Biologi

Farveændring ved CO2

06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)
Hej,

Jeg har lidt svært ved at forstå hvordan dette kan ske.

Man har følgende: CO2 + H2O -> H2CO3 -> H(+) + HCO3(-)

Når man benytter BTB, som indikator - Hvad får den så til at skifte farve?, udover at det er basiske og sure væsker, men hvordan kan man forklare det ud fra skemat?

Håber virkelig på svar,

//Eagle-Eye

Brugbart svar (1)

Svar #1
06. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

BTB vil skifte farve fra blå til gul, når den udsættes for CO2..

Svar #2
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, den er blå som neutral.. Og når den er gul, er den sur.

Men hvordan kan jeg forklare udsvinget, via skemaet?.. Altså, hvis der er mindre CO2 ved den ene side osv..

Og, Hvorfor sker der farveskift når man tilsætter danskvand?.. Der er jo kulsyre i i forvejen. Og den ændre sig, når den kommer i forb. med CO2

Brugbart svar (1)

Svar #3
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

BTB er også blå når der er basisk..

Altså man siger, at kuldioxid ikke er surt, men det reagerer surt med vand. I skemaet ser du, at der fraspaltes en H+ på højre side, det er tegnet på, at der foregår en sur reaktion.
Jo mere CO2 der er, jo mere surt vil der være, da CO2 reagerer med vandet.

Hvad er det lige, der sker med danskvandet? Du har danskvand blandet op med BTB - er det gult, eller hvad?

Har du forresten prøvet at puste ned i vandet med BTB? Hvis der er blåt i forvejen (hvis du har brugt demineraliseret vand), vil det skifte til gult, når du puster derned med et sugerør ;-)

Brugbart svar (0)

Svar #4
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Hov nej vent. BTB er ikke helt blåt når det er neutralt så vidt jeg husker.. Det er vist en god blanding. Så prøv at blande lidt NaOH eller kalkvand ned i det forsøg, jeg talte om før med at puste, så fungerer det i hvert fald...

Svar #5
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, har lavet alle de forsøg du skrev.

Og i begge tilfælde skiftede farven til gul.

Men hvorfor med Danskvand?
Sikkert et dumt spørgsmål - men der er jo kulsyre i i forvejen, dvs. den er sur fra starten. Er det så derfor at BTB vil reagere med at blive gul?

Brugbart svar (0)

Svar #6
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Ja, det at hælde danskvand i BTB er i og for sig det samme som at hælde CO2..
Jeg tror måske ikke helt jeg forstår hvad du mener.
Men altså: danskvand får også BTB til at være gul, da danskvand er surt (danskvand er jo vand og CO2, derfor foregår der den reaktion, som du har skrevet).

Svar #7
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Indeholder Danskvand da ikke kulsyre fra starten?

Brugbart svar (0)

Svar #8
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Jo, det gør det.. Eller, nogen har jo tilsat CO2 til vandet, hvorved det er blevet til danskvand..
Når du skriver kulsyre, mener du så CO2 eller det, CO2 bliver til i reaktionen du har skrevet?

CO2 og HCO3- finder hurtigt en ligevægt, der sandsynligvis er forskudt mod højre, dvs. næsten alt det CO2 du tilsætter i vandet findes som HCO3- (og selvfølgelig H+) eller CO3^2- og 2 H+.

Svar #9
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, Kulsyre er vel H2CO3.. Og Kuldioxid CO2.. =P..
Forstår ikke rigtigt det du skrev med ligevægt osv. =)

Svar #10
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Se denne:

Der tilsættes danskvand, så BTB vil reagere gult, uanset hvad - fra start til slut. Til gengæld er der en plante i, og den placere et mørkt sted, pakket ind, så intet lys kan passere., Men hvad har planten at lave i denne proces?

Når det er mørkt derinde, må den jo respirere uanset hvad.. Men nu hvor der er CO2 i forvejen?

Brugbart svar (0)

Svar #11
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Det er bare fordi nogen skriver kulsyre, når de mener kuldioxid. Kulsyre er vistnok et gammelt navn for kuldioxid (og svenskerne bruger det vist stadig).
Grunden til dette navn er jo netop, at da man navngav CO2, så man, at det reagerede surt med vand - deraf navnet kuldioxid. Det har jeg i hvert fald lært engang ;)

Okay.. Det er så en del mere kemi end biologi.
Kender du til syre-base-ligevægte? Altså at to stoffer (en syre og base) reagerer med hinanden, syren protonerer (fraspalter H+) og basen optager H+.
Vand er en amfolyt, dvs. den både kan reagere surt og basisk. Når der er en base til stede i vand, vil vand reagere som en syre og fraspalte en H+, men når der (som i dette tilfælde) er en syre tilstede, vil vand reagere som base (optage et H+).
Hver gang H+ fraspaltes kaldes reaktionen sur.

Det sjove her er så bare, at CO2 og vand ikke som sådan er en syre-base-ligevægt, da de hurtigt reagerer og der fraspaltes H+.
Derimod skriver man følgende syre-base-ligevægt op:
CO2 + H2O =>
H2CO3 <=> HCO3(-) + H(+)
HCO3(-) <=> CO3(2-) + H(+)

Men det er vel egentligt ikke så vigtigt for din opgave i biologi..

Jeg tror bare, at det vigtigste er, at du skriver, at danskvand er surt, da der er H+ i, pga. den reaktion, du har i dit skema i første indlæg.


#10: Ja, planter respirerer stadig når der er mørkt. Hvis der var lyst, ville den omdanne CO2 til ilt og dermed gøre væsken mindre sur. Men når den ikke laver fotosyntesse, kan man ikke forvente, at CO2 omsættes i planten.
Resultatet af forsøget er vel gul, ikk?

Svar #12
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Hvis det stemmer, så kan denne sætning da ikke passe - for jeg troede også at Kulsyre og Kuldioxid er det samme, hvad det så er:

"Med vand danner kuldioxid en svag syre, kulsyre". Ud fra denne ser det ud som om det er 2 forskellige ting.. =S.

Men jo, det blev gult =)

Brugbart svar (0)

Svar #13
06. april 2006 af IMB (Slettet)

"Kulsyre er vistnok et gammelt navn for kuldioxid " Det passer ikke! Kulsyre er som angivet H2CO3, mens kuldioxid (carbondioxid) er CO2.

Det, der egentlig sker, er følgende:
CO2 + H2O -> H2CO3 -> H(+) + HCO3(-) -> H2O + CO2

Kulsyre er meget ustabil og "vil hellere" danne CO2 og H2O. Det ses ved danskvand eller cola (den bliver flad efter et stykke tid).

Brugbart svar (0)

Svar #14
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

#13: Hmm.. Altså jeg er ikke sikker på min udtalelse, men det har jeg altså bare hørt (men det er vist heller ikke ordentlig kildekritik jeg kommer med dér ;-))..
Personligt ville jeg aldrig bruge navnet "kulsyre" til noget pga. folk ville kunne misforstå mig...

Brugbart svar (0)

Svar #15
06. april 2006 af IMB (Slettet)

Så må det være et meget misvisende trivialnavn :)

Kulsyre er så vidt jeg ved det IUPAC-godkendte navn, der findes ikke andre navne for H2CO3. Hvad ville du ellers kalde H2CO3?

Brugbart svar (0)

Svar #16
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

# "dihydrogencarbonat" ;-)
Ej, jeg har lært at kalde den for carbonsyre på mit universitet for at undgå problemer..

Har lige tjekket - folk ude i den knap-så-nørdede-verden kan stadig finde på at kalde det for kulsyre. Og ja, svenskerne kalder det altså også for "kolsyra", med mindre de er kemikere.. Jeg holdt også engang et "foredrag" for svenskere omkring CO2, og dér sagde de, at de kaldte det for kolsyra.

Brugbart svar (0)

Svar #17
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Prøv at se her om det med svenskerne:
http://www.kolsyra.se/fakta.html

Brugbart svar (0)

Svar #18
06. april 2006 af IMB (Slettet)

Svenskerne er heller ikke normale :)

Ja, carbonsyre er mere logisk (men stadigvæk ikke helt optimalt), men det har vores lærer aldrig kaldt det. Og han går meget op i at kalde stoffer for deres systematisk navne. Men igen, så siger kan heller ikke hydrogenchlorid eller dihydrogenoxid, så han kan ikke være så pedantisk...

Brugbart svar (0)

Svar #19
06. april 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Nej, det er de i hvert fald ikke ;)

Nå, Eagle-Eye - har du forstået det du skulle forstå? Vi kom lige ud på et lille sidespor (men stadig meget væsentligt synes jeg... ;)) IMB og jeg..

Svar #20
06. april 2006 af Eagle-Eye (Slettet)

Det er alle de bajere, =P Inkl. Kolsyran. Desuden kan det da heller ikke være et tilfælde at de i "linket", http://www.kolsyra.se/fakta.html benytter chancen til at sætte en stor fadøl ind, i stedet for ordinær Sodavand, eller "svenskvand" =P.

Ej, svenkere er da fine nok..

Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.