Kemi

Vand (bindinger)

07. juni 2006 af Molle (Slettet)
Har lige et par enkelte spørgsmål omkring vand.

1. Har vand en høj overfladespænding og kogepunkt pga. hydrogenbindingerne eller dipol-dipol-bindingerne? Hvis det er begge, er det så ikke hydrogenbindingerne, der bidrager mest?
I må gerne sammenligne med andre molekyler, som måske ikke kan lave hydrogenbindinger.

2. Hvis vand blandes med ethanol bliver blandingen homogen.
Ethanol: H3C-CH2-OH
Er det fordi OH-gruppen er polær, eller fordi den kan danne hydrogenbindinger med vandet?

3. Hvorfor sker hydrogenbindinger kun, hvis H-atomet er makker med et N-, O- eller F-atom? Har det noget med deres størrelse at gøre?

Svar #1
07. juni 2006 af Molle (Slettet)

3. Går ud fra, det har noget med deres elektronegativitet at gøre, men hvorfor kan hydrogenbindingerne så ikke finde sted i forbindelse med Chlor?

Brugbart svar (0)

Svar #2
07. juni 2006 af IMB (Slettet)

1) Hydrogenbindingerne er bare en stærk form for dipol-dipol-bindinger. For intermolekylære kræfter gælder det at van der waals-kræfter
Ligesom der er van der waals-kræfter mellem alle stoffer (selv He, der er det stof, hvor vdw-kræfterne er svagest), så må der være dipol-dipolbindingerne mellem de stoffer, der er holdt sammen af hydrogenbindinger.
Så jo, H-bindingerne bidrager mest.
Som et andet eksempel kan du tage methan, som er en gas ved stuetemp.+norm.tryk, og dette skyldes, at der ikke er nogen H-bindinger.

2) Begge dele :) Den ene udelukker ikke den anden.

3) Jeps, det er EN. Cl har større EN end N, derfor burde der også være H-bindinger i HCl? Er det det du mener?
Det er svært at sige... for det første kan du ikke direkte sammenligne NH3 og HCl. For det andet er grænserne mellem polær/lidt polær/upolær meget løst sat. HCl er jo meget opløselig i vand. Jeg vil sige HCl er på grænsen, også selvom det er en gas.


Svar #3
07. juni 2006 af Molle (Slettet)

3) Jeps. Cl og N har ca. samme EN. Har det noget med atomernes størrelse at gøre?

Svar #4
07. juni 2006 af Molle (Slettet)

En ting til

1) Van der Waals kræfter - er det de samme som London-kræfterne?

Svar #5
08. juni 2006 af Molle (Slettet)

Og en ting til.
Hvorfor er sukkers opløselighed i vand så høj i forhold til andre ionforbindelsers?
Handler det om, at der kan skabes hydrogenbindinger imellem sukker- og vandmolekyler?
Sukker: C12H22O11

Svar #6
08. juni 2006 af Molle (Slettet)

Lad mig slå fast: Jeg tror ikke, at sukker er en ionforbindelse, selvom det godt kunne fremgå af #5.

("andre" skulle nok have været slettet)

Brugbart svar (0)

Svar #7
08. juni 2006 af Larsendrengen (Slettet)

London kræfter er en underafdeling af van der Waals kræfter.

London kræfter kaldes også for dispersionskræfter og skyldes asymmetri i elektronskyen pga elektronernes fluktuerende bevægelse. Herved skabes der ganske svage dipoler.

Van der Waals kræfter er de vekselvirkninger der finder sted mellem "lukket skal" (engelsk: closed shell) molekyler. Det er f.eks. vekselvirkningen mellem partielle ladninger i polære molekyler.

Svar #8
08. juni 2006 af Molle (Slettet)

Oh, nu bliver det sgu avanceret. Har aldrig hørt om closed shell molekyler.

Er ALLE molekyler påvirket af London-kræfter?

Jeg sætter virkelig stor pris på den hjælp, #7. Satme i orden! :)

Brugbart svar (0)

Svar #9
08. juni 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Lukket skal/closed shell molekyler betyder at alle elektronerne er parret, dvs. ingen radikaler (uparrede elektroner). Grunden til at man ikke atger dem med er at de for det første er sjældne, men også fordi de har magnetiske egenskaber som gør tingene mere kompliceret.

Principielt ja til dit sidste spørgsmål, men normalt skelner man mellem disse to begreber: London og van der Waals.

Dispersionskræfter er sådan set altid tilstede i alle molekyler og atomer, og er den svageste af de kræfter man ellers kan støde på.

Der findes ren dipol-dipol, dipol-ion og ion-ion vekselvirkninger. Den sidste er også det man kalder Coulomb vekselvirkninger.

Men hvis molekylet (eller et atom) er fuldstændigt upolært som f.eks. CH4, så er det dispersionskræfterne som "tager over".

Brugbart svar (0)

Svar #10
08. juni 2006 af IMB (Slettet)

Hmm, jeg troede van der waals-kræfter = Londonkræfter. Man lærer noget hver dag :)

#5
Jep, hydrogenbindinger. Hvor har du fra, at sukker er mere opløselig end salte?

#9
Ion-ionbinding? Hvad kan det være andet end salt?

Svar #11
08. juni 2006 af Molle (Slettet)

Ok. Så hvis jeg ikke vil skelne imellem London og van der Waal kan jeg så tillade mig bare at kalde det van der Waal? (Eller måske endda dispersionskræfter?)

Brugbart svar (0)

Svar #12
08. juni 2006 af IMB (Slettet)

Så vidt jeg har fostået det i #7, så er van der waals-kræfter ALLE intermolekylære kræfter; hydrogenbindinger, dipol-dipol, London etc.

Svar #13
08. juni 2006 af Molle (Slettet)


"London kræfter kaldes også for dispersionskræfter..."

"Men hvis molekylet (eller et atom) er fuldstændigt upolært som f.eks. CH4, så er det dispersionskræfterne som "tager over"."

#12: Du har nok ret. Tak for hjælpen. :)


Svar #14
09. juni 2006 af Molle (Slettet)

#10 Der kan opløses 211 g sukker i 100 mL vand.

Sammenlign det med http://www.formel.dk/kemi/tabeller/saltes%20oploeselighed.htm

Nogle bud på, hvorfor det er sådan?

Brugbart svar (0)

Svar #15
09. juni 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Sukker kan danne en hulens masse hydrogenbindinger til de omkringliggende vandmolekyler.

Svar #16
09. juni 2006 af Molle (Slettet)

Så var det som jeg tænkte i #5.
Du skal have tusind tak for din store hjælp, Larsendrengen.
Nu må vi bare se, hvordan prøven går.

Brugbart svar (0)

Svar #17
09. juni 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Det var så lidt. Hvornår skal du op ??

Svar #18
09. juni 2006 af Molle (Slettet)

Eksperiment: 11.30
"Samtale": 13.45

Det jo godt nok kun en årsprøve, men håber nu alligevel på en fin karakter.

Svar #19
09. juni 2006 af Molle (Slettet)

Jajaja... Læreren gloede lidt, da jeg nævnte London-bindinger, for det havde vi ikke lært. :)
11-tallet blev imidlertid sikret, og jeg er mere end tilfreds. Mange tak for hjælpen igen.

Brugbart svar (0)

Svar #20
09. juni 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Tillykke med dit fine resultat, også selvom det ikke hedder London bindinger :-)

Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.