Fysik

Skabelse

13. august 2008 af andreaspeter89 (Slettet)

Hej


Når man taler om skabelsen ud fra et synspunkt om at universet og jorden med alt hvad disse rummer ikke er skabt af en skaber, hvordan forklarer man det så?

Har noget altid eksisteret? Er det overhovedet muligt?
Kom alt vi ser af ingenting? Og kan alt dette overhovedet være kommet af ingenting? (Jeg mener en navn ved Alan Guth har fremsat en teori om hvordan ingenting skabte alt)

Faktisk alle kommentarer i forhold til dette er velkomne.

Mange tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Det er et meget stort emne, du rejser her, og skabelsesberetninger findes der mange af - fysiske som religiøse.

Det Kongelige Bibliotek har haft en fordragsrække om "Mennesket og naturen", og et af de første arrangementer hed "Mennesket og naturen i skabelsesberetningen og i Big Bang". Det var i virkeligheden TO foredrag med efterfølgende debat i og med salen. De to foredragsholdere var
* Lektor, forsker og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet, Anja C. Andersen og
* Teolog og forfatter Jørgen I. Jensen

Læs om hele arrangementet her:
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/tema_E07/071003.html
hvorfra foredragene også kan høres eller podcastes.

Mighty interessant - det er kloge mennesker og de kommer godt rundt om emnet. Anja er fantastisk :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. august 2008 af Daniel TA (Slettet)

Man snakker om at universet pulserer, så det starter i et Big Bang og ender i et Big Crunch, hvor det hele starter på ny med et Big Bang. Her har der altid været noget, og aldrig været ingenting. Så kan man igen spørger om, hvordan/hvornår det første Big Bang kom?


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

#2

Forleden hørte jeg på P1 - Videnskabens verden, tror jeg - at man er ved at forlade pulseringsteorien. Jeg indrømmer, det er en lovlig 'tynd' kilde', hvis jeg kan verificere / kvalificere oplysningen, vender jeg tilbage :)


Svar #4
13. august 2008 af andreaspeter89 (Slettet)

#2

Er det videnskabeligt muligt at der aldrig har været et første BigBang, men det i altid evighed har været der i fortiden?


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Vi har bare svært ved at fatte uendeligheden, ligyldigt hvordan vi forsøger!


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. august 2008 af Jerslev (Slettet)

#0: Man har sådan set ikke svarene på dine spørgsmål, men der er forskellige modeller. Du kender til termodynamikkens hovedsætning, der siger, at du ikke kan skabe energi ud af ingenting og dermed er energien i universet bevaret da man nok kan tillade sig at sige, at universet er et lukket system. I kosmologisk sammenhæng findes der en model for universets udvikling, der kaldes Benchmark-modellen (de for indviede: Omega=1, kappa=0), der er den mest anerkendte model for universets udvikling. Den indebærer et geometrisk fladt univers, hvor energitætheden (og dermed massetæthed) er lig den kritiske tæthed. Ud fra ligningerne, der bruges i kosmologien, kan det således vises, at universet vil fortsætte med at udvide sig til al evighed. Ved brug af accelerationsligningen kan det også ses, at universets udvidelse accelererer og dermed er der ikke tegn på, at universet skulle falde sammen i sig selv igen og blive til et Big Crunch; Big Chill er pt. den mest sandsynlige ende på universet.</o:p>

Hermed er det selvfølgelig ikke et svar på, hvordan universet blev skabt. Dette svar kender man simpelthen ikke på grund af en periode i universets historie, der kaldes inflationsperioden. Denne periode, meget kort tid efter det teoretiske Big Bang, var en periode, hvor universets ekspansion skete eksponentielt; altså meget hurtigt. Hvordan selve perioden foregik, er i og for sig ligegyldigt, så jeg vil ikke komme ind på de nærmere detaljer her. Pointen er, at alle informationer om, hvordan universet var før inflationsperioden, gik tabt og dermed kan man simpelthen ikke svare på spørgsmålet, om hvordan universet blev skabt. I folkemunde er det starten på inflationsperioden, der omtales som Big Bang men for de indviede er Big Bang en begivenhed, der, sandsynligvis, skete før inflationsperioden.

Mht. spørgsmålet om at skabe noget af ingenting, så kan det godt lade sig gøre. Der findes et begreb i fysikken, der hedder Virtuelle Partikler. Disse partikler, der altid skabes i annihilationspar, skabes ud af ingenting og annihilerer meget meget kort tid efter. Så vidt jeg er informeret, så bryder dette ikke nogen af fysikkens love og det er en mulig forklaring på vakuumenergi.</o:p>

 </o:p>

#2: Mig bekendt er de ikke nogle af de modeller, man benytter i den moderne kosmologi; jeg har i hvert fald ikke arbejdet med pulserende universet i mit kursus i kosmologi.

 </o:p>

#5: Egentlig ikke. Afhængig af forskellige kosmologiske parametre, så ved vi faktisk en hel del om universets opbygning og eventuelle uendelighed.


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. august 2008 af Jerslev (Slettet)

#4: Som nævnt ved man intet om, hvad der skete før inflationsperioden og samtidig ved man faktisk meget meget lidt om, hvad der i det hele taget foregik dengang (teknisk set handler det om, at vi leder efter en sammensmeltning af kvantemekanik og generel relativitet; universet er så lille, at det skal beskrives med kvantemekanik og samtidig så tungt, at det skal beskrives med generel relativitet), da man endnu ikke har en teori for, hvordan noget så lille og tungt opfører sig.


Brugbart svar (0)

Svar #8
13. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

#6

Jeg ved godt, man kan regne på det og opstille modeller - men begribe uendeligheden, det synes jeg er vanskeligt. Men lige så vanskelig at forestille sig en endelighed .

#0

Rummet.dk udarbejdet på DTU - og det er rigtig god videnskabsformidling forstået på den måde, at de fremstiller vanskelige ting, så mennesker med mindre høj uddannelse forstår det væsentlige. Populærvidenskab, når det er bedst:
* http://www.rummet.dk/gymnasium/webbaseret-undervisning/big-bang 
  Læg mærke til navigationsmulighederne i venstre spalte
* http://www.rummet.dk/universet/big-bang

Universets A-Z: Big Bang er et indslag i en DR2-temaserie om Universets Mysterier. TV-udsendelsen kan ses her: http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Universets%20mysterier/20080625115952.htm
Og her kan man læse om ALLE seriens mysterier: http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Universets+mysterier/20080625142459.htm
I samme serie:

* Det lille Big Bang om det forsøg, man er ved at etablere i Geneve, hvor man vil forsøge at eftergøre det oprindelige Big Bang i en partikelaccellerator: http://dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2007/05/21093815.htm?wbc_purpose=update+-+81k%252

* Udvidelsen eksploderer:  Det tredje øjeblik i Universets historie er Den Store Forenings-epoke. Et splitsekund, som indeholder den sælsomme beretning om en voldsom udvidelse - inflationen
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Universets%20mysterier/20080228145850.htm

* De største gåder: Universets største gåder drejer sig om oprindelse. Hvorfor og hvordan?  I Schweiz knokler ingeniører og fysikere utrætteligt med at konstruere en gigantisk partikel-accelerator, så vi kan trænge dybt ind i mysteriet om Universets skabelse og de gådefulde tyngdekræfter
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Universets%20mysterier/20080605143658.htm

Hvad var der før Big Bang? Indslag på 8,5 minutter af radioudsendelse fra 20. december 2007:
Som om det ikke er svært nok at forestille sig universets begyndelse - det såkaldte Big Bang - så må det da være endnu sværere at forestille sig, hvad der gik forud. Men det er ikke desto mindre hvad professor i matematisk fysik ved Oxford Universitet, Sir Roger Penrose, i øjeblikket forsøger at gøre. I en menneskealder har han - ofte i tæt samabejde med den berømte fysiker Stephen Hawking - arbejdet videre med Einsteins teorier om tid og rum og udviklet matematiske beskrivelser af universet - og endda fået opkaldt nogle af dem efter sig.

Orientering har talt med professor Penrose om hans nye før-big-bang-teori og hvordan mennesker egentlig kan forestille sig noget så abstrakt. http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/12/20/194544.htm

Der skulle være videnskabsformidling til den næste halve time - enjoy :)


Skriv et svar til: Skabelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.