø
ALT+0197 : Å

Jeg har heller ikke taster for æ, ø og å på mit tastatur.

#3

Der er i et elektrisk kredsløb en ydre energikilde (elektromotorisk kraft), der opretholder den konstante strømstyrke og vedvarende pumper energi gennem kredsen.

#3

Hvis strømstyrken var et udtryk for elektronernes hastighed, så måtte strømstyrken jo stige, når den løb fra en tykkere leder ind i en tyndere, eftersom volumen/meter er mindre i en tyndere leder og dermed antal frie elektroner pr. meter.

Strømstyrken er alene udtryk for antal elektroner (mm.), der passerer et givet tværsnit pr. sek., uanset hastighed.

Varmeafgivelsen i en pære skyldes friktionsvarme, ikke en omsætning af kinetisk energi  => varmeenergi.

Antallet af elektroner der passere et tvaersnit må da noedvendigvis afhaenge af elektronernes hastighed. Jo hurtigere elektroner jo flere elektroner passere tvaersnittet pr sek. De to kan vel umuligt vaere uafhaengige af hinanden. Inde på khanacademy forklares det dog med at elektronernes hastighedsaendring pga. af fx. en modstand, vil tvinge samtlige andre bagvedliggende elektroner til at også at aendre deres hastighed.  Stroemstyrken på hvert side af modstanden vil således vaere den samme idet elektronernes hastigheder på hver side er den samme.

Andersen, der sker intet når jeg trykker på alt knappen efterfulgt af +0230 osv.

#7

Det skal indtastes via det numeriske tastatur, og der skal ikke tastes noget "+". Man holder ALT-knappen nede mens man taster "0230" på det numeriske tastatur.

Du kan sammenligne det med en haveslange, hvor man sætter en dyse for enden af den. Vandet komer ud af dysen med høj hastighed, mens vandstrømmen i slangen bevæger sig med lavere hastighed. Men volumen af vand der pr. sekund kommer ud af dysen hhv. gennem slangen er da den samme. Dysen er den tynde leder og slangen den tykke. Og ja, strømstyrken på hver side af en modstand eller en el-pære er den samme, det fremgår af Kirchhoffs strømlov: Summen af strømmene, der løber til et knudepunkt = 0. Men igen, hvis modstanden på ene side er tilsluttet en tynd leder og på den anden en tyk leder, så må elektronernes hastighed i lederne jo blive forskellig, men altså ikke strømstyrken.

Hvad angår disse elektronhastigheder og dermed elektronernes kinetiske energi, skal jeg nævne, at strømmens udbredelseshastighed i en leder er i størrelsesorden 240000 km/sek ( lidt under lysets hastighed ). Denne hastighed er uafhængig af strømstyrken. Men bevægelseshastigheden for elektronerne i en 1 mm² leder ved 1A er i størrelsesorden 0,5 mm/sek ( med stor usikkerhed, jeg har ikke regnet efter ). Hvis du samtidig beregner hvor mange gram frie elektroner, der er i 0,5 mm leder ( 1 Coulomb elektroner ), og beregner den kinetiske energi ved E = 1/2 * m * v², så er der ikke mange μJ i det.