2 spørgsmålæ

2)
Skal man kunne få abort, hvis en undersøgelse viser, at et foster har anlæg for psykisk sygdom?
Det kan i nær fremtid blive et aktuelt spørgsmål for kommende forældre, for fosteridiagnostikken er i rivende udvikling.
Inden for få år ventes teknologien at være så langt fremme, at man inden fosteret er 12 uger gammelt kan diagnostisere en lang række sygdomme. Bl.a. blødersygdom, autisme, alzheimer, brystkræft og psykiske sygdomme som skizofreni. Det betyder, at forældre vil kunne vælge abort inden for den nuværende grænse på 12 uger.

 

Etisk Råd:
Er denne regulering en politisk opgave for Folketinget og regeringen? Ja, mener rådets flertal, endda en meget vigtig opgave. Hvilke individer vi fremover vælger at frasortere, og hvordan vi vælger at håndtere det uperfekte og det ufuldkomne, vil have den allerstørste betydning for fremtidens menneskesyn og samfundets bærende værdier.

Der vil altid kunne findes grunde til at begrænse selvbestemmelse, men selvbestemmelse vægtes højt i sundhedsvæsenet. Og hvis man vil stille kvindelige patienter anderledes i denne forbindelse, kan det kun gøres af lovgivningens vej,

Til debat:

Er abort acceptabel på grund af fosterets køn eller mindre alvorlige sygdomme? Skal Folketinget fremover i højere grad være med til at udforme tilbuddet om fosterdiagnostik? Hvordan skal lovgivningen se ud? Er formålet med fosterdiagnostik at understøtte kvindens selvbestemmelse eller bør formålsbegrebet udvides til også at omfatte andre hensyn?

 

1)

Forskellen mellem traditionel og genteknologisk planteforædling er egentlig blot, at man med genteknologi kan ændre egenskaberne mere radikalt end ved traditionel forædling. Fx vil der hermed kunne skabes afgrøder med speciel modstandsdygtighed mod plantesygdomme og skadedyr og med helt ændrede kvalitetsegenskaber. Gensplejsede landbrugsplanter kan også designes til produktion af specielle stoffer, fx til analytisk eller medicinsk brug.
Pga. genteknologiens ekstremt store potentiale og radikale forandringer af plantematerialet kræves grundige vurderinger af produktsikkerhed, sundhed og miljø, før genmodificerede planter kan komme i handelen.

 

Genmodificerede planter - hvem skal beslutte og på hvilket grundlag?

Hvilke typer af argumenter fremføres imod de nye GM-afgrøder? Diskuter holdbarheden af de enkelte argumenter. Hvad er baggrunden for den relativt store modstand i EU? Diskuter hvorfor modstanden er størst netop her. Hvordan undersøger man konkret, hvad befolkningen mener om ny teknologi og i hvor høj grad bør sådanne undersøgelser danne grundlag for politiske beslutninger?

til #1's glimrende svar vil jeg tilføje man kan allerede lave fuld genomisk sekventering på 12 ugers fostre det er dog ikke rutine arbejde.

 

1)

Jeg vil gøre det meget kort, og fra hvad jeg lige kan komme på:

Fordele v. planteforædling/gensplejsning: Næringsmæssigt bedre planter - planter der kan overleve i hårde områder - Højere output fra planter/billigere produktion - Ny (bedre) medicin - Nemmere grundforskning inden for biologien - hurtigere dannelse af nye vacciner - Nem analyse af fx virus/bakterier og meget mere.

Ulemper: for mig at se primært etiske

Edit: Svar #2 kom mens jeg skrev min, så hvis jeg gentager noget er det derfor ;)... Jeg tog gensplejsning i et bredere perspektiv end #2

Tak for jeres svar! De er meget brugbare :-)

Der er også lige et mere spørgsmål jeg er i tvivl om, som jeg også håber i vil hjælpe mig med at besvare :)

Det lyder: 

Diskutere hvordan arven bevares og hvordan den gives videre til næste generation både med og uden variationer?

 

Nogle rigtig fine svar du har fået fra #2 og #3, men kan da lige bidrage lidt til de etiske problemstillinger i forhold til fosterdiagnostik. Det er naturligvis oplagt at der er et problem i grænsen -> hvor alvorlig skal en sygdom være for at det er i orden at få abort. Spørgsmålet ligger i midlertid ikke kun i forhold til om abort af små-syge børn er i orden. Der har for nylig været en stor diskussion, fordi man nu også kan teste for arvelig døvhed. Nogle døve forældre vil hellere have døve end hørende børn -> skal de så have lov til at sortere de "raske" fra? Og hvem definerer hvornår man er syg, og hvornår man er rask?

 

Ulemperne ved gensplejsning er ikke primært etiske. Det er vist at gensplejsede planter (evt via vira) har mulighed for at give generne videre til andre planter. Et kendt eksempel var da nogle landbrugsplanter blev genspejset til at modstå plantegifte -> det er smart, for så kan man dræbe alt ukrudt på marken uden at landbrugsplanterne dør. Desværre spredte det splejsede gen sig også til ukrudtet, hvilket man ikke havde forberedt sig på. Derfor fik man pludselig en hel population af ukrudt, der var immune overfor plantegifte! Det er et stort problem. Dertil kommer at det er svært at overskue hvilke konsekvenser sådanne gensplejsninger har for hele økosystemet og derfor er man påpasselig og lader udviklingen ske langsomt, for at se konsekvenserne an.

 

For at besvare dit sidste spørgsmål, så skal du kigge på nedarvningen. Ligesom mennesker har planter DNA og gener --> Disse gives videre til næste generation. 

 

#4

Hvis du vil sikre højere/lavere variation i nye generationer kan du i princippet selv tilføre en ny polymerase med høj eller lav fidelitet anpå hvad du ønsker, og så knocke dens almindelige polymerase ud. Det kan dog være svært da polymerasen er et stort kompleks og endnu sværere er det at knocke polymerasen ud.

TIl #5: Problemet med videregivelse af immunitets gener kan klares meget nemt med et "suicide gen".