Kemi

Vands polaritet

22. juni 2013 af vgLouis (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej SP,
Jeg har haft nogle problemer med at forstå, hvorfor et stof er polært eller upolært og ville tjekke om jeg havde forstået det rigtigt.

Et upolært stof, er et stof med molekyler som er meget elektronegative, og derfor tiltrækker andre molekyler?

Et polært stof, er et stof med molekyler, som ikke er særlig elektronegativt, og derfor ikke tiltrækker stofferne i særlig høj grad?

Grunden til jeg spørger, er at jeg ikke er helt sikker på, hvorfor fedtstoffer kan opløses af rensebenzin (heptan) men ikke kan opløses af vand.

Går ud fra at vands oxygen allerede er bundet til 2 Hydrogen-atomer, og derfor ikke kan reagere med fedtstofferne, hvorimod renzebenzin har Carbon-atomer med højere elektronegativitet?

Ville være en stor hjælp at få dette afklaret hurtigst muligt, da jeg skal op til kemi-eksamen på tirsdag :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. juni 2013 af Dinskolelærer (Slettet)

Du formulerer dig uheldigt. Til eksamen er det meget vigtigt du ikke roder rundt i "atomer" og "molekyler".

 

Et polært stof er en forbindelse som indeholder polære bindinger.

En polær binding er et binding hvor de indgående atomer har stor elektronegativitetsforskel.

Du kan læse mere om elektronegativitetsforskel på: http://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet

 

Vand er polært fordi det indeholder bindinger mellem oxygen og hydrogen. Elektronegativtetsforskellen herimellem er 1,2. 


Svar #2
22. juni 2013 af vgLouis (Slettet)

Tak for det hurtige svar!

Ja, undskyld jeg fik blandet molekyler og atomer sammen, jeg fik skrevet beskeden lidt hurtigt. Men er utrolig glad for din lette definition til sidst.

Tusinde tak! :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. juni 2013 af Mo92 (Slettet)

#1

Lige en lille rettelse til ovenstående.

En polær kovalent binding betyder ikke nødvendigvis altid at stoffet som helhed bliver polært. CO2 er upolært trods at de to dobbeltbindinger fra O til C er polære. Det er en tommelfingerregel, men der er altså undtagelser og for at være helt sikker skal man derfor ikke bare identificere den polære binding, men også kigge på dens beliggenhed og stoffet som helhed.

 


Skriv et svar til: Vands polaritet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.