Fysik

Forklaring af et simpelt kredsløb

26. oktober 2008 af noveau (Slettet)

Hey studieportalen,

Er disse forklaringer fuldstændigt forkerte. Jeg er i tvivl om den ydre modstand også inkluderer energien der afsættes som varme i ledningen.

Håber i kan hjælpe

Nedenstående model viser et simpelt kredsløb der indeholder en spændingskilde (+,-) og en ydre modstand. Man skal forestille sig at den ydre modstand er en forbruger (komponent), f.eks. en pære, der forbruger den energi (I) der sendes rundt i kredsløbet. (Vi ser her bort fra den energi der afgives som varme i selve ledningen pga. gnidningsmodstand). Det er elektroner der ”bærer” energien (I) fra minuspol til pluspol rundt i kredsløbet og afgiver selvsamme til forbrugeren. På tegningen er strømretningen dog fejlagtigt angivet til at bevæge sige fra minus til plus. Dette skyldtes at videnskabsfolk før i tiden antog at strøm bevæger sig fra den positive pol til den negative pol. Hvis elektronerne ikke tilføres ny energi, vil de efterhånden fordele sig jævnt i hele kredsløbet. Eftersom der ikke længere er nogen energi at afsætte i den ydre modstand (komponenten) vil pæren slukke. Vi er derfor nødt til at have en spændingskilde der kan vedligeholde transporten af energirige elektroner rundt i kredsløbet. Vi ved at strømmen (I) i kredsløbet er produceret ved at der ”skubbes” elektriske ladninger rundt i systemet. En analogi ville være at spændingskilden er et udtryk for hvor meget der ”skubbes” til elektronerne og hvor meget energi, der derved overføres til ladningerne. Den energi, der tilføres pr. ladning,, som transporteres fra den negative til den positive pol, kaldes for spændingskildens elektromotoriske kraft (EMK)
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. oktober 2008 af peter lind

Standartbeskrivelsen er at strømmen går fra + til -, selvom det i det nævnte tilfælde er negative elektroner, der bevæger sig den modsatte vej.

Beskrivelsen siger, at man skal se bort fra effekten af ledningerne. I alle praktiske tilfælde er den så lille at man rolig kan gøre det.


Svar #2
26. oktober 2008 af noveau (Slettet)

oki.. tak skal du have.

Vil du ellers mene at forklaringerne er korrekte? Jeg synes det er svært at forklare begreber som strøm og spænding.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. oktober 2008 af peter lind

Jeg vil ikke bruge betegnelsen "elektroner bærer energien" . Ellers er det rigtig.


Skriv et svar til: Forklaring af et simpelt kredsløb

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.