Kemi

Beregning af kobberindholdet i 50-øre.

08. marts 2009 af NikoZeko (Slettet)

Hej.

Jeg har til opgave at finde frem til kobberindholdet i en 50-øre.
Men da jeg tror vi har nogle ikke brugbare resultater er jeg kommet i tvivl om fremgangsmåden.

Vi har 2 opløsninger.
Den ene opløsningen (kobberopløsningen) består af 1,5 g kobberspåner opløst i 90 ml koncenteret salpetersyre. Da alle spåner var opløst sørgede vi for at der var 100 ml i vores opløsning. Altså så 1 ml af opløsningen indeholdte 1/100 del af 1,5 g kobber=0,015g kobber.

I den anden opløsningen (møntopløsningen) opløste vi en 4,275 g 50-øre på samme måde, dog var der 250 ml i vores opløsning. Altså så 1 ml af opløsningen indeholdte 1/25 del af en 50-øre.

¨Så lavede vi 10 fortyndinger af kobberopløsningen.

1.glas: 1ml kobberopløsning og 9 ml vand.

2.glas: 2ml kobberopløsning og 8 ml vand osv..

Disse målte vi så absorbans på: (1.glas: 0,050, 2.glas: 0,125, 3.glas: 0,200, 4.glas: 0,270, 5.glas: 0,345, 6.glas: 0,450, 7.glas 0,500, 8.glas: 0,600, 9.glas:0,740. 10.glas: 0,920)

Til sidst tog vi 10 ml af møntopløsning og målte absorbans (11. glas: 2,95)

Nu skal jeg så finde frem til kobberindholdet af 50-øren. Jeg har fundet koncentrationen for kobberopløsningen: n=1,5g/63,5g/mol = 0,024mol. c=0,024mol/0,100L = 0,2362 mol. Hvorfra jeg har fundet koncentrationerne for alle fortyndinger. Så har jeg lavet et diagram med konc ud fra x-aksen og abs op af y-aksen. Regression på dette og fundet frem til y=3,36x

Jeg har fundet koncentrationen af møntopløsningen på samme måde og fået: 0,2693 mol.
 

Så går jeg lidt i stå for lige meget hvordan jeg regner på det, giver det et ikke rigtigt resultat synes jeg.

En lang forklaring, nogle spørgsmål spørg, ellers så svar løs - tak ;)


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. marts 2009 af Ramses I (Slettet)

For det første er du nødt til at fortynde din prøve, sådan at du ligger med en koncentration du kan aflæse på standardkurven. Når du kommer over ca. 1 i absorbans følger standardkurven heller ikke Lambert Beers lov. Det er ikke en ret linie, men flader ud pga. af skyggeeffekten.

Jeg vil foreslå du laver 3 fortyndinger af din prøve. eks FF = 5, 10 og 20 (FF = fortyndingsfaktor). Mål absorbansen på de 3 opløsninger og gang med FF for den pågældende fortynding. Så skulle du gerne få 3 koncentrationer der er det samme. Tag evt. middelværdi af de 3 prøver.

Du har ikke lavet nogen blindværdi, men det betyder bare at din standardkurve ikke går gennem 0;0,000.


Skriv et svar til: Beregning af kobberindholdet i 50-øre.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.