Kemi

Beregning af volumen

05. maj 2012 af Gymnasieven (Slettet)

Jeg har fået en opgave hvor vi skal beregne volumen af CO2

Jeg mener jeg skal bruge denne formel: c=n/V  ⇔V=n/c

Problemet er jeg ikke ved hvad koncentrationen, c, er.

Er der en anden måde at beregne volumet på? eller finde c på?


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. maj 2012 af placebo321 (Slettet)

Det er svært at hjælpe, hvis du ikke oplyser opgavens indhold. Du kan ikke udregne en ubekendt i en ligning med 3 størrelser, hvis 2 af disse er ubekendte. Koncentrationen kan findes som du angiver


Svar #2
05. maj 2012 af Gymnasieven (Slettet)

Det eneste jeg kender er temperatur og masse. 


Brugbart svar (6)

Svar #3
05. maj 2012 af studienord (Slettet)

Kan du ikke skrive den oprindelige opgave? Formel er ok :) 


Svar #4
05. maj 2012 af Gymnasieven (Slettet)

Masse af gæringskolbe med prop og glasrør før gæring  (g) = 508,5 g

Masse af gæringskolbe med prop og glasrør efter gæring  (g) = 506,9 g

Gasvolumen (mL) = 990 ml

Lufttemperatur i lokalet (?C) = 23 °C

 

Beregn massetabet i gæringskolben. Antag at massetabet skyldes CO2-produktionen.

- Før gæring vejede gæringskolben med prop og glasrør 508,5 g, og efter vejede den 506,9 g. Det er et tab på: 508,5 g-506,9 g=1,6 g


Beregn herudfra hvor meget den producerede CO2 fylder ved temperaturen som I har målt i laboratoriet.

Sammenlign jeres beregningsresultat med det volumen i rent faktisk har målt.

Bemærk at noget af den producerede gas er blevet opløst i gæringsblandingen i stedet for at boble ud i det store måleglas. Ændrer det konklusionen?


Brugbart svar (1)

Svar #5
05. maj 2012 af mathon

Lufttemperatur i lokalet (?C) = 23 °C

                 ...hvad med trykket i lokalet?


Brugbart svar (1)

Svar #6
05. maj 2012 af mathon

                        V = (m/M)·R·T/p

                        V = ((1,6 g) /(44,009 g/mol)))·(0,082058 atm·L/(mol·K))·((273,15+23) K) / p


Svar #7
05. maj 2012 af Gymnasieven (Slettet)

Den formel har jeg også overvejet men får slet ikke noget at vide omkring tryk


Brugbart svar (2)

Svar #8
05. maj 2012 af mathon

antages 1 atm
   har du

            V = ((1,6 g) /(44,009 g/mol)))·(0,082058 atm·L/(mol·K))·((273,15+23) K) / (1 atm)= 0,8835 L =

                                                                                                                                              883,5 mL


Svar #9
05. maj 2012 af Gymnasieven (Slettet)

Okay tak. Det passer meget godt med det vi har målt


Skriv et svar til: Beregning af volumen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.