Fysik

sådan virker en guitar? hjælp!

11. april 2007 af Yndlingsbabe (Slettet)
opgaveformuleringen lyder:
Skriv en halv side med overskriften: Sådan virker en guitar! Kom bl.a. ind på hvad det er, der gør, at vi kan høre guitarstrengene bevæge sig

Her er mit men har ikke forstand på guitar så vær sød lige at skimte og hjælpe
--------------------

På en akustisk guitar frembringes lyden, ved at gnide på en streng, der herved sættes i svingninger. Strengens svingninger sætter derefter den omgivende luft i svingninger.
En guitarstreng har et antal svingningstilstande, resonanser. De tilhørende frekvenser kaldes strengens resonansfrekvenser, og det er dem, man hører, når strengen giver lyd fra sig.
Her er tale om tværbølger, i det svingningerne foregår på tværs af udbredelsesretningen: Når bølgerne når enden af strengen kastes de tilbage og løber hen mod vibratoren hvor de endnu engang kastes tilbage osv. På denne måde løber der et stort antal bølger frem og tilbage på strengen samtidig. Normalt vil disse bølger modarbejde hinanden (destruktiv interferens), men når det er bestemte frekvenser, som resonansfrekvenserne, vil der ske konstruktiv interferens, altså at bølger forstærker hinanden.
Dog er det ikke frekvensen der bestemmer en tones styrke, men amplituden, som angiver størrelsen af det maksimale udsving.
En tone er bestemt ud fra den svingning strengen har og svingningen bestemmes ud fra, hvordan strengen er stemt og i hvilket bånd på guitaren man placerer fingeren. Lydstyrken afhænger af, hvor kraftigt man påvirker strengen, mens tonehøjden afhænger af strengens tykkelse og længde, samt hvor stram den er.
En akustisk guitar består af et resonanskammer, som egentligt er et stort hulrum i guitaren. Resonanskammeret bruges til at forstærke lyden ved anslag af en streg. Uden resonanskammeret ville der kun komme en meget svag og kedelig lyd frem.

Skriv et svar til: sådan virker en guitar? hjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.