Biologi

Faktor, der har betydning for respirationen?

01. november 2008 af trice (Slettet)

Jeg skal finde den faktor, der har stor betydning respirationens hastighed. Hvad kunne dette være? Jeg tænker på ilt, men helt uddydende ved jeg dog ikke hvorfor. Er der nogen der kan uddybe?


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. november 2008 af cepta (Slettet)

Hvis du kigger på respirationsformlen skal en levende organisme bruge O2 for at respirere. Det er nødvendigt for at processen kan foregå.


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. november 2008 af Arctan (Slettet)

#0.

Hvorvidt der er tilstrækkelige mængder ilt tilstede har selvfølgelig en betydning for energiudbyttet idet aerob cellulær respiration fremproducerer 36 til 38 ATP per glukosemolekyle imedens anaerob cellulær respiration kun giver anledning til 2 ATP per glukoseenhed.

Hvis det var mig der skulle svare på spørgsmålet ville jeg i stedet nævne, at mængden af ATP i en given celles cytoplasma regulerer den mængde pyruvat der dannes, da ATP virker som en feedback hæmmer på fosfofruktokinasen (PFK). Da PFK er glykolysens primære hastighedsbestemmende trin, vil store mængder ATP nedregulere aktiviteten af PFK hvorved pyruvatdannelsen nedjusteres således at mængden af dannet ATP ved glykolysen er formindsket. Samtidig kan man også nævne, at koncentrationen af citrat (som dannes i forbindelse med citronsyre cyklus) i den mitokondrielle matrix ligeledes kan nedregulere aktiviteten af PFK. Pointen er, at når der er rigelige mængder ATP i forevejen, så er der ingen grund til at have en stor ATP-dannelse.


Skriv et svar til: Faktor, der har betydning for respirationen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.