Biologi

Hvordan virker en vaccination?

28. februar 2014 af 123434 (Slettet) - Niveau: C-niveau

1) En smule af smitstoffet sprøjtes ind i kroppen

2) Kroppen danner antistoffer mod sygdommen

3) Kroppen genkender virussen og immunforsvaret kan udrydde den.

Er det rigtigt?

Tak på forhånd og god weekend


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. marts 2014 af Dulugtergrimt (Slettet)

Både og.

1) Ja, man sprøjter et "smitstof" (patogen) der enten er en svækket (men levende) mikroorganisme, brudstykker af en mikroorganisme eller modificerede toksiner ind i kroppen.

2) Kroppens immunforsvar går i beredskab, da der uanset hvad er tale om fremmed stof, der ikke skal være i kroppen. B-lymfocytterne er helt centrale, da de begynder at differentiere sig ud i plasmaceller, der begynder at danne antistoffer mod patogenet. Nogle B-celler omdannes til såkaldte huskeceller, der husker patogenet, og hele tiden danner små mængder antistof. Læg mærke til at det første respons mod et patogen er langsomt og svagt. Det er derfor at man vaccinerer!

3) Næste gang kroppen udsættes for et lignende patogen vil immunresponset gå meget hurtigere og være meget kraftigere, da der allerede findes celler, der genkender patogenet. Personen vil derfor i (i langt de fleste tilfælde) ikke blive syg.


Svar #2
01. marts 2014 af 123434 (Slettet)

Mange tak.


Skriv et svar til: Hvordan virker en vaccination?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.