hjælpe

Indikatorpapir:
Er i folkeskolen den mest brugte syrer/base-indikator.
Det er en strimmel gult papir, som antager forskellig farve, når den dyppes i enten en syre, en base, eller en neutral væske. Indikatorpapir bliver blåt i base, rød i syre, og grønt i neutrale væsker (som for eksempel saltvand). Den tager også forskellige nuancer, alt efter hvor stærk syren eller basen er. En af indikatorpapirets fordele er at det kan indikere flere forskellige væsker samtidig, og derfor kan nøjes med at bruge det ene. Dens ulempe er så at den, ikke kan skifte farve, hvis for eksempel syren bliver til base. Indikatorpapiret kan derfor ikke bruges til titreringsforsøg.

Phenolphthalein:
Er en væske, der bliver rød i alle baser, og er derved en baseindikator. Dens fordel er at den bliver ved med at være i væsken, og hvis en syre så bliver til en base, kan man følge processen skridt for skridt. Phenolphthalein er derfor glimrende til titreringsforsøg.

Methylrødt:
Bliver rød i syre, og er derfor en syreindikator. Hvis man hælder methylrødt i en base, eller en neutral væske, bliver det gult.

BTH:
Minder meget om indikatorpapiret, bortset fra at det er en væske. BTH bliver blå i base, gul i syre, og grøn i en neutral væske, og eftersom man kan se forskel på alle disse tre niveauer, er BTH også god i forbindelse med titreringsforsøg.