Fysik
Opdrift for legeme der flyder på vand
Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal udregne opdriften for et legeme, som flyder på vand.
Jeg kender legemets rumfang og densitet og dermed kan jeg selvfølgelig også udregne dets masse. Derudover kan vands densitet bare sættes til 1000kg/m^3. men hvordan udregnes opdriften så? Jeg har fundet diverse formler på wikipedia (engelsk) og er også nået frem til et resultat, men kan ikke se hvorfor formlen kan bruge.
Formlen hedder: densitet legeme/densitet vand = F legeme / F fortrængt væske
Da F=m*g og g går ud med hinanden, kan F legeme og F fortrængt væske erstattes med massen istedet, men hvorfor kan hele formlen skrives, og er det overhovedet korrekt?
Jeg har kun styr på det, når massen eller volumen af den fortrængte væske er kendt.
Svar #1
25. maj 2010 af peter lind
Formlen er korrekt; men det er nok et spørgsmål om det er relevant for den givne opgave. Hvis legemet er helt nedsænket i vandet er massen af det vand den fortrænger rumfanget af legeme gange massefylde af vandet. Opdriften er lig med vægten af det vand den fortrænger, så ganger du den med g får du opdriften. Hvis du vil have den totale kraft på legemet skal du addere tyngdekraften på legemet. Husk her at tyngdekraften virkerer nedad opdriften opad.
Svar #2
25. maj 2010 af Torbensen (Slettet)
Som sagt flyder den, så jeg ved ikke hvor meget af legemet der er under vand og derved har opdrift...
Svar #3
25. maj 2010 af peter lind
Så må opdriften være lig med tyngdekraften på legemet. Opdrift og tyngdekraft giver jo så en resulterende kraft på 0.
Svar #6
25. maj 2010 af Torbensen (Slettet)
Det kan godt være at opdriften er lig med tyngdekraften, men den er ikke bekendt i opgaven. Jeg har kun de givne informationer om hele legemet og der stemmer formlen. Kan bare ikke forklare hvorfor den gælder.
Skriv et svar til: Opdrift for legeme der flyder på vand
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
