Side 5 - AT (religion og samfundsfag)

hvad er det nu helt præcis empiri er? har simpelthen aldrig forstået det ;s

den fænomenologiske metode er det ikke hvor man går ind og sammenligner to religioner fx? eller har jeg misforstået det?

jeg har forstået det sådan, at empiri bare er materiale :s

Empiri er viden/dit materiale

Nej du har ret, men da den hermenuetiske cirkel er en del af den fænomenologiske brugte jeg den, selvom jeg ikke direkte gik ind og sammenlignede.  

Sorry, men forstår altså stadig ikke: fænomenologisk metode?? Du skriver det er: når du sammenligner to religioner. fx islam og kristendom.. fx gudsopfattelsen.

Så den fænomenologiske metode er en sammenligning??

Har du en sammenligning af de to religioner pusle??

okay super.. hvordan var du kritisk ved din konklusion?

At det var svært at forenkle og generalisere så meget, idet jeg jo også kun byggede min konklussion på teori, en fortælling og en statestik. 

åh okay, tak :)

efter du havde sagt din konklusion kom du så ind på dine problemstillinger?

Ja jeg gjorde således:

- indledning

- problemformulering

- forklarede de ændringer jeg havde lavet siden sidst og ikke mindst hvorfor plus disposition

- konklussion plus kritik

- problemformulering plus korte svar

- metode, hvordan, hvor ovs.

- perspektivering til AT forløb plus emne

- Videre arbejde plus diskussion som var det dialogen mest kom til at dreje sig om

håber det inspirerer lidt :)

Tusind tak. Det hjælper rigtig meget. Når du skriver problemformulering mener du så også problemstillinger?

Jeg er blevet meget usikker på mine metoder. Vil du måske hurtig kaste et glimt over dem, og så om det bare minder lidt om dit? Det står i stikordsform. Og har nok nogle andre ting med eftersom det ikke er helt det samme emne,

Samfundsfag
• Kvantitativ metode - anvendt statistikker. Statistikkerne har jeg brugt til at se på, hvordan pakistanerne er blevet integreret i Danmark. Jeg ville have fundet statistikker for hvor mange pakistanere der bor i ghettoer, men dette findes ikke, da der er en lovgivning om at der ikke må videregives oplysninger om etniske grupper. Dog har jeg en statistik over hvor mange pakistanere der er i arbejde. Både kvinder og mænd.
• Kvalitativ metode interviewet Tariq Sundoo, der er pakistaner, rådgiver for Bertel Harder + fortolket statistikkerne.
• Komparativ metode, sammenligner to partier DF og Det Radikale Venstre.
• Model som hedder den kulturelle kode og den har jeg anvendt for …..
• Integrationsteorier som assimilation, integration og segregation anvendes på nogle cases.
• Huntingtons teori om Civilisationers sammenstød som en årsagsforklaring, for at få en forståelse for hvorfor der kan opstå kultursammenstød.

Religion
• Hermeneutisk spiral Inden jeg gik i gang havde jeg en forforståelse: en viden omkring dette specifikke emne. Efter at have studeret og gennemarbejdet baggrundsstoffet, har jeg tilegnet mig ny viden og fået en gennemarbejdet forforståelse. Ved brug af den hermeneutiske spiral har jeg hele tiden ved del-helhed fortolkningen fået en ny og mere realistisk fortolkning.
• Nykritisk analyse på baggrundsmaterialet samt de cases jeg har anvendt. Jeg har valgt at bruge tekster fra koranen og bibelen om kvindens stilling for at se på forskellen mellem religionerne.
• Fænomenologisk metode - sammenlignet kvindernes stilling i kristendommen og islam pga. baggrundsviden om forskelle. (Pga. den sidste problemstilling)
• Indefra og udefra synsvinkel – interviewet, cases ? indefra synsvinkel. Jens Forman ? udefra synsvinkel.
• Kildekritik

Sammenligning:
• Gode til at belyse det samme emne/problematik.
• Religionssociologien betragtes ofte som en af sociologiens mange underdiscipliner. I nyere tid er religion dog et vigtigt element i de vigtigste brede samfundsteorier.
• Fagene nemt kan gå ind og overlappe hinanden, men de er dermed også gode til at ”samarbejde” om et emne. Fx hvordan religioner fungere i et samfund.
• Gode til at belyse hvordan religionen fremtræder i et individs liv og hvordan religion kommer til udtryk i det sociale aspekt.
• Fagene kan også sammen se på religionens rolle i bestemte sociale sammenhænge.
• Kort kan man sige, at man ikke kan fortælle noget om samfundet uden også at fortælle noget om individerne og omvendt lever individerne i samfundet. Det ene fag kan ikke fungere optimalt uden det andet.
 

Jeg kan se du også kommer ind på Samuel P. Huntingtons teori, så vil lige sikre mig, vi har fået det samme ud af ham/teorien.. Jeg har forstået det således:

S.P. Huntington forudsagde, at fremtidens konflikter ikke vil handle om økonomi eller ideologi – men om kultur og religion. Han erklærede, at verden nu for første gang er delt op i magtblokke, der hviler på forskellige kulturer og religioner.
S.P. Huntington mente også, at den store konflikt er mellem den vestlige civilisation og resten – ikke mindst islam. Han mente, at Vesten er midt i de sidste stadier af en århundrede lang kamp mod den islamiske verden – i en Clash of Civilisations.

Før udspillede konflikterne i den vestlige verden sig som regel blandt prinser, kejsere, absolutte og konstitutionelle monarker, der forsøgte at udvide deres bureaukratier, høre, merkantile og økonomiske indflydelse, og vigtigst af alt, det territorium, de herskede over. I denne proces skabte de nationalstaterne, og med den franske revolution som den første blev konflikterne grundlæggende til konflikter mellem nationer og ikke mellem prinser. Altså gik man nu fra kongens krig, til folkets krig. Dette mønster, der prægede det 19. århundrede, varede frem til 1. Verdenskrigs afslutning. Derefter, som et resultat af den russiske revolution og reaktionerne imod den, blev konflikterne mellem nationerne til ideologiske konflikter. Først mellem kommunismen, fascismen/nazismen og liberalt demokrati og senere mellem kommunismen og det liberale demokrati. Under den kolde krig blev denne sidstnævnte konflikt inkarneret mellem de to supermagter, hvoraf ingen var nationalstater i klassisk europæisk forstand, men begge definerede deres identitet i form af deres ideologi.
Med afslutningen af den kolde krig bevæger international politik sig ud af den vestlige fase, og dens centrale område bliver interaktionen mellem Vesten og ikke-vestlige civilisationer.

Hvorfor civilisationerne vil støde sammen:
- Civilisationer adskiller sig fra hinanden i kraft af deres historie, sprog, kultur, tradition og, vigtigst af alt, deres religion. Mennesker fra forskellige civilisationer har forskellige syn på forholdet mellem Gud og mennesket, individet og gruppen, borgeren og staten osv. Disse forskelle er produktet af århundreders historie. De forsvinder ikke foreløbig. De er langt mere fundamentale end forskellen mellem politiske ideologier og styreformer.
- Verden bliver mindre. Udvekslingen mellem mennesker fra forskellige civilisationer øger den civilisatoriske bevidsthed hos mennesker, hvilket styrker forskelle og fjendskaber, som strækker sig langt tilbage, dybt i historien.
- Når mennesker definerer deres identitet i etniske og religiøse termer, vil de sandsynligvis opfatte, at der eksisterer en ”os” mod ”dem”-relation mellem dem selv og mennesker, der har en anden etnicitet eller religion.
 

Er det helt forkert?

har kun lige kigget på det hurtigt, da jeg ikke bruger huntington så meget igen. Men det ser meget rigtigt ud. :)

Okay, jeg bruger ham nemlig heller ikke så meget, og siger kun få ord om ham (det andet var bare det jeg havde fundet ud af) .. Er bare bange for at de spørger mere ind til ham, for jeg ved ikke så meget om ham.. :)

Pussle:

jeg synes det ser godt ud, hvis det var mig ville jeg bare sige den fænomenologiske metode før den hermeneutiske cirklen da cirklen jo er en del af denne metode. I samf brugte jeg også den hypotetiske-deduktive metode, men er jo ikke sikker at du bruger den :)

Nej  men sagde da jeg kritiserede min synopsis at jeg havde lavet om på problemstillingerne. Forklarede dem dog først efter konklussionen. Husk tiden går meget hurtigt, så jeg vil råde dig til ikke at læse dem op før du svarer på denm. det får du jo ingen point for..

okay :) angående metoder - har du så noget, der minder om mit??

Kan jeg godt skrive, at jeg til alt mit empiri har brugt den hermeneutiske spiral??

altså indgår den fænomenologiske metode i den hermeneutiske cirkel?

mener du, at jeg først skal sige metoderne til sidst og mine problemstillinger før??

hvordan lavede du om på dine problemstillinger? fjernede du nogen eller hvordan?

Jeg skrev nogenlunde følgende i mit talepapir:
- Fænomenologisk tilgang – dvs. de betegnelser man anvender om de typiske træk ved religionerne f.eks. gudsforestillinger (monoteisme), rituelt (tørklædet)
- = klassificere fænomener, så lighederne og forskellene mellem religionerne – komparativ
 

Herunder - Analyse og fortolkning gennem den hermeneutiske cirkel
• Undersøger det kvalitative interview ud fra de 6-7 områder
• Helheden forstås ud fra enkeltdelene og enkeltdelene ud fra helheden
• Forstår teksten: Forforståelse (fordomme) - ny forståelse - nye forudsætninger
 

Ja det gjorde jeg, men tror man bare skal gøre hvad man selv finder mest naturligt. Man bestemmer jo selv sin disposition

Ja jeg synes de var for bredde, så lavede dem om så jeg kun havde en hvor jeg redegjorde for teorien, en hvor jeg analyseret fortællingen i forhold til teorien og en hvor jeg diskuterede. Men sagde at jeg ikke ville redegøre i min fremlæggelse men at de var velkommen til at spørge ind :)