Fysik

Newton ved frit fald

20. marts 2010 af Moot (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hey jeg har lige problemer med at huske hvordan det er jeg udregner hvor mange Newton et objekt vil ramme jorden med fra frit fald.

Massen "m" på objektet er = 0.4kg

Højden "h" er = 3m

Tyngdeaccelerationen er selvfølgelig = 9,82 m/s2

Det antages er der ikke er vindmodstand og start hastigheden er 0 m/s.

Jeg prøvede at bruge Newtons 2. lov men det gav ~4N og det virker urealistisk.

Tak på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Newton er en enhed for kraft, og størrelsen af tyngdekraften på en masse m er  m•g .


Svar #2
20. marts 2010 af Moot (Slettet)

Det implicerer hvad? At tyngdekraften på en masse er lig med den kraft massen vil ramme jorden med?

Er altså lidt lost i det her, der er lang tid siden jeg sidst arbejdede med dynamik.


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Ja, under det frie fald er den konstante tyngdekraft den eneste kraft, der virker på massen.


Brugbart svar (1)

Svar #4
20. marts 2010 af Majlund (Slettet)

Det lyder mærkeligt at du skal beregne hvilken kraft et objekt vil ramme jorden med... Det kræver nemlig nogle overvejelser om elastiske sammenstødet er, eller "hvor lang tid" det tager fra objektet rammer jorden til det ligger stille..

Normalt ville man spørge efter fx den kinetiske energi af objektet når det rammer jorden. Da der er energibevarelse, vil den al den potentielle energi objektet taber svare til den kinetiske energi den får, og derfor er den kinetiske energi

Ekin = Epot = m*g*h

Ellers kunne opgaven spørge med hvilken fart objektet rammer jorden.. I så fald kan man isolere hastigheden i formlen for den kinetiske energi:

Ekin= 0.5 * m * v2

Hvis man nu siger at det rent faktisk ER kraften vi er interesserede i, så ville man finde den som

Fstød = (m*v)/Δt

hvor Fstød er den gennemsnitlige kraft et objektet påvirker jorden med, m er massen, v er hastigheden når objektet rammer jorden, og Δt er den tid sammenstødet tager.. Normalt antager man at sammenstødet ikke tager nogen tid (Δt=0), men i så fald får du en "uendelig" kraft i dette tilfælde.. Derfor lyder det meget mærkeligt at opgaven spørger som du siger...


Svar #5
20. marts 2010 af Moot (Slettet)

Ah ok. 4 Newton virker bare som så lidt.

Takker for det hurtige svar.


Svar #6
20. marts 2010 af Moot (Slettet)

#4
Opgaven er lavet af mig hvis man skal se sånnen på det.

Det er til et teknologi projekt, og jeg manler bare alle udregningerne, én af dem er bare hvor mange newton en dåse/glas med indhold der til sammen vejer 0.4kg vil ramme gulvet med, alt sammen fra 3 meters højde.

KAN også godt bruge Ekin og Joule til det, tror næsten det er det jeg gør.


Brugbart svar (0)

Svar #7
20. marts 2010 af TwoStates (Slettet)

 I sådan et tilfælde skal du nok holde dig til energi i stedet for kraft ;)


Brugbart svar (0)

Svar #8
20. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

#4 - Kraften er den samme, uanset højden den starter fra. Men det er da mere interessant at se på, med hvilken fart dåsen rammer jorden, og dér kommer starthøjden jo ind i billedet.


Skriv et svar til: Newton ved frit fald

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.