Kemi
Mættet vandig opløsning
Hej,
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med den her opgave. Jeg er gået helt i stå!
Opgaven lyder:
CaO(s) fremstilles ved opvarmning af CaCO3 (s), hvorved der dannes carbonioxid udover calciumoxid. CaCO3 (s) er tungtopløseligt i vand med opløselighedsproduktet Ksp=8,0*10^-9 M^2
Beregn hvor meget CaCO3 (s), der skal tilsættes i 1,300L vand for at lave en mættet vandig opløsning af CaCO3 ved 25 ºC.
Jeg ved at resultatet er 11,5 mg
Jeg har prøvet at finde opløseligheden (s=Ksp*M(CaCO3) ) og derefter gange det med 1,3 men det giver ikke det rigtige resultat:(
Svar #1
18. marts 2013 af KimT.T. (Slettet)
Udnyt at Ksp er produktet af saltionkoncentrationerne (opløftet i deres støkiometriske koefficienter) ved ligevægt - dvs. i en mættet opløsning; vi kan kalde disse koncentrationer s (for solubility). For CaCO3 vil opløselighedsproduktet være givet ved:
CaCO3(s) ⇔ Ca2+(aq) + CO32-(aq) [Ca2+] * [CO32-] = Ksp
hvoraf vi ved indførsel af vores betegnelser s får:
s2 = Ksp
Udnyt nu, at volumenet for blandingen er givet ved 1,300 L (vi antager, at der ikke forekommer volumenændringer, hvilket er en rimelig antagelse, når vi arbejder med 11,5 mg i forhold til 1,3 L opløsningsmiddel); vi får herved:
(n/1,300 L)2 = Ksp ⇔
n = (√Ksp) * 1,300 L
Omsæt til sidst fundet stofmængde til masse via molarmasse.
(Jeg får 11,6 mg, hvilket er lidt ved siden af, men det afhænger nok af præcisionen for molarmassen af CaCO3, som man anvender.)
Svar #2
18. marts 2013 af mathon
når den molære opløselighed kaldes s
haves for en mættet opløsning
CaCO3 (s) <---> Ca2+ (aq) + CO32- (aq)
molariteter s s
med ligevægtsproduktet
[Ca2+ (aq)] • [CO32- (aq)] = Ksp = 8,0•10-9 M2
s2 = 8,0•10-9 M2
s = 8,9443•10-5 mol/L
det vil i 1,3 L opløsning sige
n = (1,3 L) • (8,9443•10-5 mol/L) = 1,1628·10-4 mol
med massen
m = (1,1628·10-4 mol) • (100,086 g/mol) = 0,011638 g =
11,6 mg
Skriv et svar til: Mættet vandig opløsning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
