Starte på universitetet

Hvordan er det sammenlignet med det at studere på gymnasiet?

Nu studerer man jo ikke ligefrem på gymnasiet, men på universitetet er du mere fritstillet end i gymnasiet. Dvs der er ingen som holder dig i ørene (måske udover din egen læsegruppe).

Er det hårdere?

Ja.

Skal man være kvikkere, mere arbejdsom og er det svært at bestå eksamenerne, og hvor klog skal man være?

Ja, ja, ja, og du skal have IQ130+.

Og hvor mange dropper ud?

Mange.

Man behøver ikke at have en speciel høj IQ. Det vigtigste er interessen for faget, hvis den er der, så er det ret nemt at følge med.

Med hensyn til eksamen, så synes jeg at det er meget afslappet. Hvis man dumper så tager man bare en reeksamen, så er den sag ude af verdenen.
Et godt råd er, at finde sammen med nogle på samme niveau som du kan arbejde sammen med - få dannet en fornuftig læsegruppe. Man kan ikke klare sig selv på gymnasiet. Jeg har set nogen prøve og de er droppet ud og dumper til eksaminer. Få en læsegruppe og hjælp hinanden :)

Held og lykke.

Snittet for at blive optaget på en videregående uddannelse siger intet om, hvor svær uddannelsen er, men blot hvor stor interessen er for at komme ind på studiet. Hvilket studie som er sværest kan man ikke rigtig sammenligne, da det kommer meget an på hvem man snakker med. Fx. så læser jeg økonomi og jura, og har stor interesse for teknologi og ingeniørkunst, hvorfor jeg ligeledes vil finde det meget svært at læse fx Statskundskab.

Når man starter på universitetet (hvilket jeg gjorde sidste år), så var det som slog mig mest var, 'Hold kæft hvor har man meget fri'. Dette var selvfølgelig kun indtil man skulle til eksamen, men læser man pensum (hvis det er muligt, hvilket det bestemt ikke altid er), og møder man op til timerne, så er der gode muligheder for at man består. Set i forhold til gymnasiet eller anden gymnasiel uddannelse, så kræver det at studere på universitetet en interesse. Det er bestemt det jeg finder vigtigt.

Hvor klog man skal være, er meget svært at svare på. for hvad er klog? Interesse er vigtigt, hvilket jeg skrev før, og jeg er sikker på at hvis interessen for studiet er tilstede så vil man også finde det muligt at gennemføre studiet. Der er ikke andet for end at kaste sig ud i opgaven og forsøge. Man bliver hurtigt klogere på hvad der passer bedst til en selv.

Håber du kan bruge det. Hvis noget du godt vil have uddybet må du skrive :) Held og lykke

Mange tak for alle de gode svar, det første svar skræmte mig dog lidt, en IQ på over 130 er MEGET, og kun 5% af befolkningen har dette. Prøver i bare at berolige mig, eller er det faktisk ikke så slemt som folk siger at studere. For jeg blev så skræmt af alle de rygter om hvor hårdt gymnasiet var, at jeg tog 10 klasse med for at være klar, med det resultat at jeg kedede mig på gymnasiet, fordi det var for let. Så jeg vil helst ikke blive skræmt igen, af folk som synes de har det hårdt, men faktisk ikke laver så meget .

Men hvor mange % dropper ud? Mange er et lidt intetsigende svar, er det sådan at det kun er de meget dumme eller dovne som ikke klarer det, eller ryger der også nogle stykker som er kvikke og prøver, men bare ikke har det der skal til. Jeg har personligt interessen og er selv kvik, men er det nok? Hvis man nu har et gennemsnit på 2,8 fra gymnasiet, betyder det så noget for om man klarer det på universitetet?

Jeg har ellers fået at vide at der er nogle timer man skal komme til! Hvilket jeg synes er ekstremt barnligt at sige til de studerende, og er præcis det samme som skette i gymnasiet.

Men det med læsegrupper tænkte jeg faktisk på i forvejen, jeg vil søge ind i de grupper som tager studiet alvorligt, så det også smitter af på mig. Håber at jeg finder sådan en gruppe. Og til sidst, hvor mange timer og sider om ugen læser man?

Jeg vil give dig samme råd som min gamle psykologiprofessor gav os:

Der er meget litteratur på originalsprog: slå alle fagudtryk op på de første 100 sider- så finder den forfatter næppe på flere ;)

Der er meget at læse, men det meste er sjovt. Meget intelektuelt " åh hvor er vi kloge lir" - du skal kunne sætte dig ind i forskllige teorier og grundbegreber og lære hvordan de forskllige psykologiske skoler vægter forskelligt og kritiserer hinanden.

Det hadler mere om gruppesamarbejde og flid ! find sammen med nogle andre og lav læsegrupper.

Jeg vil ønske dig held og lykke -dont worry be happy !

hov glmte lige en ting:

Der er meget på papiret fri.......det betyder at du selv skal motiverer dig, selv finde dine bøger, selv lave din studieplan og have rigtig meget selvdiciplin. Selv finde på emner at skrive om, selv sikre dig rette vejledere, selv strukturerer dit studie.

Du skal også vænne dig til at studiet ikke er faktuelt i den forstand at du stiller et spørgsmål og så er der et facit.

Der er mange spørgsmål og mange svar....argumentationen bliver derfor vigtig.

Fif: lær hurtigt noget videnskabsteori og skriv altid et videnskabsteoretisk afsnit til dine opgaver

mer fif: definer grundbegreberne og lav altid et alment psykologisk apendix til dine opgaver.

Motivation er vigtigere end høj IQ ..... IQ er ikke andet end hvad en IQ test måler- husk den er lavet af psykologer ;)

Nej det er ikke kun de dumme og dovne der dropper ud! Nogle finder ud af at det ikke er dem (mange har en opfattelse af studier som ikke stemmer overens med virkeligheden). Nogle synes måske det er for svært (også selvom de er kloge).

At have et snit fra gym. på 2,8 er ikke nødvendigvis ens betydende med at man ikke kan klare sig på universitet. Men tror det kan være svært pludselig at skulle lave en masse og ikke altid kunne klare sig ved ikke at læse. Og så er der jo altid problemet med at komme ind med et lavt snit på den uddannelse man gerne vil.

Hvorfor er det ekstremt barnligt at der er obligatoriske elementer på en universitetsuddannelse?! Jeg synes da sådan set det giver god mening, mener jeg ville da ikke gå til en læge der ikke havde haft de obligatoriske elementer i fx. patientkontakt, tavshedspligt og lignende..!!

Generelt har man rigtig meget tid som man selv kan råde over, men så skal man til gengæld huske at bruge tiden fornuftigt. Nogle dage kan man så have man forelæsninger hvor det anbefales at skulle læse måse 100-200 sider til en dag (med forskellige forelæsninger). Og så er der bare slet ikke på samme måde mulighed for at få udskudt afleveringer som der var i gymnasiet - det kan godt være du skal aflevere 3 rapporter samme dag, og sådan er det bare! (ved ikke hvor slemt det er med rapportskrivning på dit studie men går ud fra at der er nogle afleveringer).

mht. læsebyrden er det jo hvad man gør det til, men generelt skal man gå ud fra at det er et fuldtidsstudie (dvs. 38-40 timer som et fuldtidsjob). Nogle læser så næsten ikke i læbet af et semester men  tager så nogle uger med 10-15 timers læsning.

Kom du ind med et snit på 2,8 på psykolog studiet ? Hvordan deT?

Kom du ind med et snit på 2,8 på psykolog studiet ? Hvordan deT? - Kvote 2 selvfølgelig.

Jo, tak for svarene igen. Jeg har lige prøvet at se hvor mange sider jeg kan læse på en dag, og kl er 19 og jeg har læst 100 engelske sider. Tror ikke helt det er muligt for mig at læse "200 sider x antal forelæsninger" på en dag. Men det må man jo se an. Det med aflevering af opgaver var ikke rigtig noget jeg gjorde i gymnasiet, hvilket også var 2 år siden. Men det kan jeg vel lære. Det fede ved universitet er at man har så MEGET ferie. Det betyder at mens jeg læser, så kan jeg se frem til ferien. Men det at have et studiejob, betyder jo at man har en arbejdsuge på over 50 timer, plus der er transporttid, så det lyder lidt vildt, men siden mange af jer gør dette, så er det vel muligt og ikke særlig besværligt. Men helt klart, det med gruppearbejde har jeg forstået er utrolig vigtigt, men det kommer altså også an på om der er nogen at arbejde sammen med, det må man håbe, men jeg har da tænkt mig at klare mig alene, hvis jeg ikke finder andre som er interesserede i at få sig et diplom, og kan egentlig også bedst lide at arbejde selvstændigt. Håber i hvert fald, at gejsten blandt de andre elever er højere end den var i gymnasiet, for der var det til grin hvor lidt nogen gad det.

Til klotte:

Jeg er egentlig meget glad for at jeg bekymrer mig, det betyder at jeg tager det alvorligt og gør mig umage og det har jeg tænkt mig at blive ved med, indtil jeg præcis ved hvad det går ud på. Sådan springer jeg altid ud i nye opgaver, og det gør alle de fornuftige mennesker jeg har mødt også.

Jeg aner ikke hvad dine 2 fif overhovedet betyder, men det finder jeg vel ud af.

Er næsten sikker på at det er muligt at finde nogen at arbejde sammen med! Start tidligt med at prøve folk lidt af - det er ikke nødvendigvis din bedste veninde du læser bedst med!

Det er for mange rigtig svært at klare det hele helt alene, det er altid rart at have nogen at snakke med når man er kørt fast, ikke forstår stoffet eller bare synes at alt er lidt dumt. En læsegruppe behøver jo ikke sidde og læse sammen, men bare gennemgå stoffet - så find den måde der fungere bedst for dig og så er jeg næsten sikker på at der vil være andre der har det på samme måde!

En ting som du nok opdager er det som jeg selv blev så positiv overrasket over. Dine medstuderende er oplagte og brænder for det som dig. Det er utrolig fedt, at man endelig er sammen med nogen som vil det samme som dig og har den samme gejst som man har efterlyst i det meste, hvis ikke hele, sin skolegang.
Glæd dig rigtig meget til at studere på det punkt..

Hvad mener du med at man har meget ferie? :S Det synes jeg ikke jeg har da! Jeg har læseferie 4 gange om året - og det er altså ikke en læseferie ligesom i gymnasiet, her bliver der lavet noget seriøst arbejd.. Så har vi én uges juleferie (vi kan komme til eksamen mellem jul og nytår) og så en lang sommerferie. Der er selvfølgelig et par helligdage indimellem i foråret, men ellers synes jeg ikke rigtig der er ferie.

Det jeg mente med meget ferie er en laaaaaaaang sommerferie, og så alle de klatter af ferie man har, så man ikke har på jobmarkedet. Jeg har f.eks. slet ikke holdt ferie dette år, og det har i flere gange.

Men at have nogen med samme interesser som mig glæder jeg mig enormt meget til, og at arbejde sammen med dem bliver også vildt fedt. Jeg prøver bare at holde mine forventninger til andre mennesker nede, da jeg ALTID bliver skuffet hvis jeg tillægger folk for stor værdi. Og jeg er mentalt klar til at klare det alene, at brænde ud er ikke noget der vil ske, især fordi jeg ved så meget om hvordan psyken fungerer, det er nemlig den praktiske psykologi som interesserer mig. Desuden er jeg bange for ikke at blive accepteret i nogle grupper, nogle grupper er jo lukkede, så er der intet at gøre. Men ud fra hvor kvik jeg er, så vil der helt klart være nogle grupper som vil arbejde sammen med mig, måske bare ikke de mest flittige.

Alt i alt kan jeg godt finde ud af at læse, at skrive har jeg ikke rigtig gjort i mange år, og det at komme til eksamen og aflevere opgaver her jeg ikke gjort siden 10 klasse. Så det er mest de skriftlige opgaver der bekymrer mig, for jeg ender altid med at skrive noget læreren ikke er enig i. Hvor mange skriflige opgaver og eksamener er der på et år?

Hejsa Jurij!

Hehe jeg tror vist PedeV i #1 morede sig lidt, jeg klukkede i alt fald en smule :D, men det var ikke seriøst ment.

Jeg vil bare erklære mig enig i at med motivation som en drivkraft bag din læsning er du nået lang vej, hvis du er kommet ind på psykologi studiet, irrelevant hvilken kvote, må du være kompetent eller i alt fald bedømt det, så tro på dine egne evner, du kom ind kombiner de evner det tog at komme ind med et fokuseret sind der holder mål i sigte, og så tror jeg man kan gøre hvad man vil.

Kommentar til svar 3: snittet til en uddannelse siger intet om sværhedsgraden af uddannelsen, men siger noget om dem, der har søgt ind.. Det er den/de person(-er) som er optager, som lægger snittet..

#14 der bliver da ikke lavet nogen kobling mellem snit og sværhed i indlæg 3, der bliver blot sagt at interessen for et studie (antal ansøgere og deres snit) er afgørende for kvotienten.

OK , indrømmet det fif var nog lidt indforstået : almen psykologi er et af de fag du skal have ...at sætte sig grundigt ind i grundbegreber er et must. Men husk at lave en liste hvor du definere dem og smid den ind i dine bilag til opgaver.

Yderligere : antal af opgaver eller eksamener varierer.

Når jeg skriver "dont worry be happy" mener jeg det. Alt for mange nye studerende bruger meget krudt på den" angst og bluff "der findes i  studentermiljøet-  Og så på psykologi ,hvor man skal være ÅH så intelektuelle og seriøse. Smid den fasade væk - men bliv da ved med at være flittig.

Læs iøvrigt om positiv psykologi og den anderkendende psykologi ,så forstår du at halvdelen af vejen til din succes på studiet er en positiv tilgang.

Du har da rigtig fået gang i protalen her :)

# 13
Du skrev:
"Hehe jeg tror vist PedeV i #1 morede sig lidt, jeg klukkede i alt fald en smule :D, men det var ikke seriøst ment."

Det tror jeg, du har helt ret i. Det paradoksale er, at han gentagne gange nævner IQ, uden at vide hvilken anvendelighed denne kvotien har. Reelt er det kun Mensa og hæren, som stadig udelukkende bruger en IQ-test, og det siger vist noget om, at denne type tests isoleret set har overlevet sig selv. Hæren bruger den til at sortere personer fra, som overhovedet ikke vil fungere med simple opgaver, og Mensa bruger det som et slags underholdning. 

Hvis man skal bedømme kompetencer er IQ-test, som man eksempelvis ser Mensa bruge ufatteligt dårlige i en isoleret kontekst. Hvis man vil vide, hvordan den bedste måde at bedømme kompetencer på, så kan man med fordel kigge på headhunting virksomhederne. De lever af at finde de mest kompetente folk, og derfor der deres metoder de mest gennemprøvede og opdaterede. I de tests som headhunting virksomheder bruger indgår gængske IQ-tests kun som et meget lille element, og generelt lægges der mere vægt på andre opgaver, samtaler og tests. 

Derfor er det paradoksalt, at når PedeV skriver, at man skal have en høj IQ, udstiller han sin egen uvidenhed. PedeV sidder sikkert og klukker lidt over, at visse personer måske tager dette med IQ i hans indlæg seriøst. Dog synes jeg at den sjove del af disse indlæg er, at PedeV udstiller sin egen uvidenhed, når han snakker om IQ. Det kunne jo synes lidt modsætningsfyldt. 

Geez Roman, du fik mig virkelig til at æde mine ord der...

Not.

Men som du har opdaget var det altså udelukkende en joke med hensyn til IQ-testen. Det andet var dog seriøst nok.

Jeg tror det der er afgørende for at få folk igennem en lang videregående uddannelse er: selvdisciplin og motivation. Derudover skal man selvfølgelig lige klare sig over spærregrænsen og blive optaget på uddannelsen som det første.

"Hvis du vil så kan du", er et meget godt ordsprog, synes jeg, men vær opmærksom på, at der er mange som dropper ud. Det kræver hårdt arbejde ikke at blive en del af den statistik tror jeg.

Iq korrelerer helt sikkert med, hvor godt man klarer sig på et studium ligesom det Wisc test som man laver på skoleelever korrelerer 091 med elevernes karakterer. Da psykologi er et af hårde fag på uni, da det kræver både humanistisk, naturvidenskabelig og samfundsfaglig forståelse er dt betmt ikke et fag, hvor motivationen er nok. Så må jeg foreslå fag som hitorie og lign i stedet. Deruodver skal man regne med, at i og med, at dem, der kommer ind har snit på 10 eller 11, så lægges niveauet også højt og det kan være svært at finde læsegruppe, hvis man mere er praktiker---læs medicin istedet--der kammn man pukle sig til det meste uden at have så mange evner----har selv læst det i 4,5 år

# 19
undersøgelser har vist, at det element, der betyder mest er mængden af tid brugt på studiet. Det er ikke IQ, det er ikke faglige forudsætninger og det er ikke fremmøde på studiet. Det er tid brugt i bøgerne. IQ og andre elementer har selvfølgelig også en betydning, men det altoverskyggende element der sætter sit præg på karaktererne er arbejdsindsatsen.

IQ er oftest brugbart til at udfinde den absolutte top og den absolutte bund. Det er blandt andet derfor, at forsvaret bruger denne type test til session. Det er for at finde bunden og sortere disse fra.