Debat

Ny karakterskala!

13. december 2005 af JGH (Slettet)
UVM:
http://www.uvm.dk/05/kkonf.htm?menuid=6410

Politiken:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=424501


Kom med jeres meninger.
Internationalt set kan det være praktisk nok, men jeg savner nu undtagelseskarakteren (som for nogle lærere måske ikke er så undtagelseskarakter-agtig.)

Den nye 12-skala (til højre):
13-11 .... 12
10 ....... 10
8-9 ...... 7
7 ........ 4
6 ........ 2
03-5 ..... 0
00 ....... -3


I øvrigt har jeg et spørgsmål. I den nederste artikel står der:
"... Han vil nemlig sende den nye bekendtgørelse på gaden først i det nye år med virkning fra skoleelever og gymnasieelever allerede fra næste skoleår."
Hvad betyder det for gymnasieeleverne, som afsluttter fag i år eller afsluttede fag sidste år? Hvordan har man fx tænkt sig at konvertere 13? Hvad med 8-9?
Og hvorfor er der i øvrigt et spring på 3 mellem 4 og 7 samt 7 og 10, når der kun er et spring på 2 mellem 10 og 12?

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. december 2005 af Roman Garcia (Slettet)

Jeg kan egentlig godt lide den skala, vi har i Danmark. Jeg anser det for godt, at vi har en karakter (13), som er ekstrem svær at få. Jeg ser heller ikke formålet med en minus karakter. Selvfølgelig er der næsten igen, som får 00 i det nuværende system, men princippet om, at man kan være dårligere end 00, synes jeg er forkert. Det er jo muligt, at lave et tilsvarende system, hvor laveste karakter er 00, hvorfor gør man ikke det?
Dog ser jeg også problematikken ved det nuværende system. Hvordan skal man i udlandet vide, at det er svært at få 13 i Danmark? Når en ansat sidder på et amerikansk universitet, og ikke ser andet end topkarakterer, virker det jo som et skod-snit, når en dansk elev sender en ansøgning med et snit på mellem 10 og 11.
Ser man det fra den synsvinkel, er et nyt system en nødvendighed, for at kunne sammenligne os direkte med udlandet. Men hvorfor så ikke bare tage det engelske eller franske system og kopiere det? I stedet har man nedsat en gruppe, med en havbiolog i spidsen, til at lave et helt nyt system. Spild af ressourcer.
Jeg synes, at vi skal bevare det nuværende system. Det er bedre end det engelske, svenske og amerikanske system, fordi det er forholdsvis svært at få den højeste karakter i Danmark. Det betyder, at man kan udskille de personer, som er ekstremt gode i skolen. Det kan man ikke i USA, England og Sverige, da der er mange, som får den højeste karakter. Man behøves ikke at være særdeles god, for at få et karakterblad med ene topkarakterer, og det synes jeg er misvisende.
I stedet for at Danmark retter sig efter verden, burde verden se på det danske karaktersystem.

Brugbart svar (0)

Svar #2
13. december 2005 af iB (Slettet)

"I stedet for at Danmark retter sig efter verden, burde verden se på det danske karaktersystem."

Det der er lige præcis så dejlig navlebeskuende, som jeg kan lide det! :)

Jeg har efterhånden oplevet en 3-4 forskellige karakterskalaer, og synes stadig den danske er den bedste. Den er relativ enkel at forholde sig til, og giver muligheden til at fremhæve de ekstraordinære prestationer (00 og 13)

Den nye skalaer er i mine øjne direkte tåbelig! Hvis målet er at gøre den kompatibel med den "internationale" skala, hvorfor så ikke gå linen fuldt ug, og skifte til bogstavskarakterer? Skalaen i #0 bliver som at sætte sig mellem to stole. Lærene vil give karakterer efter den gamle skala, og så slavisk konvertere dem til den nye. Dette kan kun resultere i uretfærdige karaktere! Havde man i stedet haft en helt ny skala at forholde sig til, tror jeg karakterene ville blive mere retfærdig.

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. december 2005 af Therackoo (Slettet)

Umiddelbart synes jeg at den nuværende karakterskala er fin. Hvis man skulle lave en ny karakterskala, skulle den dog være mere nuanceret end 13-skalaen.
Problemet ved at sammenligne 13-tallet og tallet A på ETSC er at 13-tallet gives for det absolut perfekte, mens at A blot er ’over middel’.
Derfor vil det være et problem at erstatte 13-skalaen i Danmark, idet at lærere ikke vil være tilbøjelige til at give højeste karakter på en 7-skala, da de forbinder det med ”uopnåeligt”, som de jo kender fra 13-skalaen.






Jeg synes det er fint at karakterskalaen skal rumme to dumpekarakterer, -3 og 0. Den negative karakter på -3 er beregnet på elever og studerende, der decideret saboterer undervisningen.

Jeg frygter jeg lidt, at de store spring - f.eks. fra 4 til 7 - vil få lærerne til at tøve med at give den lave karakter i tvivlstilfælde, fordi det trækker gennemsnittet voldsomt ned.

Mit bud til en ny karakterskala ville formentligt blive, hvor at man skal have over nul, for at bestå. Dvs. en skala som går

–3,-2,-1,0,1,2,3,4,5,6,7

– Hvor 1 er acceptabelt. 7 har så værdien ”13” fra den gamle skala. Ideen er at man kun får plus-point for noget acceptabelt arbejde.
Karakterskalaen får så heller ikke de store mellemrum, som f.eks. fra 4-7 eller 7-10, som i den bekendtgjorde karakterskala.

;-D
Therackoo

Brugbart svar (0)

Svar #4
13. december 2005 af allan_sim

#0.
"Hvad betyder det for gymnasieeleverne, som afsluttter fag i år eller afsluttede fag sidste år? Hvordan har man fx tænkt sig at konvertere 13? Hvad med 8-9?"

Tja, som du har stillet det op vel. 13 er jo så bare et eksempel på en præstation med "ingen eller få uvæsentlige mangler"

"Og hvorfor er der i øvrigt et spring på 3 mellem 4 og 7 samt 7 og 10, når der kun er et spring på 2 mellem 10 og 12?"

Læs kommisionens betænkning som der bliver linket til fra uvm.

#3.
"Derfor vil det være et problem at erstatte 13-skalaen i Danmark, idet at lærere ikke vil være tilbøjelige til at give højeste karakter på en 7-skala, da de forbinder det med ”uopnåeligt”, som de jo kender fra 13-skalaen."

Jeg tvivler. Det er jo bare et spørgsmål om ikke længere at medtage karakteren 13 (eller det der svarer til) i sine overvejelser.

"Den negative karakter på -3 er beregnet på elever og studerende, der decideret saboterer undervisningen."

Nu er det vel stadig meningen, at karaktererne er fagligt begrundede....

Brugbart svar (0)

Svar #5
13. december 2005 af Jean

Man skal lade være med at trykke på tilbageknappen, nå men mit oprindelige indlæg i punktform er:

- Ny karakterskala med færre trin??? Hvor tit har man ikke hørt om 9 pil op osv. Hvad bliver det næste 7 ++ slange?

- -3,0,... bedre og mere intuitiv for udlændinge end den nuværende skala?

- ECTS skalen er en relativ skala (Et 7 tal varierer fra gang til gang), hvor mange lærere kan administrere det??? (Rapporten siger at det ikke fungerer i Norge)

- Hvis man endelig skal indføre en ny skala så hvorfor ikke tage den måske mest velkendte af dem alle:

A+ 4.00
A 4.00
A- 3.84
B+ 3.33
B 3.00
B- 2.67
C+ 2.33
C 2.00
C- 1.67
D+ 1.33
D 1.00
F 0.00

De kunne give mig 1000 kr., så skal jeg nok skrive en fagligt begrundet "Betænkning om indførelse af en ny karakterskala".

Et projekt startet af Ulla Tørnæs, fulgt op af Bertel Haarder.

Det tegner ikke til en succes!

Brugbart svar (0)

Svar #6
14. december 2005 af SomeOneMore (Slettet)

#5 den skala du nævner er den amerikanske?

Svar #7
14. december 2005 af JGH (Slettet)

I øvrigt er systemet med bogstaver ikke særlig praktisk, når man skal kigge på den overordnede præstation, altså gennemsnittet. Spørgsmålet er så, om det er nødvendigt at bestå fx idræt og billedkunst, hvis man vil læse fysik.

Svar #8
14. december 2005 af JGH (Slettet)

Fysik er sikkert et dårligt eksempel, da det sikkert er en af de uddannelser, hvor man bare skal have over 6. Men så psykologi eller læge.

Skriv et svar til: Ny karakterskala!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.