har brug for hjælp

se her :
http://64.233.183.104/search?q=cache:OyhcwRWnnncJ:biologi.cvujelling.dk/skabelon5/doc/Vadehavet-02.doc+planter,+saltholdig+jord&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

det virkede vidst ikke:

Saltplanter (= halophytter) er planter, der tåler at vokse i saltholdig jord fordi mange af dem er indrettet til et "fysiologisk tørt liv" - dvs. der er træk, der minder om ørkenplanter (små tykke blade og tykke stængler - sukkulens). Salt i jorden forøger det osmotiske tryk og vanskeliggør planternes vandoptagelse. Men hvis planterne kan tåle at optage salt i betydelige mængder, kan det lette planternes vandoptagelse. I kveller er der udviklet vandholdigt væv, og det er med til at regulere saltkoncentrationen i planten.

En anden tilpasning til et liv i salt findes hos vadegræs (og hindebæger, engelskgræs, sandkryb). De har kirtler, der kan udskille salt, og på den måde kan saltkoncentrationen holdes nede. Vadegræs er første gang set i UK. i 1870, og den er ført her til landet for at effektivisere landindvindingen ved marskdannelsen. Vadegræs - Spartina - danner kraftige tuer og har udløbere samt hurtig spiring. I 1930 blev vadegræs første gang plantet i Ho bugt med kystsikring for øje. Nu er kveller, som før var totalt dominerende, helt trængt sammen i enkelte huller mellem vadegræs-tuerne.

Selv om planterne er tilpasset høje saltkoncentrationer, kan de sagtens vokse uden salt. Men her udkonkurreres de salttolerante planter hurtigt af andre planter.

Når vaden efterhånden bliver højere skyldes det, at udløbere og tuedannelsen hos kveller og vadegræs fanger "sedimenterne" ind. Dvs. materialeaflejringen bliver større end -fraførslen. Blågrønalgerne binder slik- og sandmaterialet med slimtråde, og efterhånden bygges marsken op. Enårige planter klarer sig bedst i det omskiftelige miljø, vaden er karakteriseret af.

Saltplanter (= halophytter) er planter, der tåler at vokse i saltholdig jord fordi mange af dem er indrettet til et "fysiologisk tørt liv" - dvs. der er træk, der minder om ørkenplanter (små tykke blade og tykke stængler - sukkulens). Salt i jorden forøger det osmotiske tryk og vanskeliggør planternes vandoptagelse. Men hvis planterne kan tåle at optage salt i betydelige mængder, kan det lette planternes vandoptagelse. I kveller er der udviklet vandholdigt væv, og det er med til at regulere saltkoncentrationen i planten.

En anden tilpasning til et liv i salt findes hos vadegræs (og hindebæger, engelskgræs, sandkryb). De har kirtler, der kan udskille salt, og på den måde kan saltkoncentrationen holdes nede. Vadegræs er første gang set i UK. i 1870, og den er ført her til landet for at effektivisere landindvindingen ved marskdannelsen. Vadegræs - Spartina - danner kraftige tuer og har udløbere samt hurtig spiring. I 1930 blev vadegræs første gang plantet i Ho bugt med kystsikring for øje. Nu er kveller, som før var totalt dominerende, helt trængt sammen i enkelte huller mellem vadegræs-tuerne.

Selv om planterne er tilpasset høje saltkoncentrationer, kan de sagtens vokse uden salt. Men her udkonkurreres de salttolerante planter hurtigt af andre planter.

Når vaden efterhånden bliver højere skyldes det, at udløbere og tuedannelsen hos kveller og vadegræs fanger "sedimenterne" ind. Dvs. materialeaflejringen bliver større end -fraførslen. Blågrønalgerne binder slik- og sandmaterialet med slimtråde, og efterhånden bygges marsken op. Enårige planter klarer sig bedst i det omskiftelige miljø, vaden er karakteriseret af.



Antal visninger: 70
Opret svar
Du skal skrive et svar!


Når jeg opretter et svar, accepterer jeg samtidigt betingelserne for brug af forummet.




--------------------------------------------------------------------------------
Send mig en e-mail, når der kommer nye svar på dette indlæg.
Forum, Biologi
har brug for hjælp (2)
testosteron i et foster? (7)
guillain-barré syndrom (10)
Rygeforsøg! (3)
Gærcellers aktivitet (1)
Direkte/indirekte udledning a... (0)
Population (0)
immunsystem (3)
Humle analyse rapport søges... (0)
h (0)
mælkebøtter (0)
SRP! Problemer med den geneti... (3)
DNA og kromosomer (1)
Klinefelters syndrom? (2)
cellemembran (0)
Er dette et abstract?? (3)
opløsninger (3)
rettelse (0)
Hvad er karyotype? (12)
Pestopgave <3 <3 (0)
sucroseopløsning (6)
sucroseopløsning (0)
Rette SRP (2)
Snegle (2)
Blodtryksforsøg, SRP (2)
hjælp med at skrive resume (4)
SRP "Hjælp" (2)
Rygning - FEV1 og FVC (0)
fangst-genangst (0)
Verdensomspændende epidemi? (1)
screening/mammografi (1)
Immunforsvaret og proteiner (3)
Celler - rapport til i morgen.. (3)
degenerativ? (4)
Lunge kapacitet (7)
Respirationsproces (4)
hård fysisk træning. please h... (2)
PARACETAMOL (2)
indlæring (9)
Biosyntese, testosteron. (2)
infektion (1)
Præstationsangst/pres (1)
Vaccination (4)
Forstår det ikke.... (2)
Forklaring. (1)
Fotosyntese billeder - haster... (0)
vaccine og livmoderhalskræft (2)
Influenza - nedbrydning (6)
Blade (0)
Fedt forbrænding (3)
Nogle der vil hjælpe? (1)
Tarmkræft (1)
Kulhydratstofskiftet (2)
Gasser (1)
Nervesystemet (10)
spørgsmål vdr. hård fysisk tr... (0)
fedt (1)
Diffusion (2)
Stofskifte i arbjede og hvile (1)
Pestbakterien (2)

Sti: ForsidenForumBiologihar brug for hjælp
Nyheder | RSS | Info | Support | Annoncering | FAQ