Fysik

Problemer med eksamensopgaver

22. februar 2003 af SP anonym (Slettet)
Jeg sad forleden dag og kiggede eksamenshæftet igennem og faldt ved den lejlighed over nogle opgaver jeg ikke aner hvordan skal gribes an... Det drejer sig specielt om to:

Den første lyder:

"Statisk elektricitet:

Som en del af et fysikeksperiment tager en dreng sin trøje af. Han lægger den på den ene plade af en uladet kapacitor, hvis anden plade er forbundet til jord. Trøjens elektriske ladning overføres til kapacitoren, som herved oplades til 390 V.
Kapacitorens kapacitans er 1,2 nF.

a) Beregn størrelsen af trøjens elektriske ladning.

Under eksperimentet er drengen elektrisk isoleret fra omgivelserne, hvorfor han og trøjen får elektriske ladninger af samme størrelse, men med modsatte fortegn. Drengen opnår herved spændingsforskellen U i forhold til omgivelserne. Elektrisk set kan drengen opfattes som den ene plade af en kapacitor, hvor omgivelserne (jord) udgør den anden plade. Når drengen har taget trøjen af, er spændingsforskellen over denne »personkapacitor« altså U.


Forat måle spændingsforskellen U berører drengen den ene pol på et voltmeter, som derpå viser 407 V. Voltmetret virker som en kapacitor, der som antydet på figuren er parallelforbundet med »personkapacitoren«.
Voltmetret har kapacitansen 1,0 nF.

b) Bestem kapacitansen af »personkapacitoren« og spændingsforskellen U."

a) er simpel, men jeg har ingen ide til b).

Den anden lyder:

"Lydoptagelse:

En funktionsgenerator leverer en sinusformet spænding. Spændingen registreres med et oscilloskop. Figuren viser billedet på oscilloskopets skærm.

a) Bestem frekvensen.

Funktionsgeneratoren forbindes til en højttaler, og tonen fra højttaleren registreres af en mikrofon. Endnu en højttaler sluttes til funktionsgeneratoren, så de to højttalere udsender den samme tone i fase. Figuren viser placeringen af mikrofonen i forhold til højttalerne.
Lydens fart i luft er 344 m/s.

b) Beregn tonens bølgelængde i luft.

c) Forklar, hvordan styrken af det lydsignal, mikrofonen registrerer, ændrer sig ved tilslutningen af den anden højttaler."

Til opgaven er knyttet to figurer; et billede af oscilloskopets skærm samt en tegning, hvorpå der er angivet hver af højttalernes afstand til mikrofonen. a) og b) er simple, men hvad menes der med c)?? Jeg er klar over, at mikrofonen optager forskellige interferensmønstre afhængig af afstanden, således at lydstyrken varierer, men er det bare meningen, at man skal afgøre hvorvidt der er destruktiv/konstruktiv interferens??

Min lærer er væk i hele næste uge og vil meget gerne vide hvordan disse opgaver skal løses.

Svar #1
22. februar 2003 af SP anonym (Slettet)

.."og _jeg_ vil meget gerne vide hvordan disse opgaver skal løses."

Min lærer ved det formodentlig godt...

Brugbart svar (0)

Svar #2
22. februar 2003 af Mango Juice (Slettet)

Til opgaven med lydoptagelse, som desuden stammer fra studentereksamenopgaver august 1998:

a) Du skal finde frekvnsen hvilket kan gøres ud fra formlen:

f = 1/T.

T skal aflæse på grafen som er angivet i opgaven. Det svarer til en periode.

Jeg får umiddelbart f = 1000 Hz.

Til næste spg.: Du bruger formlen

lambda = v/f = 344 m/s / 1000 Hz = 0.344 m

1.765 - 1.593 = 0.172 m

lambda bliver derved: 0.172 m / 0.344 m = 0.5 m

Svar #3
22. februar 2003 af SP anonym (Slettet)

Tak, men det var egentlig svaret på c) jeg var interesseret i.

Svar #4
22. februar 2003 af SP anonym (Slettet)

Undskyld.. overså de sidste par linjer.. dvs. lyden fra den fjerneste højttaler er forskudt ½ bølgelængde i forhold til den nærmeste og der er derfor destruktiv interferens??

Svar #5
22. februar 2003 af SP anonym (Slettet)

Ingen der har et bud på, hvordan den første løses?

Brugbart svar (0)

Svar #6
22. februar 2003 af Mango Juice (Slettet)

Jeg har muligvis regnet den opgave. Kan du fortælle mig hvilket eksamenssæt den er fra??

Svar #7
22. februar 2003 af SP anonym (Slettet)

ja.. den er fra eksamensættet maj-juni '98

Brugbart svar (0)

Svar #8
22. februar 2003 af Mango Juice (Slettet)

Det sæt har jeg vist ikke lavet - desværre.

Skriv et svar til: Problemer med eksamensopgaver

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.