Fysik
Vands densitet.
Der står i min bog, at densiteten af vand afhænger lidt af temperaturen og jeg har prøvet at sætte det i perspektiv med formlen for densitet, som er
ρ=m/V.
Jeg er kommet frem til, at densiteten må falde ved højere temperatur, da m vil formindskes ved opvarmning. Er dette korrekt? Eller hvordan varierer vands densitet efter temperaturen?
Derudover har jeg fået spørgsmålet: "Giv en forklaring på, at temperaturen af koldt vand i en sø under visse omstændigheder stiger, jo dybere du kommer ned i vandet." Hvordan kan det være?
Svar #1
29. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
Massen må antages at være konstant ved små temperaturændringer. Det er rumfanget, der ændres med temperaturen da vand udvider sig lidt ved opvarmning. Derfor synker det lidt varmere vand ned mod bunden.
Svar #2
29. marts 2013 af Kulka1 (Slettet)
Hej Andersen11. Tusind mange gange tak for det grundige svar :-)
Kan du evt. forklare mig, hvorfor vand udvider sig lidt ved opvarmning - eller er det en slags naturlov? Er det fordi, at atomerne eller molekylerne bevæger sig mere og mere og næsten frit ved øget temperatur og dermed "udvider" stoffet sig?
På forhånd tak.
Svar #3
29. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
#2
De fleste væsker og faste stoffer udvider sig ved opvarmning. Det skyldes, at atomerne eller molekylerne i stoffet i gennemsnit bevæger sig mere, når temperaturen øges.
Svar #5
29. marts 2013 af peter lind
Lige for en ordens skyld. Vand har et mindste rumfang og største massefylde ved en temperatur lidt over frysepunktet. Så vid jeg husker er det ved 4º C
Svar #6
29. marts 2013 af Kulka1 (Slettet)
Ja. Jeg har fundet en graf samt en tabel over vands densitet som funktion af temperaturen, hvor jeg kan se, at densiteten stiger (mindste rumfang) ved stigende temperatur ca. i intervallet 1 grad celsius til 4 grader celcius. (ca.) :) Og værdien er vist 3,98 grader celcius, men det er vel nogenlunde det samme :-)
Mange tak for hjælpen, I to. God aften! :-)
Skriv et svar til: Vands densitet.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
