Biologi
Hmm, øv opgave.
Glykogenolyse
Glykogen oplagret i lever- og muskelceller kan ved glykogenolyse spaltes til glukose-
1-fosfat. Det sker ved hjælp af enzymet glykogenfosforylase, se figur 1.
Det er forskellige glykogenfosforylase-enzymer, der står for spaltningen af glykogen i leveren og musklerne.
Enzymet glucose-6-fosfatase findes kun i leverceller, se figur 1.
1. Angiv den enzymgruppe, enzym X i figur 1 tilhører. Begrund dit svar.
Glucose-6-fosfat kan ikke transporteres gennem cellemembranen. Det kan
glukose, idet det transporteres gennem cellemembranen ved faciliteret diffusion.
2. Forklar, hvilken betydning levercellers indhold af glukose-6-fosfatase har for at holde et passende niveau af glukose i blodet.
En sjælden arvelig sygdom, McArdles sygdom, er kendetegnet ved mangel på enzymet glykogenfosforylase i musklerne. Patienter med denne sygdom er ikke i stand til at udføre hårdt fysisk arbejde, men de kan udmærket udføre fysisk arbejde af moderat intensitet.
Patienterne rådes til altid at have lidt glukose på sig.
3. Giv forslag til, hvorfor patienter med McArdles sygdom kun kan gennemføre arbejde af moderat intensitet.
4. Forklar, hvorfor disse patienter rådes til altid at have glukose på sig.
75 % af sygdomstilfældene skyldes en basesubstitution i genet, der koder for glykogen-fosforylase i muskelceller, se figur 2.
5. Forklar, hvorfor mutationen vist i figur 2, kan resultere i McArdles sygdom.
Jeg kan slet ikk finde noget omkring noget af det.!?
Hvis i vil se figurerne har jeg vedhæftet et dokument med figurerne.
Svar #1
18. september 2012 af Casabon
Okay. Det er mange spørgsmål du stiller her, og jeg vil nødigt lave opgaven for dig, men jeg vil gerne hjælpe dig på vej. :)
1. Enzymer inddeles efter deres funktion i seks hovedklasser: 1) Oxidoreduktaser, som katalyserer oxidation hhv. reduktion. 2) Transferaser, som katalyserer overførsel af grupper, fx en acetylgruppe. 3) Hydrolaser, som katalyserer hydrolytisk spaltning af molekyler, dvs. spaltning under samtidig vandoptagelse. 4) Lyaser, som katalyserer ikke-hydrolytisk spaltning af substratet eller den modsatte reaktion, dvs. sammenbinding af to substrater. 5) Isomeraser, som katalyserer isomeriseringsreaktioner. 6) Ligaser (syntetaser), som katalyserer dannelse af bindinger mellem molekyler under samtidig ATP-spaltning
Kig på hvad Enzym X gør og vurder hvilken gruppe det tilhører.
2. Læg mærke til den bemærkning at glucose-6-phosphat ikke kan gennemtrænge cellemembranen, mens glucose godt kan. Bemærk også at glucose-6-phospatase kun findes i leveren.
3. Tænk over om musklerne har en anden kilde til glucose-6-phosphat end via glukogenphosphorylase.
4. Det følger af spørgsmål 3.
5. Kig i "Den genetiske kode" hvad UGA koder for og så har du dit svar. ;)
Skriv et svar til: Hmm, øv opgave.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
