hjælp med noget..

Tjaa ud over en øget respireren, er det eneste oplagte tiltag jeg kan komme på, fysisk migration. Altså at dyret flygter fra områder med for lave iltforhold til steder med bedre. Oftest ses fisk, i meget iltfattige områder, at søge op mod overfladen for at trække ilt direkte fra luften, hvilket sjældent er optimalt, da de fleste fisk (med bortset fra labyrintfisk) er specialliseret i iltoptagelse gennem vand. Labyrintfisk har et bestemt organ, der ligner  en labyrint (deraf navnet), som giver dem en langt bedre udnyttelse af atmosfærisk ilt.

Dit spørgsmål afhænger vel meget at, hvilke vandlevende dyr, der er tale om?

Nogle dyr lever i forbundne vandsystemer, andre i relativt lukkede systemer som fx indsøer.

Nogle vandlevende dyr har lunger (afhænger af, om du regner pattedyr og evt fugle med til de vandlevende?), andre har gæller, andre optager ilt gennem huden, atter andre ... ?
Åndingstyper hos ferskvandsdyr: http://intra.hta.dk/jh/Vestskov1/S%C3%B8er%20og%20damme/%C3%85ndingstyper.htm

Nogle har bevægelige gæller ved hjælp af hvilke de kan regulere vandforbistrømningen, andre (fx visse hajer) er nødt til at svømme hele tiden, for at få ilt/oxygen til gællerne.

Følgende spørgsmål er rent hypotetisk og bygger ikke på viden:

* Kan dyrene ændre på det osmotiske tryk i respirationsorganet (fx gællerne)?

* Kan de ændre på permeabiliteten?

Her er et par sider, der behandler 'dit' problem:

"Undersøgelse af åndedrættet hos vanddyr" er en meget udbygget webside, der supplerer og refererer til bogen Biologi til tiden: http://www.biologitiltiden.dk/print.php?id=42
 

"Respiratorisk tilpasning til iltsvind hos vanddyr":
http://www2.hj-gym.dk/fadb/ekologi/136_iltsvind.htm
Siden hostes af Hjørring Gymnasium, og den indeholder en forklarende indledning til forsøg med dit emne.
Det ser ud til, at én strategi (et tiltag) er at ændre på hæmoglobinets bindingsevne (affinitet) overfor ilt.
Siden indeholder også en litteraturliste, der ser ud til at kunne give kvalificeret svar på dit spørgsmål:

BAGGRUNDSLITTERATUR:

1. P.M. Jonasson: "Esrom Sø - Danmarks største ferskvandsbassin". - i: Naturens Verden, 1974, s. 216-224.
Beskriver respiratoriske tilpasninger hos myggelarver. Artiklen er refereret i Biologisk Forskning A5, s.67-76.

2. M.L. Glass o.a.: "Fisk og iltmangel nær de danske kyster". - I: Naturens Verden 1987, s. 111-117.

3. Roy Weber: "Respiratoriske blodpigmenter hos dyr". - Naturens verden (1989), s. 278-288.

4. Roy Weber o.a.: "Functional adaptations in hemoglobins from ectothermic vertebrates". I: Ann. Rev. Physiol. (1988) 50, 161-179

De tre første poster må kunne fås hurtigt via de fleste folkebiblioteker.