Matematik

Gode råd - Matematik A-Niveau

19. juli 2006 af Malene2005 (Slettet)
Hejsa igen igen (i må undskylde alle mine indlæg, jeg har bare et spørgsmål jeg håber i kan hjælpe mig med.

Jeg skal have matematik på A-niveau her efter sommerferien og jeg kan ikke lægge skjul på at matematik er et fag man skal bruge mange timer på, hver dag. Jeg har desværre set at mange folk "falder af" når de har valgt matematik på A-niveau netop fordi det er svært, jeg vil helst ikke være en af dem, så jeg søger efter en masse gode råd til, hvordan man kan holde matematik A-niveau ud, uden at skulle "falde af" undervejes og beholde nogen gode karakter i både mundtlig og skriftlig.

På forhånd mange tak (:

Brugbart svar (1)

Svar #1
19. juli 2006 af iB (Slettet)

Hvordan læser du til timen?
-En mulighed, hvis du ikke allerede gør det, er at forberede dig til timen ved at læse det som gennegåes før det bliver undervist, være aktiv i undervisningen, og så læse det en gang til bagefter igen. Dertil kommer træningen i form af opgaveregning. Jeg er selv en stok til matematik, men de gange jeg har gjort som før beskrevet, så har selv jeg ofte klaret at få det meste med.

Brugbart svar (1)

Svar #2
19. juli 2006 af mackie (Slettet)

Enig med #1 og så skal du endelig ikke holde dig tilbage med spørgsmål. Hvis du føler at det kan trække ned at du spørger meget, så sørg endelig for at lade din matematiklærer vide at du skal bruge dit snit til noget.

Nu ved jeg ikke hvad du har af muligheder, men på mit hold var vi meget glade for 89'eren (mener det er den som kan regne med algebra og differentialligninger mm) og diverse regneprogrammer som maple, så vi havde muligheder for at tjekke vores resultater efter til hjemmeopgaverne.

Og en sidste vigtig ting i forbindelse med den skriftlige karakter, så sørg for at være meget omhyggelig - på min skole i hvert fald - tændte de meget på at man skrev forklaringer til sine opgaver. Altså hvad man skulle gøre for at løse opgaven og hvorfor - og gerne noget om hvis opgaven kan løses på flere måder og hvorfor man så vælger den ene metode frem for den anden. (så de kan se at man har overskud og forstår matematikken). Desuden skal man også sørge for at opdage de små ting, fx at holde øje med opgivne intervaller løsningen gælder indenfor mm (hvilket folk tit glemmer). - men ja generelt er forklaringer godt!

Til sidst, så prøv at få fat i dem der er gode til matematik og se om du ikke kan få lidt gode råd, hjælp og evt se hvordan de løser deres opgver (ikke i forbindelse med snyd, men i forhold til hvad for ting de kommenterer og indgangsvinkel mm).. ja og ikke mindst sammenligne resultater med dem.

Brugbart svar (1)

Svar #3
20. juli 2006 af Sonrisa (Slettet)

vær kritisk med beviserne.. Hvorfor foretaget dette træk? Hvad gør han her? Hvordan gør han det? prøv at svare på spørgsmålene..
og tag gode noter!!

Brugbart svar (1)

Svar #4
20. juli 2006 af mackie (Slettet)

Mht Beviser. Nu ved jeg ikke hvilken bog i har, men i den vi havde var der nogle ret skumle beviser ind imellem som kan laves MEGET nemmere. Det kunne også være værd at undersøge. (Mener specielt det var i forbindelse med differentialligningerne)

Svar #5
20. juli 2006 af Malene2005 (Slettet)

Hejsa alle sammen

Tusind, tusind tak for jeres gode råd, de var virkelige hjælpsomme, hver enkel af dem (:

#1:
Jeg har overvejet at læse på den måde, men jeg har aldrig prøvet det som sådan, normalt vil jeg gå hjem og læse på det læreren havde gennemgået, men jeg er åben for nye metoder (:

#2, det er præcis det jeg "frygter" nemlig at min lærer vil stemple mig som "spørger Jørn" hvis jeg stiller for mange spørgsmål (evt. dumme spørgsmål), men hvis jeg gøre min lærer opmærksom på jeg gerne vil have et godt snitte, vil du så mene at læreren ser positivt på det?

Med hensyn til det skriflige, så har min matematik lærer også understreget at det virkelig er vigtigt med forklaringer, det er en af de ting jeg ved, men jeg vidste ikke at lærer vil være glad for at se andre metoder man kan gøre det på, giver det virkelig et godt indtryk?

#3:
Det vil jeg helt sikkert begynde med (: jeg plejer altid at acceptere beviserne uden at stille spørgsmålstegn, så det er måske på tide at prøve noget nyt (:

#4
Jeg har kun haft matematik op i B-niveau, der har jeg brugt den der grøne matematik bog som amn bruger på gymnasierne, den er skrevet af ham der Carsten gutten :P hehe, men jeg tror ikke jeg lige umiddelbart vil kunne se hvordan et bevis kunne gøres lettere, det kræver vel at man er mega god til matematik, eller?

Igen, tusind, tusind tak fordi i gav jer tid til at besvare mit indlæg (:

Svar #6
20. juli 2006 af Malene2005 (Slettet)

Et sidste spørgsmål:

Vil i mene det er en god idé at købe opg. besvarelserne fra nettet inde fra
www.matematikbutikken.dk
Eller vil det være spild af penge?

Endnu engang tak (:

Brugbart svar (1)

Svar #7
20. juli 2006 af mackie (Slettet)

Jeg vil helt klart anbefale at læse FØR læreren gennemgår stoffet!

Både fordi så kan du spørge om de ting du ikke helt forstod da du læste det selv, imens læreren gennemgår stoffet. Og ikke mindst fordi lærere altså ikke er særligt glade for spørgsmål hvor det tydeligt fremgår at eleven ikke har læst på lektien. Det kunne man også tydeligt se på vores muntdlige karakterer i min klasse... hvis man havde læst og sagde at man fx havde forstået den således men ikke var sikker, eller at der stod sådan og sådan i bogen og om læreren ikke kunne uddybe det eller forklare det med andre ord, så trak spørgsmål ikke ned. Mens dem der stillede spørsgmål hvor det var åndsvage spørgsmål som tydeligt fremgik i bogen, ja så kan det godt gå hen og trække en ned i karakter (da man jo kommer til at fremstå som om man ikke fatter det eller som om man ikke gider læse til timen)

Så hvis du både læser forud for timerne og siger til din lærer at du skal bruge høje karakterer og derfor selvfølgelig stille spørgsmål omkring de ting du er usikker på således at du kan lave dine hjemmeopgaver rigtigt, så skal han/hun da være rimelig åndsvag hvis han lader det trække ned.

Brugbart svar (1)

Svar #8
20. juli 2006 af mackie (Slettet)

Har i kun haft mat 1A på B-niveau?

Brugbart svar (1)

Svar #9
20. juli 2006 af mackie (Slettet)

Mine lærer kunne godt lide at man skrev alternative løsningsmetoder og også at man løste dem på flere måder hvis man har tid (og hvis den ene metode ikke er alt for åndsvag). Men hvis man får et forskelligt resultat må man selvfølgelig ALDRIG opgive dem begge som resultat hehe

Det kan også give points at skrive en linie eller to og evt en udregning, hvor man så at sige "beviser" at man har lavet opgaven rigtig. Fx at ved at insdætte dette i dette og hvis man får dette så er den rigtig. Eller at resultatet ser sandsynligt ud, ved at kigge på grafen. Nå ja... lav så vidt det er muligt ALTID illustrationer til!! Det viser overblik, nogen gange er det endda forventet og det giver mulighed for i visse tilfælde at se om resultatet ser realistisk ud.

Brugbart svar (1)

Svar #10
20. juli 2006 af jgthb (Slettet)

Det er en god ide, at du overvejer andre måder at løse opgaverne på, men det er unødvendigt at skrive dem i besvarelsen. Dine besvarelser i løbet året skal være ligesom den, du laver til eksamen, og der må du kun give en løsning (du må i hvert fald kun understrege et resultat). Desuden behøver du heller ikke at opgive flere løsningsmetoder for at få høje karakterer. Læreren forudsætter, at du har valgt den bedste løsningsmetode efter evne, og du viser derfor nok overblik ved blot at vælge den bedste løsningsmetode.

Jeg mener derimod, at det er rigtigt, at de små ting (#2), såsom intervaller og forudsætninger, tæller enormt meget.

For at gentage #8: Har I kun haft en bog i løbet af to år, eller mener du, at du skal have matematik på A+ -niveau?

Brugbart svar (1)

Svar #11
20. juli 2006 af mackie (Slettet)

Jeg er nu ikke helt enig med #10 i at det ikke kan give points at skrive flere løsningsmetoder. Nogle lærer siger endda at det kan være med til at give et 13 tal i skriftlig til eksamen. Men det skal selvfølgelig være med måde, og kun steder hvor der er en ide i det. Altså hvor man fx viser en forståelse som de måske ikke lige havde regnet med, ved at skrive at den kan løses på to forskellige måder.

Men som jeg også sagde tidligere, så må man selvfølgelig kun opgive ET resultat. Men ellers så synes jeg det da er oplagt hvis du lige noterer ned hvad folk har sagt herinde og så spørger din lærer om han/hun synes at du kan bruge noget af det.. for det er jo forskelligt hvad lærer vil have, og du skal selvfølgelig gøre hvad han/hun vil have.

Svar #12
22. juli 2006 af Malene2005 (Slettet)

Hejsa igen, og igen mange, mange tak for jeres fyldige besvarelser (:

#7:

Når på den måde, det er rigtig smart at læse forud, det kan jeg godt se (: men jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan skal man få sagt til sin lærer at ham har brug for et højt snitte, det vil da virke lidt usikkert fra en selv hvis man siger "hvis jeg stiller spørgsmål er det for at få højere karakter", kan du følge mig? - mit spørgsmål til dig Mackie er egentlgi bare, hvordan skal man få sagt det til læreren uden han/hun skal misforstå det/uden skal skal lyde dumt?

#8

Jeg går på et studenterkursus, dvs. jeg skal have mit studenterbevis på 2 år, istedet for 3år, så sidste skole år havde jeg mat på c og lidt af b niveau, så har jeg selv valgt matematik på BA-niveau (hvor man går fra B niveau til A niveau på 1 år) istedet for at fortsætte på B-niveau i et helt år.

#9:

Arhh, det var et godt råd det med at "bevise" at ens resultat er rigtigt, og det med illusionerne, mange tak (:

#10:

Yeah, jeg kan godt se din point i det du siger, det har jeg faktisk ikke tænkt over, tusind tak (: og med hensyn til spørgsmålet som #8 også spurgte om, så tjek besvarelse #8 (:

Brugbart svar (1)

Svar #13
23. juli 2006 af mackie (Slettet)

#12 Hehe forhåbentlig laver du illustrationer og ikke illusioner :P (kunne ikke dy mig undskyld)

Hmm... jeg fik da fortalt alle mine lærer at jeg gerne ville læse medicin. Men afhængig af læreren var fremgangsmåden lidt forskellig. Det kommer an på hvor søde lærerne er hehe. Men det jeg egentlig bare sagde var at jeg havde besluttet mig for at læse medicin og at jeg ikke har det så godt med eksamner, hvorfor jeg meget gerne ville have nogle gode årskarakterer at kunne "falde tilbage på". Derefter spurgte jeg - afhængig af hvad jeg havde fået i standpunktskarakter sidst - om hvordan jeg kunne sikre mig at jeg ville beholde min karakter eller hvordan jeg kunne få en bedre en.

Jeg ville nok ikke anbefale dig at spørge en lærer i et fag du lige starter på efter sommerferien hvad du kan gøre for at blive bedre ;) - der er det nok bedst at vente til den første standpunktskarakter så du har noget at gå ud fra. (eller til efter de to første afleveringer).

Men min oplevelse er at lærerne synes at det er godt at man ved hvad man vil, og at man er parat for at kæmpe for det og gøre en ekstra indsats i deres timer.


- Er det kun i matematik du har brugfor at forbedre din karakter? eller er det dit snit og sådan generelt i fagene at du skal have højere?

Svar #14
12. august 2006 af Malene2005 (Slettet)

#13, haha det er illustrationer jeg mener ja :P (tak for rettelsen :P)

På trods af mit sene svar vil jeg gerne sige tak for din hjælp, du har været til stor, stor hjælp, det er dejligt med mennesker som dig (:

Det er primært i matematik jeg har brug for at forbedre mine karakter, og nok også dansk, hvorfor spørg du?

Brugbart svar (1)

Svar #15
12. august 2006 af Quasar (Slettet)

Regel nr. 1:

Skriv ALDRIG noter mens læreren gennemgår teoretisk stof

Ja, jeg ved godt, at du er pige og har et nærmest instinktivt behov for at lave noter til alt, men noter i matematik hjælper altså ikke! Hvis du ikke kommer til eksamen i matematik, kan du være glad, og hvis du kommer til eksamen i matematik, så er løsningen som følger:

Gennemgå og afskriv alle opgivede beviser - det lærer man suværent mest ved.

Jeg har bitter erfaring med noteskrivning på matematik højniveau: samtlige piger på holdet skrev og tegnede noter af fra tavlen - ting som allerede var i lærebogen. Og når læreren så var færdig med beviset på tavlen, ja, så skulle samtlige piger lige have 10 min. til at blive færdige alt imens vi ikke-noteskrivende (drengene) pænt måtte vente og miste brugbar undervisningstid.

Resultatet:
Jeg (og en del andre drenge) klarede mig meget bedre end pigerne til såvel den skriftlige som den mundtlige eksamen.

Så drop noteskrivning i timen piger.


Brugbart svar (1)

Svar #16
12. august 2006 af allan_sim

#15.
Det er altid godt at generalisere....

Karaktergennemsnit i 2005 på landsplan:

Drenge - mdt. eksamen: 7,9
Drenge - skr. eksamen: 8,2
Piger - mdt. eksamen: 8,5
Piger - skr. eksamen: 8,6

Der er vist ikke helt den sammenhæng, du påstår om noteskrivning og eksamensresultat - I hvert fald hvis de fleste piger skriver noter, som du påstår.

Måske handler det mere om, at man kan tage noter på mere eller mindre hensigtsmæssig vis.....

Brugbart svar (1)

Svar #17
13. august 2006 af mackie (Slettet)

#15 Jeg synes sagtens man kan tage noter, men selvfølgelig med måde.

Det er vigtigt at man har læst stoffet i bogen først så man opdager om der skulle stå noget på tavlen /blive sagt noget som ikke står i bogen og som derfor er vigtigt at få noteret. Det kan være beviser, gode illustrationer og andre eksempler osv osv

Desuden skal man være opmærksom på om man kan lytte ordentligt efter hvad læreren siger mens man tager noter.. det er ikke alle der kan det, og hvis man ikke kan skal man være lidt selektiv i forhold til hvilke ting man noterer og ikke bare skrive alt ned.

Til sidst så er der en anden fordel ved at tage notater.. det gælder ikke alle men en del mennesker... da mange husker bedre hvis de både læser og skriver tingene... hvilket kan betyde at det godt kan betale sig/give god mening at notere ting ned som allerede står i bogen. Sådan fungerer min hjerne og derfor tog jeg massere af noter.. hvoraf de fleste dog var ubrugelige til eksamen selvfølgelig.. men det var jo heller ikke det de var beregnet til :)

Ja, det var det jeg havde at sige om noter for denne gang :P

Brugbart svar (1)

Svar #18
13. august 2006 af mackie (Slettet)

#14 Jeg spurgte bare af nysgerrighed :)

Nu er det så lang tid siden du oprettede tråden at jeg ikke kan huske hvad du skulle bruge høje karakterer til, men hvis det du skal læse har en meget højt adgangskvotient, så ville jeg da overveje hvis jeg var dig (og du kan/har råd) at få lektiehjælp til matematik og evt. dansk. Der er en del der læser på uni som tilbyder gymnasieelever lektiehjælp for ikke så mange penge og alternativt kunne du måske finde en på din skole som er god til matematik men dårlig til et fag du er stærk i og så kan i hjælpe hinanden. :)

Brugbart svar (1)

Svar #19
13. august 2006 af Katen (Slettet)

12#

Hejsa

Jeg tog også B og A på et år - og hvis det er som ved os - så vi hvade 8 matematiktimer om ugen og 2 afleveringer.

Jeg synes det gik rigtig hurtigt - mit råd er at få lavet alle afleveringerne - og som de andre siger læs inden timen og spørg ind til stoffet, hvis der er noget læreren gennemgår hurtig.

Vores lærer havde intet imod det, for mange af dem der ikke fattede en pind, var dem der bare sad passive i timerne. Så tror hellere ikke det trækker ned, så længe det ikke er overdrevet. (På vores A+ hold var der en pige der fik 11, men som brugte meget af lærerens tid - det var de andre elever ikke så glade for)
Synes i perioder vi næsten gennemgik et nyt emne hver uge - derfor er det vigtig at forstå det man har læst til timerne - ellers bliver man lost (skete for nogle).
Jeg går udfra at I skal have både den skriftlige prøve i B og A på 2 forskellige dage. I godt råd er, at se og få lært de formler man skal kunne udenad i god tid.


Kath.

Ps: Når terminsprøver mm. nærmere sig, så regn nogle af de gamle opgavesæt der er på nettet - gjorde i hvert tilfælde at jeg var meget mere sikker i stoffet.

Skriv et svar til: Gode råd - Matematik A-Niveau

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.