stil

Ja, jeg vil gerne se på den. Sæt den ind i tråden her...

Christoffer

jeg vil os gerne læse den

Dansk stil: Opgave 4
“Jeg er levet for lille til mit liv” -- af Søren Ulrik Thomsen


Første gang jeg læste digtet, tænkte jeg, at der ikke rigtig var noget mening med teksten. Men ved at læse det en gang til, kørte ordet ensomhed rundt i mit hoved. Mine associationer begyndte lige så stille, og jeg fik fornemmelsen af et ungt og ensomt menneske, som har opgivet livet med dens vanskeligheder.

Ensomheden er en frygtelig følelse, det vil alle give mig ret i. Men hvis ensomhed ikke fandtes, ville vi så vide hvad fællesskab er? Det er meget godt, at vi kender til ensomheden, så vi alle prøver på at hjælpe de mennesker, der føler sig ensom, og vi kan nok også modkæmpe det. Men ensomhed og fællesskab vil altid eksister, og det giver mening når både ensomhed og fællesskab findes, så kan man sætte mål for ens tilværelse.

Den person som jeg fornemmer ved at læse digtet, er en person, som er meget ensom. Alligevel vil vedkommende råbe til folk, om at han/hun ønsker fællesskab, samhørighed og opmærksomhed fra folk. Men følelsen virker også håbløst og opgivende, det er som om personen stor tuder inden i sig selv, men vil ikke visse det til folk. Vedkommende vil råbe til folk, men har ikke modet til det. Her kan man se, hvor vigtig det er at have mod og ture at gøre eller sige noget. Det er den dominerende følelse ensomheden i digtet, som har skabt vedkommendes identitet.

Men er det ens følelser, som bestemmer, hvad for en personlighed man skal have? Hvis jeg skal sige ja, så vil folk, som altid have en argument for, hvorfor man mener, som man gøre. Ja, det er ens følelser, som bestemmer hvordan ens personlighed skal være. Der vil jeg fastslå med en argument. Hvis man hurtig bliver ked af det og såret, så er det jo fordi, man føler at folk er onde mod en eller af en anden årsag. Så er den persons personlighed, som hurtig bliver såret, en blanding af følsom.

Strofe et fortæller om tiden. Om de gode tider, som er fløjet af sted. De gode minder vil ikke bare forsvinde, den vil altid være der, bare man giver den lov. Måske har personen mistet en han/hun havde kære, men det skal jo ikke forandre ham i at fortsætte den gode og dejlige liv. Selvfølgelig sker der noget forfærdelige ting i livet, som at miste en man havde kære. Man kan jo ikke ændre det, der er sket, men man skal hellere ikke glemme, at der er noget der hedder livet. Accepterer det der er sket og fortsæt med livet, der er ingen kære mor, når du er voksen og på egen hånd.

I strofe to kommer ordene usikker, selvforagt og lavt selvværd i billedet. “Mit liv fylder for meget”, fortæller at vedkommende ikke har selvtillid, men kan alligevel ikke klarer at leve op til de forventninger der er. På den anden side tænker jeg på, at vedkommende har en trang til at visse at han/hun kan noget. Men igen har personen ikke modet til det. Mange unge har lavt selvværdsproblemer, de skærer sig selv, prøver på at begå selvmord og gøre dem selv ondt fysisk, fordi de ikke kan føle, at de er gode nok, men der er hjælp at hente. Desværre er der ikke mange, som vil accepter at de har psykiske problemer.

I strofe tre kommer begrebet opgivende og længsel til syne. Det kan være at vedkommende længes efter forandring. Hvis personen har mistet noget eller nogen han/hun holdt af, er det jo vigtig for personen at søge forandring.

Folk ønsker sig penge, mad, materielle goder, andre ønsker kærlighed, tryghed, spænding, men de fleste ønsker lykke. Vi er alle sammen forskellige, nogen er egoister, fortvivlede, eller opgivende, andre er uegoistiske, glade, tilgivende mennesker og noget andet som først kommer i fjerde strofe.

I fjerde strofe kan vi føle angsten, her fungerer den som desperationen men altid forgæves. Hvorefter man tit føler sig som en kujon, og det er en følelse, som er meget svært at håndtere. Mange mister selvtilliden, og de kan ikke komme videre med livet. Som om en helt


ny verden er genopstået, med helt nye levende organismer, som bare ikke fatter ens trang og hårde følelser. Vi skal være glade for, at den samfund som vi lever i har sine mange gode sider, så dem der har brug for hjælpe altid kan få hjælp.

Desperate mennesker er til fare for dem selv og deres omgivelser. Mange finder selvmord, som en løsning til angsten og desperationen. Men de kender ikke til konsekvensen, den rigtige hårde og grusomme konsekvens, som familien og vennerne må gå gennem. Når den syge har sat en reb om halsen og hængt sig selv i soveværelset, eller hvad de nu kan finde på, bliver problemet for vennerne og familien skabt, de går rundt med dårlig samvittighed, angst og skyldfølelse. Men personen havde også brug for hjælp, siden han/hun valgte døden.

Det er et svært digt, at forstå, men den har masser af meninger, den kan få en til at tænke på mege,. Helt efter hvad man er som person. Man skal læse teksten rigtig grundig for at kunne fortolke ens tanker.

Hej BGXD

Jeg har rettet din opgave.

Kommentarer til opgaven står til sidst.

Steder, markeret med *, er steder, hvor jeg har rettet.
Steder i paranteser er steder, hvor jeg har en kommentar.

Du skal lige vide, at jeg ikke er gymnasielærer, og jeg har derfor ikke den samme viden som din lærer.


-- KOMMENTERET VERSION AF "JEG ER LEVET FOR LILLE TIL MIT LIV" --

Dansk stil: Opgave 4
“Jeg er levet for lille til mit liv” -- af Søren Ulrik Thomsen


Første gang jeg læste digtet, tænkte jeg, at der ikke rigtig var nogen* mening med teksten.* Ved at læse det en gang til, kørte ordet ensomhed rundt i mit hoved. Mine associationer begyndte lige så stille(??), og jeg fik fornemmelsen af et ungt og ensomt menneske, som har opgivet livet * og dets vanskeligheder.

Ensomheden er en frygtelig følelse (ensomhed er ikke en følelselse. Man kan derimod føle sig ensom.), det vil alle give mig ret i. Men hvis ensomhed ikke fandtes, ville vi så vide hvad fællesskab er? Det er meget godt, at vi kender til ensomheden, så vi alle prøver på at hjælpe de mennesker, der føler sig ensom, og vi kan nok også modkæmpe det. Men ensomhed og fællesskab vil altid eksistere*, og det giver mening når både ensomhed og fællesskab findes, så kan man sætte mål for ens tilværelse.

Den person som jeg fornemmer ved at læse digtet, er en person, som er meget ensom. Alligevel vil vedkommende råbe til folk, om at han/hun ønsker fællesskab, samhørighed og opmærksomhed fra folk. Men følelsen virker også håbløs* og opgivende, det er som om personen stortuder* inden i sig selv, men vil ikke vise* det til folk. Vedkommende vil råbe til folk, men har ikke modet til det. Her kan man se, hvor vigtig det er at have mod og turde* at gøre eller sige noget. Det er den dominerende følelse ensomheden i digtet, som har skabt vedkommendes identitet (det giver ikke rigtig mening).

Men er det ens følelser, som bestemmer, hvilken* personlighed man skal have? Hvis jeg skal sige ja, så vil folk, som altid have et* argument for, hvorfor man mener, det man gør*. Ja, det er ens følelser, som bestemmer hvordan ens personlighed skal være. Der vil jeg fastslå med *et argument. Hvis man hurtigt* bliver ked af det og såret, så er det jo fordi, man føler at folk er onde mod en eller af en anden årsag. Så er den persons personlighed, som hurtig bliver såret, en blanding af følse (du kan ikke sige en blanding af følelse. Du kan sige 'en blandet følelse').

Strofe et fortæller om tiden. Om de gode tider, som er fløjet af sted. De gode minder vil ikke bare forsvinde, de* vil altid være der, bare man giver dem* lov. Måske har personen mistet en han/hun havde kære, men det skal jo ikke forandre ham i at fortsætte den gode og dejlige liv. Selvfølgelig sker der noget forfærdelige ting i livet, som at miste en man havde kære. Man kan jo ikke ændre det, der er sket, men man skal hellere ikke glemme, at der er noget der hedder livet. Acceptere* det der er sket og fortsæte* livet, der er ingen kære mor, når du er voksen og på egen hånd.

I strofe to kommer ordene usikker, selvforagt og lavt selvværd i billedet. “Mit liv fylder for meget”, fortæller at vedkommende ikke har selvtillid, men kan alligevel ikke klare* at leve op til de forventninger der er. På den anden side tænker jeg på, at vedkommende har en trang til at vise* at han/hun kan noget. Men igen har personen ikke modet til det. Mange unge har lavt selvværd*, de skærer sig selv, prøver på at begå selvmord og gøre dem selv ondt fysisk (du gentager dig selv!), fordi de ikke kan føle, at de er gode nok, men der er hjælp at hente. Desværre er der ikke mange, som vil acceptere* at de har psykiske problemer.

I strofe tre kommer begreberne* opgivende og længsel til syne. Det kan være at vedkommende længes efter forandring. Hvis personen har mistet noget eller nogen han/hun holdt af, er det jo vigtig for personen at søge forandring.

Folk ønsker sig penge, mad, materielle goder (penge og mad ER materielle goder), andre ønsker kærlighed, tryghed, spænding, men de fleste ønsker lykke. Vi er alle sammen forskellige, nogen er egoister, fortvivlede, eller opgivende, andre er uegoistiske (det er ikke noget ord..), glade, tilgivende mennesker og noget andet som først kommer i fjerde strofe.

I fjerde strofe kan vi føle angsten, her fungerer den som desperationen men altid forgæves. * Man føler sig tit som en kujon, og det er en følelse, som er meget svært at håndtere. Mange mister selvtilliden, og de kan ikke komme videre med livet. Som om en helt ny verden er genopstået, med helt nye levende organismer, som bare ikke fatter ens trang og hårde følelser. Vi skal være glade for, at det* samfund som vi lever i har sine mange gode sider, så dem der har brug for hjælp* altid kan få hjælp.

Desperate mennesker er til fare for dem selv og deres omgivelser. Mange finder selvmord* som en løsning til angsten og desperationen. Men de kender ikke til konsekvensen, den rigtige hårde og grusomme konsekvens, som familien og vennerne må gå gennem. Når den syge har sat en reb om halsen og hængt sig selv i soveværelset, eller hvad de nu kan finde på, bliver problemet for vennerne og familien skabt, de går rundt med dårlig samvittighed, angst og skyldfølelse. Men personen havde også brug for hjælp, siden han/hun valgte døden.

Det er et svært digt* at forstå, men den har masser af meninger, den kan få en til at tænke på meget*. Helt efter hvad man er som person (det kan man ikke sige). Man skal læse teksten rigtig grundigt for at kunne fortolke ens tanker (du skal ikke fortolke på dine egne tanker?).

Kommentarer:

- Mange sproglige fejl. Alt for mange sætninger giver slet ikke mening.
- Du skal ikke bruge ordet 'jo' - Det bliver alt for talesprogsagtigt! Fx: " Hvis man hurtig bliver ked af det og såret, så er det jo fordi, man føler at folk er onde mod en eller af en anden årsag."
- Du gentager dig selv igennem hele teksten.

Karakter: 02

Hvis du er meget uenig med mig, så skriv en besked til mig. Jeg har bare givet min vurdering af teksten, som du bad om.

Vh Christoffer