Kemi

Polære og upolære stoffer

15. juni 2018 af maria9310 - Niveau: C-niveau

Hej!
Hvordan kan man redegøre for hvad der forstås ved stoffers polaritet? Skal man bare skrive noget med at molekyler deler elektroner, og elektronegativitet?? Jeg er helt lost og er heller ikke særlig god til kemi...

På forhånd tak!!


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. juni 2018 af Sveppalyf

Et atoms elektronegativitet er et udtryk for dets evne til at tiltrække og fastholde elektroner.

Atomernes elektronegativitet står nogle gange angivet i det periodiske system, men ellers kan du finde dem her: http://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet

Hvis der i et molekyle indgår atomer med stor forskel i elektronegativitet, vil elektronerne være trukket mere over imod det atom med den største elektronegativitet.

Et H-atom har elektronegativiteten 2,20 mens et O-atom har elektronegativiteten 3,44. I et H2O-molekyle vil elektronerne derfor være trukket mere over imod O-atomet, hvilket gør at molekylet er en anelse negativt i den ende med O-atomet og en anelse positivt i den ende med H-atomerne.


Svar #2
15. juni 2018 af maria9310

#1 Tusind tak!! :D 
Hvordan påvirker polariteten så stoffernes kemiske egenskaber?? 


Brugbart svar (1)

Svar #3
15. juni 2018 af Sveppalyf

Polære og upolære stoffer kan ikke blandes med hinanden. Du kender godt at olie og vand ikke kan blandes. Det er fordi vand er polært mens olie er upolært.

Når molekylerne er polære vil de danne dipol-dipol-bindinger hvor den negative ende på et molekyle bliver tiltrukket af den positive ende på et andet molekyle:

Dette betyder at molekylerne "hænger bedre sammen" med hinanden end hvis de havde været upolære. Der skal derfor mere til (højere temperatur) for at få dem til at bryde fri af hinanden (smelte eller fordampe). Dvs. at polære stoffer har højere smelte- og kogepunkter end hvis de havde været upolære.


Svar #4
15. juni 2018 af maria9310

#2 Okay, super! Mange tak!!

Ved du noget om hvordan man kan måle pH? Altså er det ikke bare med at måle det med pH indikator?
Hvordan beregner man pH i en vandig opløsning af stærk syre? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. juni 2018 af Sveppalyf

Lakmuspapir eller et pH-meter.

pH er defineret som

pH = -log [H3O+]

Hvis du hælder en stærk syre i noget vand, så vil alle syre-molekylerne fuldstændig afgive deres H+-ioner til vandmolekyler som så bliver til H3O+-ioner. (Det er det der forstås ved at syren er stærk.). Du kan derfor beregne pH som:

pH = -log(csyre)

hvor csyre er den formelle koncentration af syren i din opløsning.


Svar #6
15. juni 2018 af maria9310

#5 Tak!! Hvordan foregår en reaktion mellem syre og en base, kan jeg så bare fortælle det jeg har skrevet som jeg har skrevet i den vedhæftet fil?


Brugbart svar (0)

Svar #7
15. juni 2018 af Sveppalyf

I en syre-basereaktion sker der ganske enkelt det et stof (en syre) afgiver en H+-ion til et andet stof (en base) som optager den.

Og så kan du nævne Brøndsteds syre/basedifinition:

Syre: Et stof som er i stand til at afgive en H+-ion.

Base: Et stof som er i stand til at optage en H+-ion.

Så kan du nævne at nogle stoffer, en såkaldt amfolyt, kan begge dele. Et eksempel på en amfolyt er vand. ( I dine to eksempler har du vist at vand både kan fungere som syre og som base.)


Svar #8
16. juni 2018 af maria9310

#7 Okay, super mange tak!! 
Hvordan beregner man koncentrationen af en stærk syre og omregne denne til pH?
Er det ikke det du har forklaret: pH = -log(csyre) det er vel sådan man regner det?? 


Brugbart svar (0)

Svar #9
16. juni 2018 af Sveppalyf

Hvordan beregner man koncentrationen af en stærk syre

Det kommer jo an på hvad du har af oplysninger. En opgave kunne for eksempel lyde: Du har 100 mL rent vand og tilsætter så 30 mL 0,050 M HCl. Beregn pH.

Du finder først stofmængden af HCl:

n = c*V

n = 0,050 m/L * 0,030 L = 0,0015 mol

Koncentrationen af HCl i blandingen bliver så:

c = n/V

c = 0,0015 mol / (0,100 L + 0,030 L) = 0,012 M

Da HCl er en stærk syre, dvs. at alle HCl-molekylerne afgiver deres H+ til vandmolekylerne, kan vi antage at [H3O+] er lig med denne koncentration. Altså [H3O+] = 0,012 M.

pH = -log(0,012) = 1,9


Svar #10
16. juni 2018 af maria9310

#9 Nårh ja okay, så man bruger den der mængdeberegner man har skrevet ind i en trekant?
Når jeg får spørgsmålet "hvad forstås ved pH" kan man så bare skriver at man bruger pH for at finde en opløsnings surhedsgrad? 


Brugbart svar (0)

Svar #11
16. juni 2018 af Sveppalyf

Ja, du bruger den trekant med n, c og V.

Du skal starte med at forstå at pH-begrebet er noget man bruger til at beskrive en vandig opløsning. Det er altså ikke en stofegenskab, og det giver ikke mening at tale om, "Hvad er pH-værdien af HCl?". Men du kan fx opløse noget HCl i noget vand, og så kan du tale om pH-værdien af denne opløsning.

Helt præcist er pH defineret som

pH = -log([H3O+])

hvor [H3O+] er koncentrationen af H3O+-ioner i opløsningen. Bemærk at der ikke indgår andre kemiske størrelser end [H3O+] i formlen. Resten er bare matematiske manipulationer. pH-værdien er altså i bund og grund bare en anden måde at udtrykke [H3O+] på.

I rent vand vil en lille del af H2O-molekylerne protolysere:

2 H2O <--> H3O+ + OH-

Dette giver anledning til at [H3O+] i rent vand ikke er 0, som man måske ville tro, men derimod ca. 10-7 M. Så pH-værdien i rent vand er derfor

pH = -log(10-7) = 7

Hvis man tilsætter syre til vandet, vil der blive dannet flere H3O+ dvs. at [H3O+] stiger og pH dermed falder. Hvis man tilsætter base til vandet, vil [H3O+] falde og pH stige.

Grunden til at man bruger pH i stedet for bare at bruge [H3O+] er sådan set bare for at gøre tallene mere bekvemme at have med at gøre. (pH = 5,5 er mere enkelt end [H3O+] = 3,2*10-6 M)


Svar #12
16. juni 2018 af maria9310

#11 Okay, jeg tror at jeg er ved at forstå det nu. 
Hvad er de kemiske egenskaber i triglycerid så??


Brugbart svar (0)

Svar #13
16. juni 2018 af Sveppalyf

Jeg ved ikke meget om triglycerider. Jeg fandt lidt om hvorledes antallet af dobbeltbindinger (dvs. graden af fedtsyrernes umættethed) bestemmer triglyceridens smeltepunkt:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvidt-og-brunt-fedt-er-ikke-et-fedt

Fedt i fedtceller

Fedt ophobes i fedtceller som triglycerider, der består af to dele: en glycerol-enhed (rød) og tre fedtsyrer (blå). De tre fedtsyrer kan have forskellige længder, hvilket bestemmes af, hvor mange carbon-atomer (C), de består af.

Fedtsyrerne kan være enten mættede eller umættede. Denne betegnelse henviser til antallet af hydrogen-atomer (H) i kæden. Alle C-atomer i fedtsyren kan indgå fire bindinger, hvilket på figuren svarer til, at der skal udgå fire streger fra hvert C-atom.

Hvis alle carbon-atomerne i en fedtsyre binder til fire atomer er fedtsyren mættet, fordi C-atomerne binder til så mange andre atomer som muligt (de to øverste fedtsyrer).

Et carbon-atom kan dog også binde sig til et andet carbon-atom via en dobbeltbinding (to streger mellem de to carbon-atomer), og en fedtsyre, som indeholder en dobbeltbinding kaldes en umættet fedtsyre (den nederste fedtsyre).

Monoumættede fedtsyrer indeholder netop én dobbeltbinding, mens polyumættede fedtsyrer indeholder flere dobbeltbindinger. Fordi dobbeltbindingen resulterer i et ’knæk’ i fedtsyrens struktur, kan umættede fedtsyrer ikke pakkes så tæt sammen i cellen, og derfor vil fedtstoffer med mange umættede fedtsyrer være flydende (olier), mens fedtstoffer med mange mættede fedtsyrer vil være faste (animalsk fedt).


Svar #14
17. juni 2018 af maria9310

#13 okay, mange tak!! Er det korrekt at triglycerider er i alt mad? 


Brugbart svar (0)

Svar #15
17. juni 2018 af Sveppalyf

Triglycerider er i al mad der indeholder fedt.

Mon ikke fx en cola er nogenlunde fri for fedt/triglycerider? Den består jo bare af vand, sukker og kunstige aromastoffer.


Svar #16
17. juni 2018 af maria9310

Nårh ja okay. 
Kan du svare på hvordan salte og molekyler er opbygget? Er salte ikke opbygget af ioner og molekyler af mindst 2 atomer bundets sammen med en kovalent binding? 


Brugbart svar (0)

Svar #17
17. juni 2018 af Sveppalyf

Jo, det er rigtigt. Salte er ionforbindelser (dvs. to forskelligt ladede ioner som holdes sammen af de elektriske tiltrækningskræfter) mens molekyler består af kovalente bindinger (dvs. de deler et elektronpar). Overgangen mellem en ionbinding og en kovalent binding er imidlertid flydende, og det kan være svært at afgøre om det er det ene eller det andet.

http://homepage.svendborg-gym.dk/rk/2gkelm/krystalgitre/molekylbinding/molekylbinding.htm


Svar #18
17. juni 2018 af maria9310

Okay, Tak!
Kan du godt forklare hvad sammenhængen mellem stoffers opbygning og tilstandsformer er? 
 


Brugbart svar (0)

Svar #19
17. juni 2018 af Sveppalyf

Mon der tænkes på noget med at stoffer der består af store tunge molekyler har højere smelte- og kogepunkt? (Da der skal højere temperatur til for at få dem til at løsrive sig fra hinanden.) Hvis stoffet er polært, vil det også medføre højere smelte- og kogepunkt, da de intermolekylære kræfter holder molekylerne sammen med hinanden. Ionforbindelser har generelt meget høje smelte- og kogepunkter.


Svar #20
17. juni 2018 af maria9310

Ja, det kunne det godt være, tak! 
Hvad er ioner og saltes kemiske egenskaber? jeg har skrevet om oktetreglen til salte men ved ikke ellers hvad man kan skrive om? 


Forrige 1 2 3 Næste

Der er 59 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.