Kemi

Sølvnitrats reaktion med natriumchlorid

17. maj 2006 af 3650kasper (Slettet)
Hej folk :-)

Har lavet en mohr-titrering (argentometri) hvor sølvnitrat reagerer med natriumchlorid

AgNO3 + NaCl -> AgCl + NaNO3

Det jeg egentlig søger er at svar på hvorfor stofferne reagerer med hinanden, i stedet for bare at forblive sølvnitrat og natriumchlorid.

Jeg har en teori om at eftersom nitrat er en oxidant prøver denne at gå sammen med de mindst reducerende stoffer??

Men det gælder jo også at sølvnitrat omdannes til sølvchlorid i stort set alle tilfælde hvor chlorid-ioner indgår, så dennes "trang" til at reagerer sådan er måske forklaringen? - i så fald hvorfor vil den så gerne reagerer med chlorid-ioner :D?

På forhånd tak for hjælpen

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Det der driver reaktionen er udfældningen af det tungtopløselige AgCl

Det har intet med redoxkemi at gøre.

Det er ganske få sølvsalte som er opløselige i vand, og AgNO3 er den mest kendte/almindelige.

Svar #2
17. maj 2006 af 3650kasper (Slettet)

Okay, tak :) .. Så skal jeg forklare hvorfor det er, at sølvionen helst vil sammensættes med en chloridion i stedet for nitratet :P ..

Brugbart svar (0)

Svar #3
17. maj 2006 af frodo (Slettet)

den drivende kraft er simpelthen tungtopløseligheden af AgCl. Man kan ikke have mere 0,00019 g AgCl opløst i 100mL vand.

Når du blander NaCl og AgNO3, får du jo "opløst" meget mere end det, og derfor fældes AgCl ud. NaNO3 er derimod ikke tungtopløseligt, så det forbliver i opløsning.

Brugbart svar (0)

Svar #4
17. maj 2006 af mathon

supplement til #1:
AgCl er meget tungt opløseligt:

AgCl(s)-->Ag+(aq) + Cl-(aq) foreligger ikke i nævneværdig grad forskudt til højre.

I en mættet opløsning af AgCl er koncentrationen 3.31*10^-5 Molær,
hvorfor

opløselighedsproduktet
bliver
L(AgCl)=[Ag+(aq)]*[Cl-(aq)]=(3.31*10^-5M)^2
L(AgCl)=1.72*10^(-10)M^2,
hvilket er ekstremt lille i forhold til de fleste andre ikkesølvsaltes opløselighedsprodukt.

Hvad betyder ovenstående:
at Ag+ og Cl- ioner ikke kan mødes, uden straks at indgå "pardannelse" AgCl(aq) og hurtigt videre til AgCl(s), der ses som et hvidt osteagtigt bundfald.

Citat fra #1:
"Det er ganske få sølvsalte som er opløselige i vand, og AgNO3 er det mest kendte/almindelige".

Brugbart svar (0)

Svar #5
17. maj 2006 af frodo (Slettet)

hvis du kender til opløselighedsproduktet, kan man jo sige, at [Ag+]*[Cl-] langt overstiger opløselighedsproduktet for AgCl, hvorfor det nødvendigvis må fælde ud for at ligevægten kan etablere sig

Svar #6
17. maj 2006 af 3650kasper (Slettet)

Okay tusind tak for hjælpen alle sammen. Tilbage står jeg så med et sidste spørgmål:

Når der hældes AgNO3 ned i opløsningen kan man at noget af det først reagerer med kaliumchromaten (indikatoren), men hurtigt igen bliver omdannet til sølvchlorid ..

Altså må der være en "trang" til at have sølvchlorid i stedet for sølvchromat.

Når jeg nu tænker mig om, er det vel fordi at sølvchromat åbenbart må være letopløselig i modsætningen til sølvchloriden og derfor dannelsen af denne?

Sidste spørgsmål: Når noget flyder rundt i en opløsning, fx NaNO3. Flyder dette så rundt som molekyler for sig, eller flyder det rundt som Na+ og NO3- ioner?

Samme spørgsmål til Ag2CrO4 og KNO3 :D

Brugbart svar (0)

Svar #7
18. maj 2006 af Larsendrengen (Slettet)

NaNO3 opløst i vand består af de frie ioner Na+ + NO3(-), men de er så omgivet (kaldet solvatiseret) af solventmolekyler. En krystal holdes sammen af Coulomb kræfter (elektrostatiske) og de skal brydes for at få de frie ioner (koster rigtig meget energi at bryde). Hvis solventet (her vand) kan stabilisere disse ioner, i sådan en grad at solvatiseringsenergien overstiger gitterenergien i krystallen, så vil saltet/ionforbindelsen gå i opløsning.

Skriv et svar til: Sølvnitrats reaktion med natriumchlorid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.