Tegn Vektor diagram og regn

R3 skal indlægges vandre ud for enden af resultatet af parallelforbindelsen. (Jeg kan ikke helt tyde det vedlagte diagram.

#0: Det er jo i opgaven vedtaget, at punktet C har det laveste potentiale ( = 0V ).

Du bør derfor tegne diagrammet i et koordinatsystem, hvor C så er placeret i origo, og spændingvektorerne tager så udgangspunkt heri.

Spændingsfaldet U1 over R1 + XL1 er sammenfaldende med spændingsfaldet U2 over R2+XL2, fuldstændig som du har tegnet det, det er helt korrekt, da de to grene jo sidder i parallel.

Tip:  Når du skal bestemme spændingsfaldet U_AC ved du, at den absolutte spænding = 220V.  U_A må derfor ligge placeret på en cirkel med radius 220V og med centrum i C.  Prøv igen

#0:  U_R2 må være parallel med I₂  og U_R1 med I₁ , hvis jeg har forstået notationen rigtigt. Der er ingen fasedrejning i en ohmsk modstand.

 eneste spørgsmål lige nu er = origio er en X/Y akse ? http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/9c/Origo.jpg og ender R3 udenfor selve cirkelen ?

fortrudt det med R3 :D

er det sådan ?      http://postimg.org/image/7jmubeiyl/

R3 vil vel bare være en streg op ad U vektoren ? fordi Der er ingen fasedrejning i en ohmsk modstand. #3

I opgaven tilsluttes i første omgang 220V mellem B og C.

Dernæst tilsluttes 220V mellem A og C.

Det kan ikke tegnes i sammme diagram, for det er jo to vidt forskellige situationer, hvor vektorlængder og -retninger ikke er ens. Men som i din anden opgave, gælder det om at vælge en reference, så vektorernes retning og længde bliver "låst" til denne reference. Referencen kan f.eks. bestå i, at du sender en strøm =    1 / 0º A gennem A-C. Du tegner så spændingsvektorerne, og måler spændingen U_AC til, skal vi sige, 110V ( med lineal ). Dette passer ikke, for vi ved jo at U_AC skal være 220V, bestemt af den tilsluttede spænding, og tegning må derfor skaleres om med en faktor 2 = 220V / 110V.

Så passer pengene.

At retningen på spændingsvektorerne så peger hid og did, er ligegyldigt, for diagrammet viser hvordan spændingen er fasedrejet i forhold til din referencestrøm, der til det betragtede tidspunkt har fasen 0^o.

Så vælg en reference, så der bliver lidt styr på det. Omskaler så spændingens størrelse passer  ( 220V )

#8 ( fortsat ):

Det er jo en lidt "upraktisk" opgave, for man vil jo ikke i praksis regne tingene ud vha. passer og lineal. Spændings/strømdiagrammer er gode til at visualisere ting, som en kugleramme er god til at visualisere addition og subtraktion. Men derfor sidder vi da ikke og regner ting ud med kugleramme.

Du kan jo vælge at regne spændinger og strømme ud vha. Ohms lov, som i din anden opgave, for så derefter at tegne diagrammet efter resultatet.

så jeg skal have tegnet to vektordiagram for A & C kun fordi B & C har vi lavet 

okay det jeg havde tænkt var at jeg først finder Z₁ og Z2 for det ukendte (R₁/XL₁) og (R₁/XL₂)    

Z₁=U/I ⇔ Z₁=220V/3A=73.33Ω

Z₂=U/I ⇔ Z₂=220V/4A=55Ω 

R₃=25Ω

så kan vi også addere I₁ og I₂ sammen vektorielt  så vi vinder ∑I (så kan vi tegne den på diagrammet)

nu hvor vi har impedanserne  i parallelforbindelsen kan vi beregne strømmen fra A til C. Er jeg på rette spor eller fuldstændig ud på ødemarken :) ?

#11:  Du ved jo mere, end at strømmene er 3A hhv. 4A. Du kender jo cos(φ), og du ved, at Z1 og Z2 er induktive impedanser.  Du kan således beregne  strømmene på formen  I1 /  φ1  og  I2 / φ2.

Summen af disse strømme skal nu give den foreslåede referencestrøm  1 / 0^o ved omskalering og fasedrejning. Altså hvis summen af de to strømme f.eks giver  a / b, skal du dividere de to strømme med dette, for så må summen jo give  1 / 0.

Du skal nu tegne spændingsvektorer for R1, L1, R2 og L2.  Herefter for R3. Mål nu spændingen mellem A og C. Omskaler så denne vektorielle afstand bliver 220V, og du har herefter et korrekt diagram.

af hvad jeg kan finde i min bog for at beregne strømme er I=I₁+I₂ (vektorielle)

ΣI_w=I₁*cosφ₁+I₂*cosφ₂  

Du skal nu tegne spændingsvektorer for R1, L1, R2 og L2. tænker du på XL1når du skriver L1 ? :)

#13:

2. linie:  Hvad er Iw ?   Du lægger jo to reelle størrelser sammen, og det kommer der hverken en vektor eller et komplekst tal ud af.  Altså Iw har ingen retning.

I1:    3A,  cos(φ) = 0,8 induktiv.   ( φ bliver negativ for strømmen ).    =>

I1 = 3 / -36,87^o = 2,4000 - j1,8000 A

Beregn nu I2

Beregn I1 + I2  = a + jb

Beregn I1' =I1 / ( a + jb )   og  I2' = I2 / ( a + jb ).

Summen af I1' + I2' vil nu blive  1 + j0    ( referencestrømmen ).

I2 = 4 /-53,13o = 

hvad er det du gøre for at få dem ud i komplekse tal ? altså 2,4000 - j1,8000 A

I2 = 2,4000 -j3,2000 A

Jeg bruger lommeregneren og konvertere fra polær til rektangulær form.

A / B = A*cos(B) + j A*sin(B)

Nu, da du ikke har en "ordentlig" lommeregner, som min TI-68 til 400kr:

I1' + I2' = 4,8000 - j5,0000 A

I1' = (2,4000 - j1,8000) / ( 4,8000 - j5,0000 ) = 0,4271 + j0,6994 = 0,8915 / 58.59^o

I2' = ( 2,4000 - j3,2000) / ( 4,8000 - j5,0000) = 0,5729 - j0,6994 = 0,9041 / -50,67^o

U_R1' = I1' * R1    ( altså U_R1'  ligger sammeretning som I1' )

U_XL1' = I1' * XL1   ( altså U_XL1'  peger +90^o forskudt for I1', da XL1 = jωL )

og på samme måde med gren 2.

   U_R3' tegnes parallelt med referencestrømmen, da R3 jo gennemløbes af denne.

Tegn U' diagram, og mål U_ac' , omskaler så U_ac = 220V, så bliver de øvrige spændingsfald korrekte fysiske størrelser.

#17:   2. linie skulle have været:

I1 + I2 = 4,8000 - j5,0000 A     ( der skal ikke være "mærke" på I1 og I2 )

UR1=0,8915 / 58.59o*R1

UR2=0,9041 / -50,67o*R2

UXL1=0,8915 / 58.59o*R1

UXL2=0,9041 / -50,67o*R2

men R1/R2 er ubekendte eller vi har ikke fået dem opgivet i opgaven. kan vi så sige R=Z*cos φ ?

Ja, og  XL = Z * sin φ.