Fysik

Molekylers gennemsnitlige kinetiske energi

14. januar 2008 af MiaMette (Slettet)
1 g H2 og 2 g N2 er placeret i hver sin beholder med ens V og T. Argumenter for, at molekylerns gennemsnitlige kinetiske energi i begge beholdere vil være ens.


Skal jeg argumentere ud fra E_kin = ½mv? Hvis den gennemsnitlige E_kin i begge beholdere er ens, så må N2-molekylerne jo være langsommere end H2, fordi m(N2) > m(H2), eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. januar 2008 af peter lind

Den middelkinetiske energi i en ideal gas er 3*k*T/2, hvor k er Boltzmanns konstant og T er temperaturen i grad kelvin, så det er rigtigt at den tungeste af molekylerne vil bevæge sig langsomst.

Svar #2
14. januar 2008 af MiaMette (Slettet)

Ah, så jeg skal bruge den formel du nævner i stedet for ½mv^2... Så ud fra formlen kan man se, at molekylernes gennemsnitlige kinetiske energi er uafhængig af (molar)masse, eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. januar 2008 af bboblzs (Slettet)

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at opgaver af denne type er gledet ud af fysik-pensum for gymnasiet efter reformen.

Svar #4
14. januar 2008 af MiaMette (Slettet)

#3 Det er en del af vores supplerende stof (ikke kernepensum, så vi kan ikke komme op i det til skr. eksamen).

Skriv et svar til: Molekylers gennemsnitlige kinetiske energi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.