Kemi

Beregn syre-vand blandingens koncentration

14. november 2009 af Van der Vaart (Slettet)

Hej ! 
Jeg har lidt problemer med to spørgsmål i en rapport. 
spørgsmålet lyder :

Beregn syre-vand blandingens koncentration (altså koncentrationen i bægerglasset, hvor
de 20 mL ”Syre U” var blandet med 70 mL vand).

syre U's koncentration er ukendt og den skal jeg først finde i et senere spørgsmål vha. titrering.
 

Samt beregn pH i syre-vand blandingen.
 

HÅBER DER ER NOGEN DER KAN HJÆLPE 

tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. november 2009 af bbdk (Slettet)

Hejsa,

Hvis du har og må bruge oplysningen om opløsningens pH kan du jo regne baglæns og finde syrens koncentration. Under forudsætning af at det er en stærk syre, ved du at den afgiver alle hydroner til vandet. antallet af oxoniumioner er jo: [H3O+] = 10-pH
Når antallet af oxoniumioner er kendt, har du jo også koncentrationen i din opløsning. Var pH f.eks 2 i en saltsyre eller salpetersyre opløsning, vil opløsningen være 0,01 M. Den aktuelle koncentration af oxoniumioner vil være lig med den formelle koncentration af HCl eller HNO3 molekyler, da HCl og HNO3 jo kun giver en hydrogenion (hydron eller oxonium, kald dem hvad du vil. :)
Svovlsyre giver 2 hydroner. H2SO4.

For mig at se, har du en oplysning for lidt, hvis du skal finde pH ud fra oplysningen om opløsningens koncentration.
koncentration(c, mol/L (eller M)) = stofmængde(n, mol) / volumen(V, L.)
For at beregne c (mol/L.) er du nødt til at kende både stofmængden af din syre(mol) og det samlede volumen af din opløsning(0,09 L.)


Svar #2
15. november 2009 af Van der Vaart (Slettet)

 I den første del af spørgsmålet er der ikke givet flere oplysninger og vi målte heller ikke pH værdien. Men eneste udvej må være at tage en tabelværdi ? eller det kan man ikke fordi pH værdien er anderledes end uden vand ?


men kan man ikke finde n stofmængden vha. af den koncentration vi har fundet i den første ?

ellers tak for svaret ;)


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. november 2009 af bbdk (Slettet)

Uden vand kan du sådan set ikke tale om pH. pH er en funktion af H2O + H+ ioner.

Har du ikke enten pH+volumen på din vand-syre opløsning, eller koncentrationen af/navn på din syre, er du på herrens mark.
Prøv lige at høre din kemilærer om ikke du mangler en oplysning :)


Skriv et svar til: Beregn syre-vand blandingens koncentration

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.