Kemi

Reelle indhold af en syre

21. maj 2009 af strangers

Hejsa

For at få et præcist bilede af indholdet af citronsyre i calciumcitrat,. så titreres der 0,180 gram af det urene calciumcitrat som er opslemmet i 20 ml vand med 0,1 M HCl. Man har da reaktionen for titreringen mellem Calciumcitrat og saltsyre:

Ca3(C6H5O7)2(s) + 6 HCl ----------> 2 C6'H8O7(aq) + 3 CaCl2(aq)

Ved ækvivalenspunktet er der forbrugt 20,6 ml 0,1 M HCl
 

Så skal der bestemmes det reelle indhold af citronsyre i citronsaften. Resultatet skal angives i masse%

Jeg har prøvet, at lave noget med mængdeberegninger, ved, at regne saltsyres mol ud osv. men det gav altså intet tilfredsstillende:s

mvh jansik


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. maj 2009 af Gate2 (Slettet)

Løsningsforslag med forbehold.

ud fra Ca3(C6H5O7)2(s) + 6 HCl => 2 C6H8O7(aq) , altså et molforhold på 2/6 el. 1/3.

mol HCl = 0,1 mol/L * 20,6 mL / 1000 mL/L = 0,00206 mol

Molar masse af citronsyre = 192,14 g/mol.

ud fra n = m/M og c*V/1000, kan massen af citronsyren udregnes.

m / 192,14 g/mol = 0,1 mol/L * 20,6 mL / (3 *1000 mL/L) ⇒

m (citronsyre) = 0,1 mol/L * 20,6 mL * 192,14 g/mol / (3 *1000 mL/L) = 0,1319 g

w/w % citronsyre = 0,1319 g / 0,180 g * 100% = 73,29 ≈ 73,3%

Antallet af betydende cifre er et skøn idet det formodes at saltsyren er indstillet med en præcision svarende til aflæsningen på buretten.


Brugbart svar (0)

Svar #2
22. maj 2009 af mathon

 For at få præcis oplysning om renhedsindholdet af citrat i calciumcitrat:

                                               Ca3Ci2(aq)  +  6HCl(aq)   →   2H3Ci(aq)  +  3CaCl2(aq)
ækvivalentmængder i mol                 1                   6
                                              0,000343         0,00206

M(Ca3Ci2) = 309,3403 g/mol

m(Ca3Ci2) = (0,000343 mol)*(309,3403 g/mol) = 0,106104 g

renhedsmasseprocent = (0,106104 g)/(0,180 g)*100% ≈ 58,9%


 


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. maj 2009 af Gate2 (Slettet)

Det havde jeg lige overset i første omgang, men det er ret logisk når det visses som du viser det mathon, tak for det, så lærte jeg også noget. - et spørgsmål om at læse det der står og ikke det man tror der står :-)


Svar #4
22. maj 2009 af strangers

Hejsa

Tak for jeres svar.

Men jeg undrer mig lidt over det, fordi min facitliste siger også 73,3 %?

Er dette så en fejl?


Brugbart svar (0)

Svar #5
22. maj 2009 af mathon

"For at få et præcist billede af indholdet af citronsyre i calciumcitrat,"

er en forkert opgavetekst,
da
calciumcitrat ikke indeholder citronsyre.

Teksten burde have været:

For at få et præcist billede af den mængde citronsyre, der kan dannes af 0,180 gram urent calciumcitrat opslemmet i 20 ml vand, titreres med 0,1 M HCl

Ved ækvivalenspunktet er der forbrugt 20,6 ml 0,1 M HCl.

Beregn det reelle citratindhold i 0,180 gram urent calciumcitrat udtrykt i masseprocent.

.................

                                                  Ca3Ci2(aq) + 6HCl(aq) → 2H3Ci(aq) + 3CaCl2(aq)
ækvivalentmængder i mol                     1               6                 2
                                                  0,000343    0,00206       0,000687
ækvivalente citratmængder
i mol                                           0,000687                      0,000687                     

M(Ci3-) = M(H3Ci) - M(3H) = (192,13 - 3*1,0079) g/mol = 189,106 g/mol

m(Ci3-) = (0,000687 mol)*(189,106 g/mol) = 0,129853 g

citratrenhedsmasseprocent = ((0,129853 g)/(0,180 g))*100% ≈ 72,1%


Brugbart svar (0)

Svar #6
22. maj 2009 af mathon

...når der "snydes" = ses igennem fingre med de 3 H-atomer, som har ringe masse

fås:

M(Ci3-) M(H3Ci) = 192,13 g/mol

m(Ci3-) (0,000687 mol)*(192,13 g/mol) = 0,131929 g

citratrenhedsmasseprocent = ((0,131929 g)/(0,180 g))*100% ≈ 73,3%


Brugbart svar (0)

Svar #7
22. maj 2009 af mathon

#0's
opgavetekst er så upræcis, at hjælperen selv må forsøge at tolke,
"hvad der kan være ment"

jvnf.

#1's
"Løsningsforslag med forbehold"

og

#2's
tolkning: "Bestem calciumcitratens masserenhedsprocent"


Skriv et svar til: Reelle indhold af en syre

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.