Kemi
ethylethanoats opløselighed i vand
Hej.
Jeg har fået et spørgsmål hvor jeg skal argumentere for ethylethanoats opløselig i vand.
Jeg er klar over at estere normalt indeholder en del carbonatomer, som gør dem lange, og derfor upolære.
Men jeg er også klar over at ester-delen i ethylethanoat kan indgå hydrogenbindinger (pga. dens to oxygener) med vand. Endvidere indeholder den jo kun 4 carbonatomer.
Er ethylethanoat opløseligt i vand?
Udover det har jeg lavet et forsøg hvor min lærer lavede en reaktionsblanding af Ethansyre + Ethanol + Svovlsyre, som der reagerer og giver ethylethanoat + vand.
Jeg tog kun en mindre del af reaktionsblandingen til mit forsøg og har derfor spørgsmålet:
Er det muligt at reaktionsblandingen i kolben ikke har været homogen, da vand og ethylethanoat ikke er blandbart med hinanden?
Svar #1
08. april 2010 af Majlund (Slettet)
Det korte svar er at hvis du slår opløseligheden op, er den (ifølge Databog - fysik/kemi) 9,7 g pr 100mL vand...
Det illustrerer vel meget godt det dilemma du er i.. Det er en organisk forbindelse, men omkring de to ilt-atomer er stoffet alligevel lidt polært... Jeg må give dig, at jeg er overrasket over hvor meget ester-bindingen betyder..
Med hensyn til andet spørgsmål, så må vi gå ud fra at din lærer har styr på sin profession, og har lavet blandingen uden at overskride opløselighedsgrænsen... Hvis opløseligheden blev overskredet, ville der ligge et rent lag ethylethanoat i overfladen (densitet: 0,9g/mL. Samme kilde), men om man ville kunne se overgangen er jeg i tvivl om.. Vand og ethylethanoat har ca. samme brydningsindeks, så hvis ethylethanoat er farveløst, er det nok svært...
/Jeppe
Skriv et svar til: ethylethanoats opløselighed i vand
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
