NV: Diabetes 2

Diabetes Type II skyldes (oftest) at cellerne over længere tid er blevet påvirket af store mængder sukker i blodbanen, fx hvis man spiser meget usundt. Sukker i blodet får pancreas (bugspytkirtlen) til at udskille insulin, ligesom du siger. Det sker fra de såkaldt beta-celler i de langerhanske øer (i bugspytkirtlen).

Insulin fortæller kroppen at den skal begynde at fjerne sukkeret fra blodet. Det gør den fx ved at opbygge glykogen (et sukkerlager i leveren) eller danne fedtsyrer, eller bruge energien i sukkeret til at opbygge proteiner. 

Hvis man ofte har meget sukker i blodet (og derfor også meget insulin) vil cellerne efterhånden begynde at reagere dårlige på insulin, altså at de udvikler resistens, som du selv nævner. :)

Når cellerne ikke længere "lytter" til insulin optager de altså ikke sukkeret og laver de ting, som jeg nævnte før. Det betyder at man ikke selv kan fjerne sukkeret fra blodet, og derfor bliver det der. Der findes mange forskellige grader af Type II diabetes og nogle kan derfor godt optage en del af sukkeret, mens andre næsten ikke kan optage noget. 

Den eneste anden måde kroppen kan komme af med sukkeret på er ved at tisse det ud. Det er derfor sygdommen hedder Diabetes Mellitus (Honningurin). Sukkeret i urinen er dog ikke nok, og derfor får mange type II diabetikere mange ubehagelige symptomer, såsom koldbrand, blindhed og hjertekarsygdomme. 

http://images.medicinenet.com/images/ccf/42940_type2.jpg

Til sammenligning skyldes Diabetes type I at beta-cellerne som producerer insuling simpelthen ikke er til stede i bugspytkirtlen og derfor har de ingen insulin i kroppen. Det er heldigvis lidt nemmere at behandle, da de blot kan give sig selv en insulinindsprøjtning, når deres blodsukker er for højt. 

((Kroppen bruger IKKE insulin som energi. Insulin er et hormon, der stimulerer optagelsen af sukker -> som kan nedbrydes til energi.)

Ok, det giver bedre mening, tak igen. :) 

#1   Hov, en ting jeg ikke er helt med på.

"Den eneste anden måde kroppen kan komme af med sukkeret på er ved at tisse det ud. Det er derfor sygdommen hedder Diabetes Mellitus (Honningurin). Sukkeret i urinen er dog ikke nok, og derfor får mange type II diabetikere mange ubehagelige symptomer, såsom koldbrand, blindhed og hjertekarsygdomme."

Jeg er med på det første, sukkert kommer ud når vi tisser, fordi det ikke kan komme ud på andre måder.

Men det næste, hvor man kan få ubehalige symptomer, fordi sukkert i urinen ikke er nok?  Hvorfor da? sætter det sig i blodårene, ligesom fedt, kalk osv i åreforsnævring?

Svaret på dit spørgsmål er mere komplekst end som sådan. En del af forklaringen ligger i at store mængder sukker i blodet kan lave mikroskader på karrene, som blodplader herefter straks vil forsøge at udbredre, men og dermed kan lave blodklumper. Mikroskaderne kan også være et godt sted for fx LDL-cholesterol at sætte sig fast. 

Sukkeret påvirker også mange andre ting, som følsomme celler i øjet, der med tiden tager skader, og nervecellerne, hvorved man får følingsbesvær, og derfor måske ikke opdager en koldbrand før sent.

Ok, så karrene kan åbenbart ikke så godt tåle sukkert, da det måske kan rive små huller på karrene? og lave skader(Mikroskader), de skader vil blodpladerne forsøge at fixe hurtigst mulig men med risiko for at lave blodklumper i mens kan LDL-cholesterol sætte sig i mikroskaderne(Hullerne) der er blevet dannede af sukkert og vel også på blodklumperne

Er det nogenlunde rigtig forstået?   

Det er noget der bygger sig op over længere tid, men ja, det lyder som om du har forstået det rigtigt. :)