Spørgsmål ang. konservering og salt.

Prøv http://da.wikipedia.org/wiki/Salt

Der er altså ingen der har nogen anelse om salt og konservering :P det var da surt for mig

Ved enhver konservering af fødemidler drejer det sig om at få fjernet mindst én af de faktorer, der fremmer mikroorganismers nedbrydning af maden. Disse faktorer er netop de samme, som man søger at værne om, når man opbygger en kompostbunke. Så konservering er i alle henseender det stik modsatte af kompostering.

Konservering lykkes, hvis man

undgår iltning
kontrollerer fugtighed (under 15% og over 60% vandindhold)
undgår varme
undgår at neutralisere syre
undgår (uønskede) mikroorganismer
fjerner nedbrydningsenzymer
tilsætter hæmmende stoffer
tilsætter giftige stoffer

Saltning: Tilsætning af hæmmende stoffer har været praktiseret siden oldtiden, og det mest brugte stof var (og er) salt. Ved hjælp af salt kan man fremkalde osmotiske forhold, der gør det umuligt for mikroorganismer at nedbryde maden. Op gennem historien har saltet af samme grund været en meget afgørende handelsvare, og de, der sad på et sted med adgang til salt, kunne tjene formuer på det. Allerede den keltiske Hallstatt-kultur byggede sin rigdom på de nærliggende saltminer, og senere var det hanseaternes kup, at de havde held til at sætte sig på saltudvinding og –transport gennem Tyskland. Derved fik man også magt over konserveringen af de store mængder fisk, som var nødvendige i et katolsk Europa med fastetid en måned om året. Talrige fødemidler bliver konserveret med salt, og vi har helt vænnet os til, at de skal smage af dette stof: bacon, skinke, saltkød, pølse, spegesild, klipfisk og sojasovs er blot nogle få eksempler.

Konserveringsmidler: Konservering kan også opnås ved tilsætning af forskellige svampe- og bakteriedræbende stoffer. Det spænder fra det ret harmløse indhold af æteriske olier i krydderurter over naturlige konserveringsmidler i visse frugter (tyttebær, tranebær og rønnebær f.eks.) til skrappe sager, som myresyre (i rugbrød) nitrit (i hamburgerryg) og salpeter (i medisterpølse). Dette område er en gråzone, hvor industrien kæmper for at være foran med at finde nye, egnede stoffer, mens myndigheder og forbrugergrupper forsøger at minimere antallet af godkendte konserveringsmidler og de mængder, der må tilsættes

Håber at det hjælper lidt

Her er lidt mere

Saltning er en gammel konserveringsmetode, der førhen har været meget vigtig for at kunne forlænge holdbarheden af fisk og kød. Et typisk eksempel er saltning af sild, hvor sildene blev opbevaret i saltlage i store saltekar. Et par dage før de skulle spises, blev de taget op og lagt til udsaltning i vand for at fjerne den værste saltsmag. I dag er der meget mindre salt i vores saltede madvarer.

Spegning er oprindeligt betegnelsen for konservering af kød og fisk ved tørring på pinde (spiger). I dag anvendes betegnelsen om alle typer konservering ved saltning og tørring.

Det konserverende princip skyldes primært en sænkning af vandaktiviteten, hvilket betyder, at vandet i levnedsmidlet bindes til saltet, så mikroorganismer ikke kan anvende vandet. Jo højere saltkoncentration des sværere har bakterier ved at vokse i levnedsmidlet. For helt at kunne undgå vækst af bakterier skal saltkoncentration være helt oppe på 20% i vandfasen. I dag anvendes sjældent mere end 10 % salt, og derfor skal de fleste saltede madvarer desuden opbevares i køleskab.

Udover at være konserverende anvendes salt i dag lige så meget pga. dets smag, samt fordi det giver en hvis udtørring og påvirker konsistensen. Okse- og svinekød ændrer desuden farve ved saltning, idet det bliver mere rødt.

Ved saltning af levnedsmidler kan anvendes flere typer saltning, bl.a. lagesaltning, tørsaltning, sprøjtesaltning eller ansaltning.

Lagesaltning er den ældste saltningsmetode i Danmark. Kødstykkerne lægges i saltlage i et såkaldt saltekar. Saltningstiden er afhængig af kødstykkernes størrelse og kan være op 3 uger for større stykker kød. Saltlagen består typisk af vand, salt, sukker og evt. fosfat. Lagesaltning anvendes i dag bl.a. til bacon og sild.

Ved tørsaltning gnides kødstykket i salt og opbevares køligt til en gennemsaltning er nået. Anvendes bl.a. til fremstilling af tørret skinke som f.eks. Parmaskinke.

Ved sprøjtesaltning stikkes nåle ind i kødet, hvorfra saltlage sprøjtes direkte ud i kødet. Det giver en meget hurtig saltning af store kødstykker. Anvendes industrielt til fremstilling af f.eks. hamburgerryg, saltkød og skinke.

Ansaltning er en betegnelse for, når kødet saltes inden det anvendes til produktion af kødprodukter. Det kan både være tørsaltning eller lagesaltning og varer typisk 1-2 dage. Anvendes f.eks. til kød, der bruges til fremstilling af pølser.

wow, takker :)

help...

hvorfor dør mælkebøtter og vejtræerne hvis der saltes på/rundt om dem?

det er til en rapport, ønsker hjælp

 fordi trærødderne i det nedsivende saltvand - på en årstid hvor vandtilførslen i forvejen ikke er for rigelig - udtørres, hvorfor træerne dør af vandmangel.

Prøv det selv, tag noget salt, køkkensalt eller lign, og hæld en god portion ovenpå noget ukrudt imellem fliserne derhjemme. Vupti, så skulle de gerne dø :)

Filip0609, kan du give mig kilderne på #3 og #4? :)