Fysik

kinestisk energi osv.

07. november 2005 af najasweety (Slettet)
Hej, jeg skal lave følgende opg. Mit problem er bare at jeg aldrig har løst en lignende opg, dvs jeg aner ikke hvilke formler jeg skal bruge..håber nogen vil hjælpe mig med at finde ud af hvad man skal..mange tak..:)

-

En cyklist starter fra hvile på en vandret vej.
Cyklist + cykel vejer 80 kg.
Cyklisten træder på pedalerne, så cyklen påvirkes af en kraft på 25 N over en strækning på 150m.
Derefter holder cyklisten frihjul.
Vi ser bort fra gnidning.

a)Beregn den kinetiske energi af cyklist + cykel efter de 150 m.
b)Hvor høj en bakke kan cyklisten køre over uden at træde i pedalerne?


Dvs.
Vi kender:
- Masse
- Kraft
- strækning

-

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. november 2005 af fixer (Slettet)

Tilvæksten i kinetisk energi er lig det arbejde der udføres på cykel+cyklist. Da strækningen er vandret og der ikke er gnidning er "pedalkraften" F den eneste kraft, der udfører et arbejde på cyklen under dens vandrette bevægelse.

Da F er ensrettet med bevægelsesretningen er det af F udførte arbejde, A, over strækningen s,

A = Fs

Da dette er lig tilvæksten i kinetisk energi, har vi altså

E_kin(s=150m) - E_kin(0m) = A = Fs

Da cyklisten starter fra hvile er E_kin(s=0m)=0.

I spørgsmål (b) anbefales at definere et nulpunktsniveau for den potentielle energi i niveau med den flade accelerationsstrækning.

Den højeste bakke cyklisten kan komme over er bestemt af at al den kinetiske energi ved foden af bakken helt er omdannet til potentiel energi på toppen. Cyklistens fart præcist på bakketoppen er altså 0 m/s. Kaldes bakkehøjden h haves altså betingelsen

mgh = E_kin(s=150m)

Svar #2
07. november 2005 af najasweety (Slettet)

ok jeg har løst opgaverne og vil gerne lige habe tjekket om jeg har forstået det rigtigt..så jeg vil blive mega glad hvis nogen gad at kigge det igennem..plzzzzzz :)

opgave a)

A= Fs

A= 25 N*150m = 3750 J = E_kin

opgave b)

E_kin = mgh

80 kg * 9,82m/s^2 * h = E_kin = 3750 J

3750J / 80 kg * 9,82 m/s^2 = h = 460,3125 m



Svar #3
07. november 2005 af najasweety (Slettet)

også en opdatering ;)

Brugbart svar (0)

Svar #4
08. november 2005 af Epsilon (Slettet)

#2:
a) er korrekt besvaret, om end man bør afrunde til 3,8kJ.

Besvarelsen af b) viser, hvad der sker, når man ikke sætter de relevante parenteser. Du kan vist godt se, at det er helt hen i vejret at kunne forcere en 460m høj bakke i frihjul, selv hvis gnidning ignoreres.

Regner man efter, fås omtrent 4,8m, og i betragtning af, at cyklistens fart for foden af bakken er ca. 35km/h, virker dette anderledes rimeligt.

//Epsilon

Skriv et svar til: kinestisk energi osv.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.