Fysik
1 atm = 760 mm Hg
24. februar 2007 af
Lisa02 (Slettet)
Mange tak for dit tidligere svar mathon.
Men det jeg ikke er helt med på, hvad har atmosfæren med kviksølv at gøre?
siden du skriver at: 1 atm = 760 mm Hg
1 atmosfære = 760 mm Hg (dvs. kviksølv)
Tak
Men det jeg ikke er helt med på, hvad har atmosfæren med kviksølv at gøre?
siden du skriver at: 1 atm = 760 mm Hg
1 atmosfære = 760 mm Hg (dvs. kviksølv)
Tak
Svar #1
24. februar 2007 af Dominik Hasek (Slettet)
#0:
Der gælder, at 760 millimeter kviksølv (per refinition) er lig med 1 atmosfære (trykmæssige), så det er helt rigtigt hvad matron skriver.
Der gælder, at 760 millimeter kviksølv (per refinition) er lig med 1 atmosfære (trykmæssige), så det er helt rigtigt hvad matron skriver.
Svar #3
24. februar 2007 af mathon
"...hvad har atmosfæren med kviksølv at gøre?"
atmosfæren har ikke noget med kviksølv at gøre, men atmosfæreTRYKKET er siden Torricellis tid traditionelt blevet målt i mm Hg-højde.
Torricelli arbejdede bl.a. med smalle dobbeltvæggede glasrør med åbning i begge ender. Når han sugede luft ud foroven, steg væskesøjlen i røret grundet trykforskellen mellem trykket på væskeoverfladen i fri luft og på væskeoverfladen inde i det delvis lufttomme rør. Når væsken var vand, blev væskesøjlen upraktisk høj, så han skulle bruge MEGET lange rør. Han fandt derfor på at benytte kviksølv, der er 13,6 gange så tungt som vand. Her skulle røret højst være lidt længere end 76 cm. Hans trykforsøg blev således foretaget med kviksølv. Fra den tid af har vi arvet brugen af trykenheden mm Hg.
atmosfæren har ikke noget med kviksølv at gøre, men atmosfæreTRYKKET er siden Torricellis tid traditionelt blevet målt i mm Hg-højde.
Torricelli arbejdede bl.a. med smalle dobbeltvæggede glasrør med åbning i begge ender. Når han sugede luft ud foroven, steg væskesøjlen i røret grundet trykforskellen mellem trykket på væskeoverfladen i fri luft og på væskeoverfladen inde i det delvis lufttomme rør. Når væsken var vand, blev væskesøjlen upraktisk høj, så han skulle bruge MEGET lange rør. Han fandt derfor på at benytte kviksølv, der er 13,6 gange så tungt som vand. Her skulle røret højst være lidt længere end 76 cm. Hans trykforsøg blev således foretaget med kviksølv. Fra den tid af har vi arvet brugen af trykenheden mm Hg.
Skriv et svar til: 1 atm = 760 mm Hg
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.