Biologi
Dannelse af proteiner i levende organismer
Hej!
Jeg sidder her med et spørgsmål, som jeg er meget usikker på, om jeg kan svare på.
Jeg skal forklare, hvordan proteiner dannes i levende organismer.
Jeg ved, at de dannes i eukaryotecellers ribosomer, og har senere læst mig til noget om proteinsyntese, hvor der skulle indgå fire faser. Er jeg på rette spor, eller hvad?
Håber, I vil jeg hjælpe mig! Tak på forhånd! :D
Svar #1
11. maj 2013 af Quijote (Slettet)
Du skal læse om proteinsyntese ja. Jeg tror du tænker på "faserne" transkription og translation. Under transkriptionen bliver DNA omdannet til messenger RNA, som så bliver "oversat"/omdannet til protein :) Så det er helt rigtigt at du læser om proteinsyntese, som foregår i celler.
Svar #3
12. maj 2013 af soph0808 (Slettet)
Mange gange tak for jeres svar! De var begge meget brugbare.
Jeg vil bare lige høre, om jeg har forstået processen korrekt:
Levende organismers dannelse af proteiner er en af de vigtigste processer i kroppen. Denne dannelse kan deles op i to delprocesser: transkription og translation, og tager udgangspunkt i cellernes nukleolus, hvor cellens arvemateriale, DNA, befinder sig. DNA er bygget op af to strenge, der holdes sammen af fire forskellige baser: adenin (A), guanin (G), cytosin (C), og thymin (T). Rækkefølgen af de fire baser på DNA-strengen, afgør i sidste ende, hvilken funktion proteinet har. Baserne har bestemte par, som de altid forbindes i: A forbindes til T, og C forbindes til G.
Ved hjælp af nogle enzymer, kaldet polymerase, bliver DNA transkriberet (kopieret) til mRNA (Messenger RNA). Ligesom DNA, har mRNA fire baser: adenin (A), guanin (G), cytosin (C), og uracil (U). Baserne fastholder de bestemte par, selvom A nu forbindes til U. I forhold til DNA, der som nævn har to strenge, har mRNA blot én streng.
Efter transkriptionen, skal mRNA translateres (oversættes) til en aminosyrekæde. Denne proces foregår i cellens ribosomer, hvor til mRNA bindes. Ribosomet aflæser basernes bestemte par (i par af tre, kaldet en triplet), og kalder på tRNA, der medbringer en aminosyre. tRNA vil binde sig til mRNA i de bestemte basepar, og de medbragte aminosyrer har nu mulighed for at binde sig til hinanden. Efter dette vil tRNA frigøre sig igen. De forskellige aminosyrer afhænger af de forskellige tripletter.
Når aminosyrekæden er lang nok, vil kæden folde sig sammen til det endelige protein.
Svar #4
12. maj 2013 af emil4889 (Slettet)
Hej.
Du kunne evt. i afsnittet om "transkriptionen" tilføje at enzyment helicase bryder brint-bindingerne (der forefindes nu to DNA strenge) og derefter er det den kodende DNA-streng, som bliver kopieret, vha. enzymet polymerase, der påsætter frie nucleotider.
vh Emil
Skriv et svar til: Dannelse af proteiner i levende organismer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
