Rettelse af en kort journal (svinehjerte)

Hmmm... kom med spørgsmålene .. så skal jeg se om jeg kan svare på dem ;D

Diskussion:

Hvorfor er væggen af den ene ventrikel tykkere end væggen af den anden.?
Grunden til at væggen til det ene hjertekammer er tykkere end væggen i det andet, er netop fordi, venstre hjertekammer pumper blodet kraftigere rundt, hvorimod væggen i det andet er lidt langsommere. Og derfor kan man sige, at der er mindre tryk på blodet i lungekredsløbet end i det store kredsløb. Væggen i det venstre hjertekammer er trykkere end væggen i det højre hjertekammer. Og det hænger sammen med at højre hjertekammer kun pumper blod ud til lungerne, mens venstre hjertekammer pumper blod ud til resten af kroppen, og derfor kan man sige at venstre hjertekammer har brug for en tykkere væg end højre hjertekammer, da den har en kortere vej til lungerne end resten af kroppen.

Hvorfor kræver hjertet blodtilførsel på trods af alt det blod, der flyder igennem det?
Det er fordi at hjertet har en stor muskel, som har brug for ilt og næringsstoffer. Uden ilt og næringsstoffer funger hjertet ikke optimalt og pumper ikke blod rundt i kroppen. Hjertet har en tilførsel af blod gennem det der hedder koronararterierne. Arterierne er stærkt forgrenede blodårer der er så tynde, at kun et enkelt rødt blodlegeme kan passere ad gangen. På den måde passerer blodet langsommere, hvilket øger muligheden for diffusion af ilt og næringsstoffer.

Fører nogen af arterierne afiltet blod? Forklar.
Ja, lunge arterierne fører afiltet blod fra højre hjertekammer ud til lungerne, hvor det bliver iltet.

Fører nogen af venerne iltet blod? Forklar.
Ja, lungevenerne fører iltet blod fra lungerne til venstre forkammer.

Sammenlign væggene af arterier og vener. Hvordan kan man forklare forskellen i deres struktur?
Væggene af arterier er tykke og elastiske, da de skal kunne holde til de stød af blod, hjertet forårsager, når det pumper blod i dem. Væggene af vener er tyndere end arteriernes, da trykket, de udsættes for, ikke er ligeså stort som trykket på arteriernes. Og forskellen for dem er, at blodtrykket i venerne er meget lavt. Derfor er venerne omgivet af skeletmuskler, som trækker sig sammen, og når de gør det, trykker de på venerne, da det medfører at blodet kan transporteres gennem venerne. Arterierne klarer selv transporten af blodet. Arteriernes ringmuskelslag er også større end venernes.

Skriv en kort oversigt over blodets vej gennem hjertet og gennemgå hjertets funktion. Tegn diagrammer til illustration af fremstillingen.
Blodets veje:
Afiltet blod fra kroppen og benene føres via nedre hulvene op til højre forkammer. Afiltet blod fra hovedet samt venstre og højre arm er via den øvre hulvene ligeledes blevet ført til højre forkammer. Herfra føres det afiltede blod ned i højre hjertekammer og op til lungerne, hvor blodet iltes via lunge arterierne. Når lungerne har iltet blodet føres det via lunge venerne til venstre forkammer. Herfra føres det til venstre hjertekammer og via aorta ud til krop, ben, hoved og arme.

Hjertets funktion:
Hjertets primære funktion må jo siges at være, at det holder os i live ved at pumpe det iltede blod ud til forskellige steder i kroppen med forskellig intensitet afhængig af, hvad vi foretager os. Hvis man f.eks. udøver hårdt fysisk arbejde, stigerpulsen, - antal hjerteslag pr. minut. Hvilket betyder, at det iltede blod bliver pumpet hurtigere rundt i kroppen, og i tilfælde af hårdt fysisk arbejde går største delen ud til musklerne. Herved får de tilført en masse ilt, som indgår i respirationsprocessen og bliver omdannet til energi. Udover at pumpe det iltede blod ud i kroppen, pumper hjertet også det afiltede blod tilbage til lungerne, hvor blodet igen bliver iltet. Det skal også siges at blodet ikke kun transporterer ilt rundt i kroppen, men også næringsstoffer. Udover dette, opsamler blodet også affaldsstoffer. Disse bliver på sin tur gennem kroppen filtreret fra ved nyrer, lever og lunger.
 

Ser rigtig fint ud ;)

Lidt ekstra, som du evt. kan bruge:

Det lille kredsløb, løber mellem hjertet og lungerne og kaldes derfor også ”lungekredsløbet”. Lungekredsløbet starter fra det højre hjertekammer, hvor det afiltede blod pumpes ud i lungearterien, hvorefter det leder sig til hver sin lunge. Derefter dele sig til arteiolerne, kapillærerne, der minder om alveolerne, her findes desuden små ”lufthuller”, hvor udvekslingen af O2 og CO2 finder sted. Når blodet har afgivet kuldioxiden og er blevet iltet, så samles kapilærnettet til venoler og vener, hvorefter det iltede blod føres tilbage til venstreforkammer, så processen igen kan foretages.
I det store kredsløb” (legemskredsløbet) pumpes iltet blodet fra venstre hjertekammer igennem aorta, til de mange arterieforgreninger og derefter ud til de mange kapillærer, ud til hele kroppen. Kapillærerne samles igen, nu førende afiltet blod, der løber sammen i venoler, og dernæst igennem venerne, til de store hulvener, hvor blodet afleveres til hjertets højre forkammer.

Hjertets placering og opbygning
Hjertet er, hos mennesket, en hul muskel på størrelse med individets knyttede hånd og vejer ca. 300 g. Hjertet ligger i brystkassen (thorax) i rummet mellem lungerne (pulmones), hvor det hviler på mellemgulvet (diaphragma) med 2/3 til venstre og 1/3 til højre for midterlinien.
Bag hjertet løber de store kar og spiserøret. Fortil er hjertet delvist dækket af lungerne dog med det midterste område udækket bag brystbenet (sternum).
Hjertet er opbygget af tre lag, som nævnt udefra og indefter er: Den ydre hjertehinde (pericardium), hjertemuskulaturen (myocardium) og den indre hjertehinde (endocardium).Hjertet deles i to halvdele af en midtstillet skillevæg af hjertemuskulatur kaldet septum cordis således at der opstår en højre og en venstre halvdel. Den højre halvdel, som er tyndvægget, gennemløbes af det venøse blod, mens den venstre, tykvæggede, halvdel gennemløbes af det arterielle blod. De to hjertehalvdele skilles igen fra hinanden af hjerteklapperne, således at der bliver i alt fire hjerterum: 2 forkamre (atrierne) og 2 hjertekamre (ventriklerne). Hjerteklapperne i højre side er trefligede og kaldes trikuspidalklapperne, mens de i venstre side er tofligede og kaldes mitralklapperne. Hjerteklappernes funktion er at virke som ventiler så blodet kun kan passere dem i en retning: fra forkamre til hjertekamre.
I den højre venøse del af hjertet indmunder i forkammeret de to store hulvener (vena cava superior og vena cava inferior). Fra det højre forkammer går blodet gennem trikuspidalklapperne til højre hjertekammer og herfra gennem arterien arteria pulmonalis til lungernes kapillærer. Her optages ilt og afgives kuldioxid. Det nu arterielle blod føres gennem lungevenerne (venae pulmonales) til hjertets venstre forkammer. Fra venstre forkammer løber blodet gennem mitralklapperne til venstre hjertekammer og herfra til legemspulsåren (aorta). Fra aorta fordeles blodet til det perifere kredsløb, hvor det afgiver ilt og optager kuldioxid i vævskapillærerne for derefter at vende tilbage til hjertet gennem vena cava superior og inferior.

Vene
Venerne fører blodet fra kapillærerne tilbage til højre side af hjertet.
Venevæggen er, som i arterierne, opbygget af tre lag: Det inderste (tunica intima) og det yderste (tunica adventia) består af bindevæv, mens det midterste (tunica media) består af glatte muskelceller. I forhold til arterierne er det elastiske væv og muskellaget dog minimalt.
De tynde venevægge bevirker, at venerne er lette at trykke sammen udefra, hvilket sammen med nogle klapper der sidder i venerne, såkaldte veneklapper, er en forudsætning for det der kaldes muskelpumpen. Muskelpumpen er sammen med thoraxpumpen ansvarlige for veneblodets cirkulation. Under et kaldes de to for venepumpen. Størst betydning for blodets cirkulation har thoraxpumpen idet vejrtrækningen skaber et negativt tryk i lungesækken og et øget tryk i maven/underlivet. Den fremkaldte sugning over mellemgulvet og det øgede tryk under mellemgulvet vil drive veneblodet mod hjertet.
Det andet pumpesystem på venesiden er muskelpumpen. Her medvirker de for venerne karakteristiske klapper. Klapperne sidder parvis som små lommer på indersiden af venekarret. Klapperne er placeret således at de virker som ventiler der kun tillader blodet at passerer den ene vej (mod hjertet). Venerne i ekstremiteterne er anbragt mellem musklerne og når musklerne kontraheres vil de samtidig klemme venerne sammen. Herved tvinges blodet til at strømme væk hvilket pga. veneklapperne vil sige mod hjertet.

Arterie
Arteriernes funktion er at føre blodet fra hjertet til kapillærerne. Pga. deres store elasticitet bidrager de store arterier desuden direkte til fremdriften (cirkulationen) af arterieblodet.
Væggene i arterierne er som i venerne opbygget af tre lag: Det inderste (tunica intima) og det yderste (tunica adventia) består af bindevæv, mens det midterste (tunica media) består af glatte muskelceller.
Størrelsesforholdet mellem de tre lag varierer alt efter karrets funktion, men sammenlignet med vener af samme størrelse, er arterierne karakteriseret ved at have tykkere vægge.
I væggen af de store arterier, som fx aorta, findes desuden to elastiske membraner af bindevæv. De ligger mellem intima og media og mellem media og adventia. Den elasticitet de giver, gør at karvæggen udvider sig under hver hjertesystole og svinger tilbage under hjertediastolen. Det er denne egenskab der gør arterieblodet pulserende. Denne pulseren går tabt i kapillærerne og i venerne er strømmen mere jævn.
Den glatte muskulatur i karvæggen er normalt let kontraheret, da der er under en stadig påvirkning fra det autonome nervesystem. Man siger at der opretholdes en vis kartonus, der så kan forstærkes eller hæmmes af de forskellige faktorer der har indflydelse på kontraktionen.
Arterier med en diameter under en ½ mm benævnes arterioler.
Arterier kaldes også for pulsårer.

Smil B^^K

hej