Kemi

Opgave

19. april 2013 af 1234radioen (Slettet)

Hej

Er der nogle, der kan hjælpe mig med d i følgende opgave?

1,486 g af et umættet organisk stof indenholder 0,368 g carbon og 0,031 g hydrogen. resten er chlor.

a) bestem stoffets empiriske formel

Der er tale om en væske, hvis kogepunkt er bestemt til 60 grader.

1,641g af væsken anbringes i et lofttom 500 mL kolbe, som opvarmes til 80 grader. når væsken således er fordampet, måles trykket i beholderen til 0,993 bar.

b) Bestem stoffets molekylformel

Der eksisterer tre isomere forbindelser med denne molekyleformel.

c) opskriv strukturformel og systematiske navne for hver af de tre isomerer.

De tre isomere forbindelser kan alle addere dubrom. Herved fås fire isomere forbindelser.

d) opskriv strukturformler og sysmatiske navne for de fire isomere bromforbindelser...

Jeg har lavet en (S,S)-form, men kan ikek lave andre...


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. april 2013 af KimT.T. (Slettet)

For at løse d) skal de tre forrige opgaver først løses.

a) Stofmængden af carbon, hydrogen og chlor i det organiske stof beregnes (vha. molar masse):

m(C) = 0,368 g            
n(C) = 0,0306 mol

m(H) = 0,031 g
n(H) = 0,0308 mol

m(Cl) = 1,486 - (0,368 + 0,031) = 1,087 g
n(Cl) =  0,0307 mol

Vi finder, at stofmængden af de tre stofkomponenter næsten er lig med hinanden; m.a.o. må antallet indgående formelenheder for de tre atomer i stoffet ligeledes være ens. Den empiriske formel må derfor være givet ved

Empirisk formel = CHCl


b) Vi anvender idealgasligningen til at beregne stofmængden af prøven med det organiske stof:

P · V = n · R · T ⇔ n = (P · V) / (R · T) 
P = 0,993 bar
V = 500 mL = 0,500 L
T = 80 ºC + 273,15 = 353,15 K
R = 0,08314 L·bar·mol-1·K-1

n(stof) = (0,993 bar · 0,500 L) / (0,08314 L·bar·mol-1·K-1 · 353,15 K) = 0,016910 mol

Med den kendte stofmængde og den kendte masse af prøven, kan vi herved beregne molar massen for vores organiske stof:

Mw(stof) = 1,641 g / 0,016910 mol = 97,0 g/mol

Vi skal nu finde en molekyleformel, der vil kunne give en molar masse på 97,0 g/mol; vi forsøger med C2H2Cl2:

Mw(C2H2Cl2) = (2 · 12,011) + (2 · 1,00794) + (2 · 35,451) = 96,9 g/mol 

hvilket blot afviger med 0,01 enhed i forhold til det praktiske resultat. Vi kan derved konkludere, at det organiske stofs molekyleformel må være givet ved

Molekyleformel = C2H2Cl2


c) De tre isomere, der har ovenstående molekyleformel er

1) 1,1-dichlorethen
2) cis-1,2-dichlorethen eller (Z)-1,2-dichlorethen
3) trans-1,2-dichlorethen eller (E)-1,2-dichlorethen
 

d) 

1,1-dichlorethens addition med dibrom giver:
1) 1,2-dibrom-1,1-dichlorethan 

cis-1,2-dichlorethens og trans-1,2-dichlorethens addition med dibrom giver:
2) (S,S)-1,2-dibrom-1,2-dichlorethan
3) (S,R)-1,2-dibrom-1,2-dichlorethan
4) (R,R)-1,2-dibrom-1,2-dichlorethan
 

 


Svar #2
20. april 2013 af 1234radioen (Slettet)

Tusind tak ;-)


Skriv et svar til: Opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.