Kemi
Side 3 - Polære og upolære stoffer
Svar #42
18. juni 2018 af Sveppalyf
Mon der tænkes på noget med fældningsreaktioner? Dvs. hvor man blander to opløsninger med ioner sammen og nogle af ionerne danner forbindelse med hinanden og bliver til bundfald.
Hvis du fx har en opløsning med Ag+ og en anden opløsning med Cl- og hælder dem sammen, så vil der dannes AgCl som er tungtopløseligt og derfor udfældes:
Ag+ (aq) + Cl- (aq) --> AgCl (s)
Der er et skema her hvor du kan se om en given ionforbindelse er letopløselig (L) eller tungtopløselig (T):
http://www.wollike.dk/MICHAEL/kemanl/oplsalte.htm
Opløsningen med Ag+ kunne du lave ved at opløse noget AgNO3 (som er letopløselig i følge skemaet). Opløsningen med Cl- kunne du lave ved at opløse noget NaCl (som også er letopløselig i følge skemaet).
I blandingen af de to opløsninger vil du altså have
Ag+ (aq) + NO3- (aq) + Na+ (aq) + Cl- (aq) --> AgCl (s) + NO3- (aq) + Na+ (aq)
NaNO3 er i følge skemaet letopløselig, så ionerne NO3- og Na+ forbliver opløst.
Svar #43
18. juni 2018 af maria9310
Nårh ja mange tak! Vi har lavet et forsøg om det så jeg kan nok skrive lidt om det også.
Ved du så hvad der forstås ved formel og aktuel koncentration af en saltopløsning?
Svar #44
18. juni 2018 af Sveppalyf
Hvis du for eksempel opløser 1 mol AgNO3 i 1 L vand, så er den formelle koncentration af AgNO3 1 mol/L. Men i virkeligheden er al AgNO3'en opløst og blevet til Ag+- og NO3--ioner, så den aktuelle koncentration af AgNO3 er 0 mol/L.
Man bruger typisk symbolet c for den formelle koncentration af noget, og så bruger man de kantede parenteser [] til at angive den aktuelle koncentration.
Svar #45
18. juni 2018 af maria9310
Nårh okay, mange tak! Og det er koncentrationer af en saltopløsning?
Hvordan forklare man hvad der forstås ved organsike forbindelser og deres forbrændingsreaktioner?
Svar #46
18. juni 2018 af Sveppalyf
Det med formel og aktuel koncentration er noget der gælder generelt, ikke bare for salte.
Med organiske forbindelser forstås bare forbindelser hvori der indgår C. Ved en forbrænding af en organisk forbindelse har du det pågældende stof + O2 på venstre side og CO2 + H2O på højre side. (Og så skal du selvfølgelig afstemme reaktionsligningen.)
Svar #47
18. juni 2018 af maria9310
Okay, super mange tak!
Og forbræningsreaktioner kan det så f.eks være:
CH4 + O2 --> CO2 + H2O
Metan + ilt --> kuldioxid + vand
Svar #49
18. juni 2018 af maria9310
Ja okay. Jeg skal gøre rede for ethanols navngivning, hvordan gør man det???
Svar #50
18. juni 2018 af Sveppalyf
Det er jo bare et ethan-molekyle hvor ét af H'erne er skiftet ud med OH. Derfor ethanol.
Da der kun er to C-atomer i ethan, er det ikke nødvendigt at angive hvilket C-atom OH-gruppen sidder på. (Da man skal nummerere så tallene bliver mindst mulig, vil der kun være én mulighed, nemlig ethan-1-ol).
Hvis der havde været tale om propanol (hvor der er 3 C-atomer), er det nødvendigt at angive hvor OH-gruppen sidder:
propan-1-ol, hvis OH-gruppen sidder i et af ende-C'erne.
Propan-2-ol. hvis OH-gruppen sidder på det midterste C-atom.
Svar #51
18. juni 2018 af maria9310
Nårh, ja okay. Tak!
Ved du hvad de kemiske bindinger i molekyler og salte er?
Svar #52
18. juni 2018 af Sveppalyf
I salte er der ionbindinger og i molekyler er der kovalente bindinger.
Svar #53
18. juni 2018 af maria9310
Hvad har bindingstypen egentlig betydning for stoffers egenskaber?
Svar #54
18. juni 2018 af maria9310
Min eksamen er imorgen, så det vil være en stor hjælp hvis du gad at svare på det spørgsmål og hvordan nogle salte danner basiske opløsninger, når de opløses i vand.
Det ville være en stor hjælp!!
Svar #55
19. juni 2018 af Sveppalyf
Ionforbindelser har høje smelte- og kogepunkter da ionernes elektriske kræfter holder sammen på dem.
Hvis man hælder salt i noget vand, vil de polære vandmolekyler med deres elektriske kræfter trækker ionerne fra hinanden. Salte er derfor opløselige i vand, men ikke i olie (som er upolært).
Svar #56
19. juni 2018 af Sveppalyf
Til #54
Så skal den ene ion vel have baseegenskab (dvs. kunne optage en H+-ion).
Eksempel:
Na2CO3 --> 2 Na+ (aq) + CO32- (aq)
CO32- er en base som reagerer med vandet:
CO32- + H2O --> HCO3- + OH-
Så når der bliver dannet OH-, så bliver opløsningen mere basisk. (Du har måske lært at [H3O+] * [OH-] altid skal give 10-14, så når [OH-] stiger, så falder [H3O+], dvs. pH stiger.)
Svar #57
19. juni 2018 af maria9310
Tusind tak!!
Jeg kan se at jeg mangler at svare på et spørgsmål mere: Du skal redegøre for hvordan man adskiller to forskellige stoffer i en blanding.
Kan man så fortælle om et forsøg man har lavet?
Svar #58
19. juni 2018 af Sveppalyf
Det må vist afhænge af hvilke stoffer der konkret er tale om. Mon ikke det er meningen at du skal skrive om et bestemt forsøg I har lavet?
Men ellers er der metoder som filtrering, inddampning, destillation og ekstraktion.
Skriv et svar til: Polære og upolære stoffer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.