Side 4 - At være gymnasielærer

Hej Oversætteren. Tak for din store støtte. Jeg tror godt, at det er noget jeg vil læse nu, da jeg kan forstå de ting du siger. Jeg kan mærke jeg brænder for det, og så skal man jo gøre det. Du har givet mig mod og tro på, at det er det rigtige.

Jeg har også en kammerat, der gerne vil være gymnasielærer, men han ved ikke om det er for sent.. Og det er han lidt nede over. Han er i gang med læreruddannelsen nu, og er færdig om et år, og til den tid er han 26. Men han vil så gerne være gymnasielærer. Han kunne sagtens søge ind på uni bagefter, men han siger at hans bevis fra gym ikke er godt nok til at komme ind. Det betyder, at han nok skal på VUC eller lign. og tage nogen fag og forbedre dem. Jeg har snakket meget med ham, og han er i meget i tvivl.. Ligesom jeg var. Han vil ikke blive for gammel.. For så er det for sent siger han. Må jeg spørge hvornår du selv var færdig på uni, og hvornår du fik job? Tak for din hjælp og erfaring. Vi er mange der har glæde af den.

#60: Det var omfattende. Som regel har du ikke en bachelor i dit sidefag men kun omkring 90-120 point foruden dit hovedfag.

Mærkelig kombination dog...

#61: Hvilke fag kunne din kammerat godt tænke sig at læse? Det er ikke mange af de gymnasielle fag, hvor der er adgangskvotient på.

Han vil vist gerne læse dansk og religion. Og kravene for begge fag (ifølge UG) er, at man har bestået historie, og det dumpede han i gymnasiet. Så han skal vist på VUC i et år, og tag det fag om, så han kan komme ind.. Så bliver han 27, plus 5 år på uni, og så er han 32 når han er færdig med at studere.. Men jeg ved heller ikke hvad den "normale" alder for en færdiguddannet gymnasielærer er..

#63: Ja, det kan jeg så godt se. Det vil det som minimum kræve.

Han er ikke færdiguddannet, når han er færdig på uni. Efterfølgende skal han ansættes på et gymnasium i en såkaldt uddannelsesstilling, hvor han gennemfører den pædagogiske del af uddannelsen (kaldet pædagogikum).

Alderen vil nok stadigvæk være under gennemsnitsalderen på de fleste gymnasier.

Men han får vel løn under sit pædagogikum? Er det ikke noget han tager, inden selve ansættelsen? Sådan forstår jeg det ihvertfald.. Man er vel så godt som ansat, når man tager sit pædagogikum.. Ellers har jeg vist misforstået noget.

Ja, alderen vil nok være under gennemsnittet på gymnasierne, hvis man tager samtlige lærere der er ansat på den givne skole. Men her tænker jeg på nyuddannede lærere, som lige er udklækket. Der ved jeg ikke hvor han ligger, aldersmæssigt.. Men det kan være Oversætteren kan give et mere kvalificeret bud på det område, end mig :)

#65: Jeg tror jeg ikke man skal lægge så meget i alderen som nyuddannet. Der er mangel på gymnasielærere i forvejen (mest markant i de naturvidenskabelige fag).

Mht. pædagogikum får man løn. Du ansættes med et timetal på under en fuldtidsstilling, men den resterende tid skal så gå med kurser i pædagogik, overvågning af andres timer og den slags gejl. Det kom vist med i overenstkomsten sidste gang, at man er sikret en fuldtidsstilling, når man først har bestået sit pædagogikum.

Mit bud på gennemsnitsalderen på nyudklækkede gymnasielærere vil være omkring de 28-30.

@Nocturnal - jamen selv tak! Fedt du kan bruge det til noget - det er jo bare dejligt når nogen kan bruge ens erfaring.

Min vej til gymnasiet (hhx) var lidt kringlet, og meget lang. Jeg anede ikke det var det jeg skulle før jeg fik jobbet for 2 år siden. Jeg er uddannet cand. ling. merc i spansk - den gamle og meget lange ordning fra 90'erne (jeg er jo en gammel kone på 40!). Jeg har bachelor i engelsk og cand i spansk. Det er så også de to fag jeg underviser i. Jeg fik pædagogikum med det samme jeg blev ansat. Set i bakspejlet skulle jeg have ventet et år med det.

Inden jeg blev gymnasielærer var jeg selvstændig erhvervsdrivende, og før det var jeg i forsikringsbranchen. Jeg tror ikke jeg havde været en speciel god lærer, hvis jeg var startet direkte efter CBS. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men generelt tror jeg det er rigtig godt at man lige vender den anden del af arbejdslivet også.

Med hensyn til løn, så bild jer ikke ind at man bliver rig af at være underviser i gymnasiet. Man tjener ok, og man kan tage en del censoropgaver, men det er ikke noget man bliver rigtig rig af. Min løn, og jeg ligger på øverste løntrin (pga af mine mange års relevante erhvervserfaring) og har alle de tillæg man kan rage til sig (sådan da), ligger i midten af 30'erne. Så kommer der lidt overarbejde og og lidt censoropgaver, og så rammer man måske de 40.000, det er uden pension (den er på 18%). Sidste år havde jeg en gennemsnitsløn på 42.500, men der var også ekstremt meget overarbejde. Men en startløn ligger omkring de 27.000, og det tager tid at komme op ad!

Men en dejlig del af jobbet er jo at der ikke er to dage der er ens. Man er nogenlunde egen herrer i klasseværelset. Man har ofte nogle rigtig dejlige kollegaer. Man er sammen med unge/sjove/friske/umulige unge mennesker hele dagen. Man får mulighed for at være den "kloge". Og man har en deeeeeeeeeeeejlig laaaaaaaaaaaaaang sommerferie!

Så summa summarum - der er ingen alder for hvornår man er for gammel. Sammen med mig blev en anden ansat, han er 60 !!!

Pædagogikum koster KASSEN for en skole, så den giver de kun til folk med ansættelse. Ellers vil det være rigtig dårlig økonomi for en skole, og det er der overhovedet ikke råd til nu, hvor alle gymnasier er selvejende. Har man været timelærer i 2 år kan de kun forlænge en med en ansættelse. Når man bliver ansat og har pædagogikum bliver man "adjunkt", 5 år som "adjunkt" giver en "lektor" på stx, men den titel får man først efter 15 år på en HHX, eller HTX ... snyd.

PS - jeg synes det er lidt sjovt at I taler om nyudklækkede gymnasielærere. Man er vel først gymnasielærer når man har fået jobbet ... !?!? Man kan jo ikke som sådan tage en uddannelse der hedder "gymnasielærer".

 Og ja, man får fuld løn under sit pædagogikum. Det hedder også en undervisningsstilling. De timer du bruger på at læse bliver fratrukket de timer du skal undervise.

Og ja, man kan godt blive fyret, hvis man ikke klarer sit pædagogikum, eller hvis ens vejleder synes man er håbløs til at undervise ...

 @ Oversætteren

Jeg overvejer en fremtid som gymnasielærer. Hvordan har du opnået faglig kompetence til at undervise i "Kulturforståelse" - jeg har et stykke tid ledt efter den relevante uddannelse, men har ikke kunnet finde ud af det. Hvad har du gjort?

Jeg har fulgt lidt med i debatten på sidenlinjen. Det er vel naturligt nok, at I som lige er blevet færdige med gymnasiet eller er igang finder dette som det mest naturlige at blive undervisere senere hen. Jeg vil gerne tale for, at også undervisning på henholdsvis pædagog- og lærerseminarier eller for den sags skyld på alle andre professionsuddannelser kan være særdeles spændende arbejde med masser af udfordringer. Forrige somme talte jeg med et underviserpar på et teknisk gymnasium som misundte, at man på seminarierne uddanner studerende ud i en konkret arbejdsmæssig virkelighed som henholdsvis pædagog eller lærer hvilket konkretiserer undervisningen. Det kan jeg dog selv ikke be- eller afkræfte. 

Selv er jeg underviser og adjunkt i psykologi på et pædagogseminarium og bidrager desuden i vores videnscenter med udviklingsopgaver. 

Martin/ 

Tak for et godt svar Oversætteren. Det er rart når man møder nogen, som ikke nødvendigvis er purunge når de er færdige på universitet. Så er 32 jo ingen alder for ham. Jeg vil bede ham læse dit indlæg, det skal nok få ham til at køle af, og fokusere på at nå målet som gymnasielærer. 

#70

Jeg forstår godt hvad du mener, men jeg kender en del der er under uddannelse som folkeskolelærer, og de fleste fortæller mig, at det er noget af det mest (undskyld) røvsyge der findes. To af dem er droppet ud nu, og læser på universitetet, imens to andre vil gøre det færdigt fordi, at de mangler et år (inkl. min ven jeg har omtalt i de foregående indlæg). Den primære grund er, at de siger niveauet siden 1950'erne og 1960'erne kun er gået én vej, og det er ned. Det passer også meget godt med den holding der er til lærere i dag i folkeskolen.. De bliver slet ikke respekteret, og i klasseværelset bliver man nogen gange direkte chokeret over den måde elever taler til lærerene på. 

Men det niveau de primært snakker om, det er det faglige. Af de to venner jeg har, der fortalte de at lektierne ikke rigtig blev taget op, der var stort set ingen undervisning.. Måske 5-6 timer om ugen, hvis det kan gøre det.. Og det faglige niveau var nærmest pinligt ringe. Når man høre sådan nogen ting, så giver det meget god mening, at DK er langt bagefter i racet om at blive "verdens bedste folkeskole". Jeg ved godt, at jeg er meget farvet da jeg har hørt dette fra min omgangskreds.. Men den samme tone har jeg hørt fra Silkeborg og Nørre Nissum.. hvor jeg også kender en del. Jeg tror også det er en af grundene til, at folkeskolelærere prøver lykken som gymnasielærer, da det fagligt er højere, lønnen er bedre, og børn der ikke ved hvordan man opfører sig, og ingen respekt har som taler grimt.. Dem slipper man for. Så er der selvfølgelig andre udfordringer i gymnasiet, det siger sig selv, men vejet op mod hinanden, så synes jeg valget er utrolig let..

#71: På trods af aldersforskelle på lærerværelset har jeg personligt ingen problemer med at omgås mine kollegaer, hvoraf visse er 40 ældre end jeg selv. Et fælles fagligt fundament og interesse for undervisning bygger jo broer på tværs af generationer.

Men ja, du kan snakke meget mere om det lave niveau på læreruddannelsen med Nilletoez. :P

 #71 - ja, jeg kan sagtens snakke med om det lave niveau ;) Og vores blad Undervisere, der sendes ud fra DLF en gang om måneden, har faktisk også det emne op og vende i det seneste blad. 

Jeg vælger dog læreruddannelse på grund af alle andre problematikker i folkeskolen end det faglige :) Jo, jeg kan også lide det faglige, og jeg elsker at undervise :D men jeg vil også bare gerne give børnene gode oplevelser af det at gå i skole, og hjælpe dem med at vælge de rigtige veje for dem i livet, hjælpe dem til at forstå hinanden, accepterer og tolerere, ligesom jeg generelt bare gerne vil have, at de oplever en forståelse af den verden, de lever i og er en del af.
Jeg ville hade at arbejde i den finske skole, hvor det er andre, der tager der af den slags end underviserne. Jeg synes, at det er det mest spændende ved jobbet - at jeg aldrig ved, hvad der sker, og jeg konstant skal hjælpe børnene med at finde ud af, hvem de er, hvad de vil, og hvad der forventes af dem. 

Verdens bedste folkeskole? Vi er allerede blandt verdens bedste. Det kan tests som pisa bare ikke vise. Vi er anderledes end mange andre lande, og i det hele taget gør mange lande det forskelligt, så det er svært at sammenligne. Men der er undersøgelser, der viser, at danske elever er blandt de mest tilfredse, og de kan man. Danskere kan tænke selv, og det bliver vi rost rigtig meget for ude i verden. Så selvom vores folkeskole virkelig trænger til en kærlig hånd - eller nogle politikere, der holder op med at prøve at være kærlige! - så har vi en god folkeskole, når vi kigger ud på verdensplan. 

Til gengæld er det med læreruddannelsen gået frem af, selvom timerne er blevet færre og fagligheden synes svækket. Der, hvor vi er gået klart frem af, det er, at vi har fået fokus på det pædagogiske. Det havde man ikke for tredive år siden. Der var det en fortsættelse af gymnasiet, og så måtte det pædagogiske komme ude i praktikken. Sådan groft sagt. Men det fyldte ikke ret meget dengang - det gør det nu, og det er klart et skridt i den rigtige retning efter min mening :) Fagligheden skal være bedre på læreruddannelsen? Ja, men det skal ikke gøres med forskningsartikler alene. Til at starte med burde underviserne sørge for, at man lærer udenfor bøgerne også - at man ikke kommer op og får det at vide, som man har læst hjemme. Og så burde det være svære at bestå, så dem, der forelæser for elever i 4. klasse, ikke kan grammatik og stavning, når de skal undervise i indskolingen, og som ikke selv møder forberedt op til timerne bare engang imellem, de bliver sorteret fra. Sådan er det ikke i dag. Desværre.... 

#4 - I så fald skal du selv betale din uddannelse. Når du er færdig som lærer, så har du det, der svarer til en bachelorgrad, og skal du være gymnasielærer, så skal du 'starte forfra' på universitetet. Læreruddannelsen er en pædagogiske uddannelse med faglighed. Uddannelsen til gymnasielærer er en faglig uddannelse med et pædagogikum til sidst. Husk du først skal have både bachelor og kandidat grad, og så skal du ud i pædagogikum bagefter for at blive gymnasielærer. Der har du i hvert fald syv år - og så ville de have læreruddannelsen først, så kan du godt lægge fire år oveni. Og hvis de ikke ændrer den - så er det spild af tid! Jeg kan sagtens anbefale dig en række bøger, der ville være gode at læse og diskutere i forbindelse med den mere pædagogiske del af det at blive gymnasielærer. Det er der ingen grund til at spilde fire år på på læreruddannelsen. 

Meget enig Nilletøz. God post.

Mht. pædagogikum, når man skal ansættes som gymnasielærer, så har jeg hørt at man kan få merit for den, hvis man har en læreruddannelse i forvejen.. Er der nogen der kan bekræfte dette? Søgte lidt, men synes ikke rigtig jeg kunne finde noget. Umiddelbart virker det ikke til at være helt sandt. Jeg tror ikke rigtig læreruddannelsen giver merit for noget, mht. at ende som gymnasielærer via universitet. Jeg mener Bertel Haarder snakkede om, at den skulle give merit engang, eller endda direkte adgang til universitetet, men det blev aldrig til noget. Om det er en god ide eller ej, det skal jeg ikke bedømme.. Men det skabte en del debat kan jeg huske :) 

#28  - læreruddannelsen tager fire år ;) 

Tandra - Der er en verden til forskel på at undervise børn og at undervise unge mennesker, og det er bestemt ikke kun på det faglige! At være folkeskolevikar må endelig heller ikke skræmme dig væk. Det kan være rent kaos for nogen og slet ikke nogen god oplevelse. Hvis du virkelig skal have en god fornemmelse, så skal du prøve at skaffe dig et job som pædagogmedhjælper i en SFO, hvor pædagogerne har et par skoletimer om ugen. Jeg fik et barselsvikariat i mit sabbat år, og det var simpelthen en fantastisk oplevelse. Jeg lærte virkelig meget om mig selv, om børn, om tilgange til børn, og meget andet end bare den faglige verden :) Skal du være gymnasielærer, så vil det være det faglige, der er fokus på, og det vil ikke være de unges interaktion, reaktionsmønstre osv. 

#60 -"Der er jo stor stor forksel på folkeskole- og gymnasielærer. Til folkeskolen er du jo kun uddannet lærer. I gymnasiet bliver du udannet i dine fag."
Skal du være gymnasielærer, ja, så bliver du på universitetet uddannet i dine fag, men du lærer også faglige elementer på læreruddannelsen. Den er altså ikke skåret væk! Hos nogen undervisere er der næsten ikke andet end faglighed, hvilket for mig at se er et kæmpe problem! Jeg blev f.eks. aldrig undervist i, hvordan jeg skulle vurdere et undervisningsmiddel til brug i dansktimerne. Det måtte jeg da selv ud og finde en bog om og læse mig til... Det har mine holdkammerater da ikke gjort - så ingen af dem ved, hvordan man skal vælge et bogsystem frem for et andet, eller hvordan man skal vurdere en tekst i forhold til en anden, når man skal ud og undervise. Og noget så simpelt som at vælge den rigtige type af tekster til undervisningen burde jo også være essentielt for gymnasielærere på det humanstiske område. jeg skal så ikke kunne sige, om de faktisk lærer det i forbindelse med deres fagdidaktik :) 
Det didaktiske på læreruddannelsen (det jeg regner med, at du kalder at blive lærer) fylder faktisk ikke så meget, som det burde, Omvendt fylder det langt mere, end det har gjort før i tiden. Så det er da et skridt i den rigtige retning.

 #74 - det har jeg aldrig hørt om, før jeg læste lidt om det her i tråden. Men en af mine veninder snakkede om, at hvis du havde et fag, f.eks. engelsk, fra læreruddannelsen, så kunne du komme igennem bacheloren i engelsk på universitetet med kurser, der svarer til et halvt til et helt år, og så kan du gå videre på kandidaten. Den havde jeg så heller ikke hørt om før... 

Nej, man hører nemlig lidt her og der, men det er som at der ikke er nogen der har en entydigt svar. Jeg tror lige jeg ringer til et af universiteterne på mandag for at høre ad, hvordan og hvorledes. Det kunne være rart at få de ting på plads synes jeg. En læreruddannelse burde vel kunne give et eller andet, for det siger folk hele tiden.. Så lad os se om det er sandt :)

 #77 - ja, så må du da endelig skrive det herind, hvis du finder ud af noget :D ellers kan en studievejleder på seminariet måske også hjælpe, hvis dem på universitetet ikke ved det ^^ Jeg forestiller mig, at det lidt hyppigere er dem på læreruddannelsen, der får spørgsmålet :P 

Lige for at gøre forvirringen total, så hørte jeg også en der fortalte mig, at man kan komme ind på det fag man ønsker på uni, så længe man har skrevet bachelor i det på læreruddannelsen.. 

Jeg skal nok lige skrive herinde, når jeg får svar. Min kammerat har snakket med vejlederen på sit seminarium, og manden var spejlblank.. Så det må blive universitet der må stå for redegørelsen :)